Ih, hvor jeg nyder det. Det er SÅ hyggeligt at have hvalpe. Der sker noget hele tiden. De vokser tydeligt – fra dag til dