Blog Image

Lapinettes blog

Rødvins-onsdag

Uncategorised Posted on Wed, November 13, 2019 19:54:51

Det er ikke fordi jeg har tendenser til det drikfældige, at jeg rationerer – men hver onsdag og lørdag må jeg tage et glas rødvin til maden 🙂

Det er til gengæld en rationering af belønninger/godbidder – og træder i stedet for kage og chokolade 🙂 Når man ønsker at ændre en adfærd, skal man erstatte den med en anden. Det er børne-lærdom, når man træner hunde 😀

Men sjældent har det føltes så fortjent som i dag, med et glas rødvin til maden.

For nu er det ganske vist – vi venter hvalpe 😀

Jeg har i dag set små bobler på en skærm hos dyrlægen. Det er godt nok lidt tidligt – og planen var også scanning på mandag, hvor man kan se hjertelyd og også tælle antallet af fostre. Den aftale holder vi fast i.

Men da Prima til morgen efter sin normale afføring, leverede en tynd klat – så fik jeg flash back til Fanny og hendes resorbationer. Der var første tegn nemlig lige præcis sådan en omgang.

At Prima var drægtig, var jeg ret sikker på – men det er farligt at melde noget ud, inden man har en dyrlæges ord for det. Men uha da – sådan en klat der, smadrede lige luftkastellerne og drømmene – eller manede i al fald usikkerhed omkring dem.

Er der en ting, jeg har lært – er det at jeg duer ikke til at gå og spekulere. Så hellere betale sig fra vished. Så heldigvis havde min dyrlæge tid i dag til at scanne – og der var fine bobler derinde 🙂 Sunde og raske – og lige som de skal være på nuværende tidspunkt. Så 2 fluer med et smæk – drægtighed bekræftet og også vished for alt er som det skal være.

Dyrlægen talte dem ikke, hvilket hun ellers er en haj til. Det er lidt for småt endnu – hun konstaterede blot de var der, og alt så rigtigt ud. Men første view viste, der i al fald er 5. Så må vi se om der er flere på mandag – det kan snildt være, da hun ikke ledte efter flere.

Den lille tynde klat, kan så skyldes hormoner, sagde hun – for Prima er ellers hunden med jernmaven, der aldrig never ever har dårlig mave. Der har da heller ikke været noget siden. Eller også har hun fundet noget spooky på tur. Hun er MEGA sulten pt – og når man bor i byen, er der mange fristelser for en lille hund på gåtur. Pizzaskorper, madpakker og gamle kødben er bare nogle af de ting jeg har hevet ud af munden på hende seneste uge. I går så jeg dog ikke hun fandt noget – men afvise det kan jeg ikke.

Weeeeeeeeee – Wow, jeg glæder mig. Et kuld der har været 5 år undervejs. 3 år på at finde rette tæve til at føre linien efter Donna/Honey videre – og så har Prima skullet vokse til – og har også vist sig at være mere end jeg nogen sinde kunne have drømt om. Hun er den mest fantastiske, lille hund med det sejeste temperament og et arbejds-drive jeg ELSKER.

Nu er det “bare” at vente – og så lander de små sådan ca. jule-aften. Yes – timing er en herlig ting.

Derudover blev Silver 13 år i går. Han er blomstret op, og laller glad og fro rundt. Leger med tæverne, og synes livet er herligt. Sikke en gave!!

Der er så ingen roser uden torne – det nævnes ofte, mange sælger glansbilleder på de sociale medier og en kunstig virkelighed. Det gør jeg ikke – her får man det hele 😀

Min vandvarmer stod af forleden, og jeg måtte ud og finde nogle penge jeg ikke har, for at få en ny. GOSH, jeg er træt af alting går i stykker lige pt, Heldigvis bor der en masse søde mennesker omkring mig, og en af dem spenderede 4 timer på at hjælpe mig med selv at sætte den nye op. Jeg ELSKER vort lille samfund her. Alle hjælper hinanden, hvor man kan. Som en jysk landsby – eller canadisk flække, man ser på film. Jeg har aldrig følt mig så meget hjemme, som her.

En anden “torn”, er at jeg får en af mine hvalpe retur. Næste mandag. Sønnen i familien har allergi – og jeg har fulgt det seneste 2 år. Han bor 1 uge hos far, hvor der intet er galt – men hjemme hos mor er det slemt. Hos mor bor vovse. Der er taget alverdens tests – og umiddelbart burde han tåle hund ( men ikke støvmider ), men det gør han så bare ikke alligevel, og det bliver værre og værre. De har prøvet alt, stort set.

Så Charlie flytter hjem til mig næste mandag – og så må vi se, hvordan det går. Måske ændrer det ingenting hos ejer – så kommer han retur til dem igen. Men måske reducerer det allergien hos sønnen, og så bliver Charlie foreløbigt her, og så må vi se om der er et godt hjem til ham “derude” – ellers bliver han bare her.

En utroligt ulykkelig situation for familien. Men jeg håber at kunne bære Charlie igennem det. Det er jo det man har kennelmødre til!

Cheers!
*

Charlie



Vintersæson

Uncategorised Posted on Sun, November 03, 2019 19:51:43

Nu er sommeren seriøst ovre, og regn, rusk og også frost har indtaget lille DK. Jeg elsker den her årstid. Jeg kunne godt undvære voldsomt regnvejr på vores gåture, men selv det har sin charme – og kaffen er god bagefter.

Det har været en mærkelig periode, den sidste her. Alt muligt er bare gået i stykker herhjemme og har drillet. Bilen skulle til syn – og det passede så fint med service lige inden. De fandt så et par ting, som skulle skiftes – men det var over serviceaftalen. En eller anden knold har så for nogle mdr siden bakket ind i min bil på en P plads, og lavet hul i en af baglygterne – og ikke lagt nogen seddel i forruden. Tak for det!!

Så det fik jeg selv lov at betale – men nu er det så fikset til syn. BUM – så fik jeg et stenslag i forruden sidste weekend – og hvor ruden flækkede 20 cm. Mig ind og tjekke synsregler – og nej, det duer ikke :/

Så ny forrude var en realitet – og selvrisikoen på 3600 kr. Det er dælme dylme dyrt, når man ikke har meget at rutte med. Samme dag slog relæet herhjemme fra – og igen, når man slog det til. Udelukkelsesmetoden viste det var komfuret, der gjorde det – og jeg rykkede det ud fra væggen og kunne intet se bagved, der kunne afstedkomme det. Nå – så måtte en elektriker jo bestilles for at se, om det var lig med nyt komfur – eller endnu værre – noget i systemet INDEN komfuret. Ledningerne løber jo i væggene.

Jeg begyndte at synes det var noget træls, det hele.

Anyway – min venindes svoger bor også herude, og han kan lidt alting. Så han kom forbi for at kigge på komfuret/el. Da han fik skruet det fra hinanden, sad der en mus inde i komfuret – med en pote på hver sin uheldige pol. Så det var den der kortsluttede det hele. Jah, det havde den så heller ikke overlevet. En noget effektiv musefælde der.

Da den blev fjernet, så kørte det hele igen. Pfyh………..og nu er min forrude også skiftet, og bilen synet uden anmærkninger.

Tiden går med gode lange gåture – og vi går ofte 7-8 km på morgentur. Donna og Casey skiftes til de lange ture der, og begge klarer dem uden problemer. Fanny og Prima er altid med.

Egentlig holder vi træningsfri – men så alligevel ikke helt. Prima er hamrende sulten pt – jeg har aldrig set noget lignende. Hun tigger non stop, og gåturene er en lang søgetur efter mad. Så det udnytter jeg dybt kynisk – vi går spor 😀 Hun ELSKER at gå spor, så tænker hun er meget tilfreds. Men det er let at hæve kriterierne og gå ret langt uden godbidder, når hun er så tunet ind på at finde mad. Så det er lidt win/win. Hun er herre-sej til spor, og jeg glæder mig til vi kan begynde at gå til prøver i det.

Prima er så i øvrigt noget mere afdæmpet end vanligt. Jeg har 2 store kurve med legetøj. Normalt ligger det ud over alt, men nu ligger det i kurvene pænt og nydeligt. Prima ligger i sofaen og putter i lammeskindene og er traaaaaaaat. Men vil meget gerne gå tur – og spor om eftermiddagen. Men MEGET sulten og vældig træt – jeg synes det er rigtigt gode tegn ift en evt drægtighed.

Fanny er meldt til rally ude ved Lone i Dragør. Super at få trænet nyt sted med en masse nye hunde og førere – og champion-øvelser. Hun har leveret noget ret fantastiske ekspert-prøver i år, så nu bruger vi vinteren på at blive champion-klasseklar. Det skal vi nok blive – jeg synes allerede det meste kører ret godt. Hun har altid været en haj til indlæring.

Men LIGE nu nyder vi mest efterår, gåture, varm kaffe, æblekage, strikketøj, vinterklargøring af have osv.

I går blev Icha Rally Begynder Mester. Dette var titel nr. 13 mit opdræt har taget her i 2019. Jeg har i årevis brændt for at collien som race, skulle ses mere som sports/arbejdshund end en nysselig selskabshund.

Det er SÅ FEDT at opleve al denne aktivitet og noget af det jeg har drømt om i den grad sker nu!!!

På morgentur i frost og sol




Sofa og netflix

Uncategorised Posted on Thu, October 24, 2019 20:53:00

Jep – sofa og netflix kommer lige om lidt. Sammen med strikketøj. Velfortjent efter nogle dage med fuldt fart på.

For et par uger siden havde jeg de 2 gamle vovser til dyrlægen. Det er beskrevet i forrige indlæg. Det nye er at skift af foder har gjort KÆMPE forskel. Jeg blev rådet til at skifte til et foder, der skåner hjerte og nyrer – og jeg skal love for det har været godt. Donna havde let hjertearytmi – og Silver dårlige nyrer og tab af muskler. Donna har på intet tidspunkt virket gammel eller svag, men hun har godt nok fået en energi der siger spar to. Helt i front på de 5 km lange gåture i de store skove på Amager.

Det kan Silver så ikke mere, men han er ikke længere diffus, og lægger også op til leg med de andre. Han står og går pænt på sine ben igen. Nu tror jeg uden tvivl han nok skal blive 13 år her d. 11. nov.

Prima var lige kommet i løbetid i sidste indlæg – og nu har Bobby været her 3 dage, og har opvartet hende. 2 fine parringer er det blevet til – men derudover fik jeg jo lavet en sædprøve på ham for 14 dages tid siden. Han er jo ikke helt ung mere og det er 4 år siden han fik sit første kuld.

Den viste hans sæd er helt i top – super duper god. MEN – han producerer ikke meget prostatavæske mere, og det er næring til sæden. Så risikoen for at den gik til uden madpakke var stor.

Så jeg har valgt at oven i de parringer han måttet præstere, at få insemineret, hvor der er tilsat kunstig prostatavæske til sæden. Livrem og seler – han bliver ikke yngre, og jeg synes ikke vi har “råd til” at se hvordan det mon går uden.

2 gange var vi af sted til inseminering – både i går og i forgårs, og begge dage parrede de også naturligt om formiddagen. Der er sendt en træt Bobbyhund hjem retur med pænt tak for lån. Nu er det “bare” at vente og se, om anstrengelserne bærer frugt. Det håber jeg godt nok – jeg synes det er en ret fantastisk kombination, med de briller jeg render rundt med.

Det er “arbejdscollie”- brillerne. Begge hunde er fantastiske – og der ligger fantastiske hunde bag. Sundheden er i top – mentaliteten ditto. Så kan det godt være afkommet ikke bliver udstillings-champions, men det tror jeg vi overlever 🙂

I går kom en KÆMPE roset med posten. Det var fra arrangøren af rallyprøver hos Islandsk fårehundeklub. Donna blev Rally Senior Mester der i sommers, og de havde ikke en “mester-roset” til seniorklassen. Det giver de gerne til begynder og øvede mestre, men da seniorklassen er helt ny, var det overset. “Ej, skidt med det” sagde jeg – det gør altså ingenting. Jeg er bare glad for vi nåede at få titlen.

Så jeg havde bestemt ikke regnet med, der pludselig kom sådan en roset. WAUW, siger jeg bare – KÆMPE stor og med Donnas navn og reg.nr præget på. Det er jeg rørt over – hendes sidste roset, og sikke en <3

Nu går vi lidt i barselsorlovsmode her. Fanny og Prima var begge meldt til prøver her i nov, men dem har jeg meldt fra. Nu er det lange gåture og god, nærende mad, som står på programmet………….og måske lidt spor 😀

Spor er jo sådan set god, nærende mad, man bare selv skal finde i nogle fodspor 😀 Målet er en BPAB titel næste år med den lille sorte 😀 Spor er til dato stadig det vi har trænet mest.

Nå – det var det sofa og netflix der…………..



Bobby……


WOW – nu sker der noget

Uncategorised Posted on Fri, October 11, 2019 17:01:08
Man får ikke lov til at hvile på laurbærrene herhjemme.

De sidste par uger har Silver ikke haft et så godt. Virket diffus og været ret vaklende i sin bagpart. Han bliver så også 13 år her til november, så hans timeglas er nok ved at rinde ud. Han havde konkret et par dage sidste uge, hvor han var rigtig skidt, og jeg tænkte at nu var det “nu”. Men det er han ovre igen, og jodler glad rundt og går tur 4 km hver dag.

Donna blev 12 år her d. 8 okt. – så derfor tog jeg begge de gamle vovser med til tjek hos dyrlæge Martin. Et seniortjek. Donna virker så til at have det fint – bortset fra hendes syn ikke er så godt mere. Hun har tydeligt stær på øjnene – men hun er fit og glad og går gerne 5 km turene med de yngre hunde.
Silver har dårlige nyrer, var dommen – og lige pludselig vil de stå helt af. Men han er glad og tilpas nu – så vi tager en dag ad gangen. Jeg fik ny recept på smertestillende med hjem.

Jeg troede det var gigt, der gjorde han var vakkelvorn – men det er simpelthen tab af muskler, hvilket sker når nyrerne ikke fungerer godt.

Donna blev tjekket grundigt – og hun fik også taget blodprøve med blodprofil osv. HVIS nu hun havde noget nams med f.eks nyrerne – så ville jeg måske kunne nå at sætte ind med diætmad osv. Martin fandt også at hun har noget stær på øjnene – og ofte er det tegn på der er noget med de indre organer, forklarede han. Silver har også en del stær – og i hans tilfælde er der sammenhæng. Det er der ikke i Donnas. Hendes blodprøve var fin – alt var simpelthen topsuper. Hun blev grundigt gennemgået i sine led – trukket, bøjet, strukket og trykket i ryggen. Han fandt INTET. : ” Okay, det her ville jeg godt nok ikke forvente at finde hos en hund på 12 år – hun er i overraskende god form”.

Så vores ryg og core-øvelser har i den grad været gode! Så kan vi selvfølgelig snigløbes af andre ting – men pt har hun ikke videre gigt og er smidig og fleksibel. Det er en gave!

Vel hjemme fra dyrlægen bemærker jeg så en lille sort hund, der vasker sig lidt rigeligt – og kan det være………….???? YES, Prima er kommet i løbetid!!!

17 mdr har jeg ventet – og det skyldes helt givet den tarmdrejning hun havde – at kroppen ikke har haft overskud til at skulle “lave” hvalpe – så løbetiden er udeblevet.

Prima har det fantastisk nu ( som tidl skrevet ), og nu kvitterer kroppen så med at være klar til at reproducere sig.

Jamen, så er alle planer om efterårets træning og prøver skrinlagt – på minuttet. Nu er der barselsorlov – og alle sejl sat til for succes. Vi har været i Ølby igen i dag og få taget bakterietest – at floraen er som den skal. Har jeg aldrig fået gjort før, men jeg har stort behov for at gøre mig umage nu.

Farmand skal være Bobby – og han står stand by 🙂

Så er det bare at krydse alt, hvad krydses kan – og håbe på et kuld dejlige, glade og livlige julehvalpe 😀



Dagen derpå

Uncategorised Posted on Sun, October 06, 2019 11:50:58

Så sidder jeg her søndag formiddag, efter en lang, hård, spændende og intens dag i går.

Dagen startede egentlig lidt træls – mit vækkeur ringede 04.30. Det skulle det ikke – men det skulle det i går, og NOGEN har så glemt at sætte funktionen fra. Akkeja – når nu jeg var vækket, kunne jeg lige så godt stå op. Da lyset begyndte at komme, blev de 3 yngste hunde så pakket til en lang skovtur, og det var til gengæld en super dejlig måde at starte dagen på. Rimfrost på bilen og super koldt – så nu går vi helt andre tider i møde. Smuk morgen i blødt lys, mens solen stod op – og vi fik nuppet 5 km ruten.

I går havde vi off LP/rallyprøver i DCK. Resultaterne herfra kan læses i News, så jeg vil ikke bruge en masse tid på det her. Jeg var medhjælpende arrangør, så derfor mødte jeg op kl. 7 og hjalp med at stille op, og var med til at rydde op bagefter også. Så det var en lang dag.

Jeg går ud af Dansk Collie Klub Lydigheds/aktivitetsUdvalg her pr 1. januar. Så det var sidste store event jeg var med til i det regi. Jeg har dog meldt ud, jeg fortsat gerne vil hjælpe med at lave mentalbeskrivelser for collierne, fordi jeg synes det tilbud er så vigtigt.

Men jeg håber virkelig nu, nogle af alle de medlemmer,som nyder godt at tilbuddene – at komme til prøve, mentalbeskrivelser, kurser, deltage i Årets Hund Konkurrence m.m. – tilbyder deres hjælp til LAU. Det behøver ikke være på fast basis – men måske bare med at hjælpe med at rydde op efter en lang dag som i går. Når man har været der siden kl. 7, målt baner op, pakket telte ud, slæbt borde og stole osv – så er det TUNGT også at skulle pakke det hele sammen igen. Ekstra hænder ville være SÅ fedt.

Medlemmerne i LAU er ikke mere eller anderledes end alle andre. Vi får ingen løn eller fordele. Vi gør det fordi vi synes det er gode aktiviteter for klubbens medlemmer og gerne vil støtte dette. Så det er gratis arbejde, som kommer alle til gode. Det er god etik, at som modtager af disse tilbud, at man selv tilbyder at smide noget arbejde i puljen. Det er i al fald derfor, jeg har gjort det.

Grunden til jeg vælger at stoppe nu, er at jeg på mange planer har haft et lidt hårdt år, og desværre er nødt til at sortere lidt i aktiviteterne.

Men det var en fin prøve i går – på alle måder. Den allerstørste glæde for mig, var at mærke Prima på dagen. Jeg har hele hendes liv kunnet mærke der bor en awesome arbejds-collie i hendes krop. Nogle gange viste den sig, andre gange var hun uopmærksom, distræt og ved siden af sig selv.

Jeg fandt så ud af det skyldtes mavesmerter og kvalme – og så er der gået en masse tid med udredning af det. I al den tid har jeg ikke turdet trænet ret meget, for der var klar sammenhæng med træning/godbidder. Det udløste meget tid sådan en “tur”.

Jeg har beskrevet forløbet tidligere i bloggen, men skal ærligt indrømme at dette forløb har fyldt rigtigt meget hos mig, det seneste års tid. Frustrerende også at dyrlægerne ikke rigtigt kunne finde ud af det – og endelig fandt jeg så selv løsningen – håbede jeg. For det er svært at turde tro på, at noget der fyldt så meget, er løst.

Men det er det – og det viste dagen i går. Den awesome arbejds-collie blomstrer i fuldt flor. Mange hunde var distræte og forstyrrede på dagen – især af underlaget. Prima så kun mig – og knoklede en vis legemsdel ud af bukserne, sin unge alder til trods.

At gå op i rally og få 100 points – uden at have trænet det egentlig nogen sinde, og hvor hun ikke kender flere øvelser – det skyldes ene og alene hendes fokus og vilje til at samarbejde.

Jeg havde ikke regnet med noget som helst i LP2 – vi har trænet programmet i en måned – og faktisk kun delmomenter. Dem vi har kunnet nå. Mange ting har vi ikke kunnet nå – f.eks at sætte sammen til færdige øvelser, og især afslutninger. Vi fik et 0 i fællessit – hvor hun faktisk sidder korrekt, men idet jeg går ind mod hende og er halvvejs, ryger hun op i stå og tripper 2-3 skridt frem mod mig med logrende hale 😀 Meget begejstret og klar til at få en godbid. Hø – det er Prima i en nøddeskal – det at jeg “kommer ind”og stiller mig, er det vi kommer til at bruge vinteren på. Det 0 kostede os en 1. præmie – hvilket ville have været HELT vildt at få, efter kun 1 måneds træning i programmet . Men tænk, vi var så tæt på ?? Resten var der lidt småfejl i, men nogle ting var fantastiske. Et felt, hvor lille collie tæsker af sted i border collie-fart, så der må knaldes et “stå” af i ninjafart, så hun ikke når at tæske videre ud af feltet. Hun går alt med højt tempo og stor begejstring – og jeg elsker det.

Jeg er glad for vi ikke fik en 1. præmie – det var slet ikke målet med prøven. Målet var at se hvordan hun reagerede på det at gå til prøve – og så for at se, hvad vi især skulle arbejde med vinteren over. Jeg startede faktisk med at sige til dommer Brian, at han ikke måtte grine af os – og det var lidt prøve-prøve for mig, for vi var slet ikke klar til prøve. Det fik jeg så at høre for senere 🙂 Han syntes jeg var noget underspillet.

Sikke meget ros vi fik ved præmieoverrækkelsen – og kritikken. 9 i helhed – for en totalt urutineret vovse.

En ting jeg er rigtig glad for, er at jeg har trænet brugslydighed med hende, fra hun var lille. Det er en helt anden indfaldsvinkel, og jeg har fået SÅ MEGET med der, som gør LP ikke bliver det store problem for os ( tror jeg ). Det at hundene skal kunne gå et helt program uden godbidder f.eks – så man er nødt til at belønne meget på driften for at få udholdenheden har været super godt. Jeg kunne snildt have taget hele LP2 i går uden godbidder – for det at arbejde, er næsten løn nok for hende i sig selv. Det er jo selvfølgelig noget jeg har trænet – og den intensitet det giver, er fantastisk.

Hun afleverede alle apporter foran i går – og blev derefter dirigeret i plads. Det fungerede også fint.

Jeg er rigtig, rigtig glad for at have stiftet bekendtskab med brugsverdenen, og deres måde at gøre mange ting på ( og det er gode folk jeg er iblandt – alle historierne om hårde metoder har jeg overhovedet ikke mødt – tværtom. Det er klikker, party og leg det hele ).

Sidste weekend var jeg på kursus en hel dag med Nina Krüger. Det var dælme også godt. Det bedste kursus jeg har været på i mange år – helt konkret fik jeg rigtig meget på plads der – og især omkring Fanny. Jeg har gået og troet Fanny kunne være lidt sart omkring mennesker tæt på osv – og så viser det sig hun er ÛBER sej. Vi lavede en øvelse, der hedder Biancas cirkel – som jeg godt kender i forvejen. Nina prøvede alt for at forstyrre en Fanny, der fik FVF – hoppede, dansede, pev med pivedyr, lokkede med godbidder, gik tæt – faktisk så hun ramte mig osv – Fanny så KUN MIG, og dæmpede ikke det mindste.

Så trænede vi starter – og når jeg bliver alvorlig og gør klar, SÅ dæmper hun. Så det handler ikke om omgivelser, når hun dæmper – men om mig. Det var en aha-oplevelse. Det er når jeg er nervøs, gerne vil gøre det rigtigt godt – så det har jeg brugt en uge på at træne. Jeg har trænet midt i det lokale bycenter med hende, hvor fokus har været på MIN sindsstemning – og ganske rigtigt. Er jeg i glad hyggehumør – a la varm cacao, pandekager m. is, lammeskind og hjemmestrikker sokker – så er der intet. Tænker jeg bare det mindste på nogen kigger eller lign – så dæmper hun. Og jeg synes sgu selv jeg er den samme ??? Men nope – hun mærker alt.

I går gik jeg til prøve i rally iført hjemmestrikke hyggesokker – både bogstaveligt og i overført betydning, og hun dansede sig gennem en prøve til 100 points.

Problem solved!! Nu skal jeg bare passe på ikke at få “tilbagefald” – og huske de uldne sokker 😀

God søndag derude!!


Billede fra kursus – og det er i hele taget godt at se sig i spejlet, når hunden ikke agerer helt som man synes den skal 🙂 Svaret er nemlig som regel i den anden ende af snoren.



Party Prima

Uncategorised Posted on Sat, September 14, 2019 20:35:35

Min blog er blevet købt af WordPress, og jeg er ret spændt på om det her nu kommer ind som det skal 🙂

Men jeg er optimist, så nu skriver jeg et helt blog-indlæg og håber alt går som det skal.

Hvad er sket siden sidst ? jah, en hel masse, synes jeg. I dag har været en træt dag, hvor jeg/vi har givet efter for trætheden og taget en slapper.

Vi startede med træning i schæferhundeklubben kl. 9 – og 10.15 er vi hjemme igen, og det med en træt hund. Så kan dagen ellers bruges til hvad man vil.

Prima har det fantastisk – ingen tvivl længere om at det er rette diagnose jeg kom frem til – og rette løsning. 1 tsk æblecider-eddike 2 gange om dagen, og så har hun det top super. Hun har så gået med en tarm i klemme det meste af et år også – så den del har så sit helt eget forløb. Men efter lang tids frustration og kløen sig i håret, er vi nu landet. Fedt, fedt og fedt.

Hun er stadig den mest awesome arbejdscollie jeg nogen sinde har haft. KÆFT da, et tempo og en intensitet hun har. Som en træner-ven sagde for et par mdr siden – hun ligner jo mere en border collie, end en collie…………Jeps, det gør hun. Med alt hvad det indebærer af fordele og ulemper. Man møder af og til holdningen, at hvis bare man har en BC er det lidt snyd,for så vinder man jo automatisk alt. Yes – keep on dreaming 😀 Det kræver MEGET arbejde og mange gentagelser at opnå stabilitet med en hund, der kører højt og er hurtig.

Det er der, jeg er med Prima. Hun vil SÅ gerne og hendes intensitet og tempo er fantastisk,men stabiliteten kræver noget mere. Men jeg medgiver gerne det er sjovt – mega sjovt at arbejde med en hund, som udfører alt i tempo 200.

Vi kan da også sagtens være med sammen med alle bjæferne – men målet om en færdselsprøve må vente til 2020. Det samme med BPAB.

Nu har vi så i stedet meldt til en LP2, og jeg knokler for at se om vi kan nå at være os selv bekendt med en måneds træning. Det kan vi nok ikke – men målet gør vi får lavet en masse – og DET er fedt. Både Prima og jeg jodler rundt med smørrede grin over daglige performances, garneret med masser af leg og party. Det er sgu fedt.

Det absolut sværeste for Prima er “bliv” – og så det at jeg går ind og stiller mig ved siden af hende, uden hun tripper. Alt kører på hende sådan set 24/7 – så det at sidde stille og gøre ingenting er SVÆRT.

Jeg ville gerne have lagt en video ind, men det driller vist………det her nye system.

Måske jeg kan komme en anden vej rundt – her VIDEO med Prima,som leger med Icha, som kom på besøg. Det er Prima i nøddeskal. Totalt 200 i timen uden hjerne 😀
https://www.youtube.com/watch?v=X9MaGdWWpn8

( PS – vælg HD kvalitet, når den skal ses, ellers ser det bare tåget ud ).

Jeg elsker det – og jeg elsker hende 🙂




Have, træning og happy news

april-juni, 2017 Posted on Sun, September 01, 2019 21:57:21

Nu går vi mod køligere tider – og energien og fokus er igen rettet mod hundetræning. Sommeren over, har det primært været min have som var sjov. Hundene har fået lange ture,og træningen i schæferklubben er også passet, men jeg har også holdt en del fri fra træningen.

Som skrevet i forrige indlæg har der også været en del udfordringer med hunde, der ikke havde det helt godt. 2019 har været et spooky år.

MEN – status på Prima er at hun har det fremragende. Nu er der gået 4 uger, og hun jodler glad rundt og der har bare INTET været. Så ingen tvivl om rette diagnose er fundet – og “kur” ditto. Træningsmæssigt er hun helt fantastisk pt – og vi fået trænet en masse. I denne uge har vi været ude og træne med venner både mandag, torsdag, fredag – og så træningen i sch.klubben lørdag, og hun arbejder HELT fantastisk. Hun er ikke til at køre træt, trods varme osv – og der er ingen regning at betale dagen efter i form af kvalme. Tænk, det skulle være så enkelt.

Vi er lige gået i gang med LP2 – men jeg har faktisk meldt hende til prøve om 1 måned. Det når vi nok ikke at blive helt klar eller stabile til – men så er vi i gang 😀 og det er FEDT. At se det lille myr rende ud i et felt eller om en kegle med 200 i timen, er bare MEGA fedt. Ja – LP er og bliver bare min sport.

Det har været et tankevækkende forløb med Prima her – og det er ikke første gang jeg oplever, at når man har en hund,hvor symptomerne falder lidt udenfor de vante kasser, kan det være rigtig svært for dyrlægerne. Mange gange er løsningen så prednisolon……..for måske virker det. Når der ingen diagnose er, hives det kort frem – og det er jo altså ikke gratis. Vidundermidlet, som ofte øjeblikkeligt “lindrer”, men langsomt og sikkert ødelægger den, som får det.

Min dyrlæge nævnte kort for et stk tid siden, at det kunne være man skulle prøve det med Prima – det var inden, jeg fandt ud af hvad der var med hende. “Ikke tale om” var mit svar – hendes symptomer bærer på ingen måde præg af noget auto-immunt – hvilket auto-immun sygdom giver kun symptomer om morgenen ??? Næææh, det havde jeg jo ret i, sagde han – og kløede sig lidt mere i håret.

Jeg har flere colliehvalpe, som træner hos mig pt. 2 på hvalpehold og 1 på unghundehold. Den ene af dem på hvalpeholdet, har haft dårlig mave siden den flyttede til ejer. Ikke bare lidt – men voldsomt meget. Der var intet hos opdrætter – men den blev så opereret for navlebrok inden fraflytning og fik i den forbindelse antibiotika – også en lidt skrap en af slagsen, efter min mening.

Nå – men hvalp flytter, og har dårlig mave med det samme. Alt det sædvanlige prøves – skånekost, prokolin osv – intet hjælper. Det bliver bare værre og værre. Hvalpen er glad og fro – og ser fin ud. Jeg ser hende til træning og energi og humør fejler ikke noget.

Jeg lytter lidt på genvordighederne, men går ikke mere ind i det – det er jo ikke helt mit bord, og man skal heller ikke blande sig – og jah, har haft rigeligt om ørerne selv også 🙂

Nå – men jeg følger jo lidt med både fra ejer og opdrætter – og der tages blodprøver og leveres afføringsprøver – og alt er fint. Endelig finder man så, at hun har candidasvamp i tarmen – og alt for meget af den. Men ejer får ikke noget med hjem til at slå den ned – eller anvisning til “hvad så”. Inden da har dyrlægen først talt om en arvelig sygdom hos collie/schæfer, som det kunne være – som hverken jeg eller opdrætter nogen sinde har hørt om, og der er heller aldrig set lign. tilfælde i fam. før. Hm – ikke så sandsynligt, bliver vi enige om……..

Så afleveres der flere prøver, og en viser ganske let forhøjelse af hvide blodlegemer, kortison og en værdi mere, jeg ikke lige husker. Men det var så ganske lidt, dyrlægen sagde at det kunne være helt anderledes 1 time senere. Men hun aner ikke hvad der er med hunden – og opdrætterens henvendelser ønsker hun ikke at svare på. Det har jeg også oplevet en gang – og finder det meget mærkeligt, for som opdrætter besidder vi jo en vis viden om linier og familie, som måske kan hjælpe (?) Ejer ønskede opdrætter og dyrlæge talte sammen. Men nej – ville dyrlægen ikke.

Nå – men nu fiskes der og famles i blinde – og pludselig mener dyrlægen så, at den let forhøjede kortison nok betød hunden havde addisons ( sygdom i binyrerne ), og ville sætte den lille hundehvalp på prednisolon. WTF ???? Da jeg hørte det, kunne jeg ikke bare lytte mere. Det var jo totalt forrykt – og vidnede om der bare blev prøvet at ramme et eller andet, som kunne passe.

Jeg ringede til ejer, og spurgte lidt ind til kost m.m – og om jeg måtte få lov at lave en kur til hvalpen. Det måtte jeg godt – ejer var efterhånden ret opgivende omkring det hele.

Jeg er IKKE dyrlæge, men jeg har har alm. snusfornuft – og så troede jeg faktisk engang selv jeg havde candida, og huskede man kunne gøre meget selv.

Så mig ind og læse op – og så lavede jeg en kostplan m. diverse tilskud, som skulle sulte svampen ud, og hjælpe de gode mikroorganismer. Jeg var nemlig ret sikker på, at den svamp havde fået gode kår pga antibiotikaen – en alm. bivikrning ved antibiotika er f.eks svamp på tungen ( hos mennesker ) – så det synes jeg lød mest sandsynligt.

Jeg aftalte med hende, hun skulle få en tid hos mave/tarmekspert også – for den alm. dyrlæge famlede tydeligt i blinde – og så kunne vi prøve det her, til han havde tid.

Jeg lavede en kost totalt uden kulhydrater. Candida elsker kulhydrater – og lever af det. Hvalpen fik skånekost – som er fyldt med korn. Dvs – “not good” i min bog.

Dvs hjemmelavet mad – og tilskud af knuste æggeskaller for kalk – og udtræk af hvidløg. Svamp hader hvidløg.

I dag kom så en glædesstrålende besked – for første gang nogen sinde havde hvalpen haft normal afføring – og senere på dagen igen. Ikke ud 6 gange om natten med vand, der løb ud – nu var de slet ikke ude om natten. Sikke dog nogle fantastiske nyheder at få – happy happy!!

Det er 3 dages tid siden de startede på kuren – og allerede er der så fin effekt <3

Ejer meddelte hun nu åbnede en flaske vin – og tiden hos ekspert er nu udsat – og vigtigst af alt : hvalpen undgik at komme på prednisolon, som er noget at det værste møg.

Igen en enkel løsning – løst med husmoderfornuft og et par timer på google.

Mine dyrlæger er åbne og lytter til mig – vi har et super samarbejde. Jeg har verdens bedste dyrlæger.

Men jeg ved ikke hvad der sker nogle gange andre steder…………når husmoderfornuft og finfølelsen med dyret viger for maskiner, målinger og kasser alt skal passe ind i. Så går det lidt galt af og til. Frustrerende at opleve. En kombi ville være mest hensigtsmæssig.

Nu vil jeg glæde mig til at følge den lille hvalp fremover – for hun er en dejlig, livlig, glad og social pige – så nu skal hun bare have det godt!!

Så helt fri for syge hunde har jeg ikke været den sidste tid – men heldigvis stortrives mine egne. Også Donna som bliver 12 næste måned – og Silver,som bliver 13 i november.

Jeg nyder tilværelsen pt – masser af god træning, dygtige hunde, gode træningsvenner og så min have. I fredags havde vi en session igen hos Knud – Marieanne, Knud og jeg selv – og det er mega fedt. Det giver en masse – og hver gang har vi lektier for, som skal leveres til hinanden den efterfølgende gang.

Det er topsuper at have nogen at følges med. Jeg savner ofte gamle dage hos Hanne Hedegaard, hvor vi var de samme mennesker, som ligesom fulgtes ad. Anno 2019 zapper man rundt, og er lidt på hold det ene og det andet sted, og holdkammeraterne er ikke de samme 2 perioder i træk. Det er meget mere individuelt, end holdfølelse – og for mig bliver det en ensom og kedelig færd.

Det finder jeg også i schæferklubben. Prima og jeg er på hold med 3 ( dejlige ) schæferhunde, og jeg glæder mig hver lørdag til at skulle ud til træning. Vi kan i den grad sagtens være med – hun kan det samme som dem, med samme tempo og intensitet. Det er fedt at konstatere.

Jeg har arbejdet med stå og sit under gang seneste uge, med henblik på LP2. i IGP er det jo sit og dæk – vi fik så at vide, vi skulle tage øvelsen på IGP2 niveau – i løb. Jeg spurgte om det var ok med stå og sit i stedet, da jeg ikke ville forstyrre mit LP2 program lige pt. Det var helt ok. Spændende var det – og min lille sorte raket lavede bare en knaldstå og en knaldbangsit, mens jeg spænede rundt og stod ellers helt stille.

Sikke en hund, jeg har – hun er awesome <3 – og hvor hun rykker for vildt nu, hvor hun har det topsuper igen!!

Jeg har lavet et album med hvad der sker i haven også – hvis det skulle interessere nogen. Det er mest lavet til mig selv – for jeg synes det er hyggeligt at have at kigge på til vinter og i planlægningen af næste sæson :

http://agility.lapinette.dk/#!album-122



Feriebørn

april-juni, 2017 Posted on Sun, August 11, 2019 07:26:10

Tiden er præget af feriebørn.

Bobby har lige været her på ferie. Det samme har Sheeba. De er nu rejst hjem igen – og kort efter rykkede Bassie ind, og så dagen efter Summer.

Det er Fannys mor og far, så det er lidt hyggeligt at have hele den lille familie her.

Bassie er nok jordens sødeste hanhund – så nem at have her. Han kan gå løs alle vegne – og når der er party, er der stadig fuld gang i den “unge” mand. Jah – han bliver 11 om 2 mdr – jeg fatter ikke, hvor tiden bliver af.

Både Summer og Bassie er vant til at blive passet her – men ikke samtidig. De har mødt hinanden ifm tilblivelsen af Fanny & søskende, men ellers tror jeg faktisk ikke sådan de kender hinanden. Men de kan godt lide hinanden,så det er jo dejlig nemt.

Bassie og Summer, som tager en morfar, mens jeg laver ting i køkkenet.

Tiden har også budt på super selvtræning nede ved Knud – i selskab med Knud og Marieanne. Det er et super koncept vi har fundet der, og det rykker. Nu har vi mødtes et par gange – og skiftes til at være “på” og give hinanden feedback. Jeg er mest optaget af LP2 og Prima, og må sige vi er ved at være i mål. Hun arbejder dælme godt, den lille hund <3

Jeg er ved at være rallytræt – eller mæt. De nye skilte er dog trænet – og helt ærligt synes jeg ikke de er så svære igen. Det er til at overskue. Dårlig timing at blive rallytræt, når man mangler 1 cert – men sådan er det.

Jeg havde dog meldt til prøve i går med både Fanny og Donna. Jeg syntes Donna gik lidt skidt om morgenen – lidt stift på bagbenene, så hende trak jeg og lod hende blive hjemme. Hun bliver 12 lidt om lidt – og har mange gode dage. Af og til kan man dog se alderen, og de dage skal hun bare hygge sig og slappe af.

Det var en lille prøve på et bittelille prøvested, og jeg var ret sikker på, at så kunne jeg nok ikke komme til at gå rundt om banen inden selve prøven. Derfor var jeg lige ved at blive helt hjemme.

Jeg har erfaret, at kan vi gå en snusetur rundt om banen – så arbejder Fanny fantastisk. Hvis ikke vi kan – pga for lidt plads, banen lavet op af hæk/hegn eller lign – så bruger hun krudt på at omgivelserne og arbejder skidt.

Sådan en bane var det i går – på den ene side lå en anden rallybane, på den anden var ringbåndet lige op ad højt træhegn – og på den tredje en hæk. Så var der lille område tilbage, med meget lidt plads – og ingen mulighed for opvarmning. 3-4 gange var der hunde henne og snuse til Fanny, som ellers lå pænt til side i et bur. En border terrier lavede udfald mod hende i buret og råbte røv til hende – så det var ikke så fedt.

Jeg har lovet Fanny vi ikke går op til små prøver mere med meget lidt plads. Hun bryder sig ikke om det. Hun er sød og venlig mod alle hunde – måske lidt for sød. Det dæmper/presser hende, når der er så proppet.

Prøven gik som jeg havde forudsagt – startede meget godt ( 1-2 skilte ), men så gik hun mentalt ned og begyndte at zappe sin opmærksomhed mellem omgivelser og mig, og så arbejder hun kun for halv kraft. Jeg stoppede og gik ud.

Ellers fin prøve – lækker bane dommeren havde lavet – og på en anden dag, ville den have været nem for os. Flotte præmier også. Men “plads nok” er et kritierie, vi kommer til at gå efter fremover.

I en perfekt verden, med perfekte hunde – som kan og vil alle steder, havde det ikke været et problem. Men jeg må deale med den hund, jeg har – og støtte hende, hvor hun er. Donna ville have været ligeglad – og Casey og Prima også, men Fanny har bare “noget” der – og så må jeg indrette mig på det.

De havde lovet 18-23 grader i går, og måske hagl og torden. Vi havde 27 grader, sol og forfærdelig lummer varme – pfyh, den var styg. Heller ikke optimalt. Det er så nok mest mig, der lider under det – jeg fungerer skidt i sådan en varme.

Prima er inde i en fantastisk god periode – og er tilbage for fuld madness. Stadig ingen løbetid. Jeg tror hun har sprunget en over pga den tarm sad i klemme. Jeg har regnet mig tilbage til, den har siddet forkert nok næsten 1 år. Det har så arbejdet – så i perioder har maden kunnet passere bedre og jeg har intet kunnet registrere i hendes adfærd. Men on/off har den så givet problemer.

Derudover fungerede hun ikke på BARF som lille – da hun kom over på det, som de andre. Maden kom ufordøjet ud. Af og til gennem livet har hun lidt af morgenkvalme – og efterfølgende mavesmerter, så hun stod i buk. Der har også kunnet gå måneder imellem, men det har været tilbagevendende og kilde til megen grublen.

Jeg har fået hende undersøgt grundigt – og indtil den tarm så sad i klemme, har de intet kunnet finde.

De kunne dog se hendes tolvfingertarm havde noget arvæv i lymfedrænagen, som kunne være opstået pga den afklemte tarm – men også skyldes parasitter, eller en fødevare-intolerance. Biopsierne som blev taget ifm hun alligevel var åben, pegede også på det. Hun har fået ormekur – hvis nu det skulle være orm. Der er så andre parasitter også, der kræver anden behandling – men jeg tror ikke på det. Hun har aldrig never ever dårlig mave – kun kvalme/smerter i øverste del af bugen.

Jeg har holdt log bog – og meget ofte har det hængt sammen med indtagelse af godbidder dagen inden – af enten ren kød eller meget kød. Protein-intolerance ? Måske ?

Men det “sjove” er at mange gange har hun fint kunnet tåle det, så det har været meget grumset billede. Kunne det så være stress-betonet ? hun er ikke stresset i gængs forstand, men hun kører højt og bruger sig selv meget. Kunne det være det ?

Jeg har verdens bedste dyrlæge omkring det her. Han vender og drejer gerne alle mine teorier med mig, og er lige så optaget af det som mig. Han er enig i, det ikke virker som en fødevare-intolerance. Hvorfor får man kun fødeareintolrance om morgenen f.eks – og lige så snart det så lykkes at få mad ned, så får hun det godt ??

Nina tog billede for længe siden af mave – med kontrastvæske – og det viste hurtig gennemløbstid. Hun mente det skyldtes en ret intens mave – og dermed for meget mavesyre. Så derfor fik jeg antepsin med hjem, der kunne lægge hinde i maven, så syren ikke gnavede. Det har Prima fået – og det har også hjulpet til tider. Andre ikke.

Nu ved vi så fra hun var åbnet – at mavesækken er fin. Ingen sår, irritation eller lign – til gengæld var der så det arvæv i tolvfingertarmen, som sidder lige under – og det må have været den, som gav smerter i stedet.

Da Bobby flyttede ind, havde han dårlig mave. Det smittede et par hunde herhjemme – også Prima. Jeg fløj til dyrlæge – da jeg er sart om hende, og hun nu ( for kun 2. gang i sit liv ) faktisk havde tynd mave med slimhinde-afstødelse ( blod ). Det her er virus, sagde Martin så – har ikke noget med det andet at gøre. SUPER – og en gang antibiotika tog det da også prompte. Inden da havde jeg dog nået at give hende en antepsin – som hun kastede op efter 1 time. Der var den stadig i stykker ?? Det undrer mig meget. Jeg kastede en pille i 2 cm vand i et glas og på 30 sek. var den opløst, som de skal. Hvordan kunne den ligge 1 time i hendes mave, uden at blive opløst ??

Hvad er det for en sarthed, hun render med ? Martin havde stadig ikke noget bud – og der er heller ikke mave/tarm-ekspert umiddelbart at gå til. Vi har gjort alt, hvad sådan en ville kunne gøre, mener han. Det tror jeg også.

1 uge efter dårlig mave, havde hun så let morgenkvalme igen. Ville ikke tage den smule foder jeg giver hende hver morgen. Efter 10 min havespadseretur ville hun så godt tage lidt – og efter 30 min var hun sig selv. Bevægelse hjælper altid.

Jeg tog min logbog – og sammenholdt alle oplysninger – og så kom det til mig : Hun mangler sgu da mavesyre.

Fluks en tur på google – kan man mangle mavesyre ? Ja, det kan man godt. Mange mennesker har dette og meget ofte er de fejldiagnosticerede, som havende for meget mavesyre. Det var hvad man mente Prima havde først pga den hurtige gennemløbstid. Men tænk hvis nu det er tværtom ?

Der er intet beskrevet om dette ift hunde.

Læs evt dette link : https://mave-problemer.dk/for-lidt-mavesyre/

Jeg brugte en dag på nettet – og læste nok 25-30 artikler om emnet. Jo mere jeg læste, desto mere genkendte jeg Prima.

Det blev beskrevet man ofte havde problemer om morgenen – kvalme. Det forklarer, hvorfor det hjælper når hun får lidt mad ned – det sætter nok produktionen af mavesyre i gang.

Når hun har fået mad, er det grundet den manglende mavesyre nok ikke fordøjet som det skal i mavesækken, inden det ryger videre – og derfor reagerer tolvfingertarmen med irritation. Det skal jo spaltes osv – inden det kommer videre. Især proteiner.

Det beskrives at mennesker med for lidt mavesyre har svært ved at fordøje kød – og det kan komme ufordøjet igennem. Det var, hvad jeg oplevede med Prima på BARF – hun kunne ikke fordøje det, og det kom helt ud igen.

Jo mere jeg læste, desto mere sagde det bare PLING.

Jeg ringede til Martin, og han blev ret hurtigt også ret tændt på den teori. Det kan det sagtens være, Nette – men det er ikke noget, der nogen sinde er beskrevet eller undersøgt meget ift hunde. Jeg aner slet ikke om man kan teste dem for mængden af mavesyre. Det ville han så finde ud af og melde tlibage om. Men alt som mennesker kan fejl, kan hunde også – sagde han. Vi husker lige, at mange mennesker faktisk er fejldiagnosticerede omkring det her også 🙂

Som sagt har jeg læst mange artikler omkring det her – og man kan booste sin mavesyre. Det kan man ved at spise sure ting – æblecider-eddike er noget af det som nævnes oftest – men også ascorbinsyre ( C- vit ) og generelt sure fødeemner, som ruccola, tomater, citrus osv.

Nu havde Prima så let kvalme den her dag – og erfaringen er, at næste dag bliver det altid lidt værre. Så skal vi ned og vende en tur og så er hun sig selv igen efter et par dage.

Nu gik jeg ud og købe æblecider-eddike. Først tog jeg selv 1 spsk i vand – jeg skulle se om jeg kunne mærke hvad det gjorde. Uha – det gør noget. Efter at have drukket ½ glas vand, så løb spyt og mundvand godt nok til. Det kickstartede totalt en seriøs gang mundvand. Og det giver jo mening ift fordøjelsen – de første enzymer, som skal nedbryde føde-emnerne er jo i spyttet. Sandysnligvis kickstarter det så mavesyren ditto i maven. Jeg var optimistisk.

Prima fik 1 tsk i noget frokost – det røg lige ned. Ingen problemer med at spise det pga smag.

Resten af dagen var hun i topform – og fik det igen om aftenen.

Næste morgen var nervepirrende. Det er her, jeg plejer at se det er værre på dag 2. Hun huggede sin mad i sig – og løb direkte ud og fandt legetøj og jagtede mig rundt med indtil vi gik morgentur. MEGET glad lille hund. Sådan har det været siden – 1 uge nu.

Nu skal jeg selvfølgelig se effekten og stabiliteten over tid, men jeg føler mig ret overbevist om, jeg har fundet løsningen.

Som sagt, har der tidligere gået mdr imellem de her kvalmeture ( andre gange har de bidt sig lidt fast over tid ) – men jeg hader når der er noget – og konkret har de ture også give arvæv på lymfedrænagen, så hun skal helst ikke have flere af dem. Det kan så regenereres – det er fantastisk væv, men alligeveller………..

Har man for lidt mavesyre, er man også mere modtagelig for mavevirus m.m. – for det er mavesyren der slår sådant ihjel. Det forklarer hvorfor hun blev mere syg af Bobbys virus, end de andre.

Det hele passer bare alt for godt – og jeg krydser fingre for jeg har fundet svaret nu.

Prima har aldrig haft dårlig mave – kun kvalme og smerter øverst i bugen, så en fødevareallergi gav slet ikke mening i min verden.

I og med dette her åbenbart er noget dyrlægerne slet ikke rigtigt arbejder med, kunne hun snildt have endt med en fejldiagnose. Jeg er heldig, jeg har nogle fantastiske dyrlæger, som er åbne – og lytter, og ikke bare skal skynde sig at have en afslutning, for så er der fred. Jeg kunne godt forestillet mig andre steder, hvor dyrlægerne havde sagt fødevare-intolerance, allergi eller andet sjovt – og smidt hende på noget grim medicin. Den ville så ikke have virket alligevel – og hvad så ? Havde de så opgivet og sagt det ikke var et hundeliv ? Noget jeg pt klarer med 2 tsk æblecider-eddike om dagen ?

Jeg må hellere tilføje at den her uge har hun ikke bare haft det godt – men totalt awesome. Vi har trænet en masse, og der er godt nok kul på den lille hund <3

Tiden må vise om “det var det”, men den umiddelbare effekt er fantastisk.



Next »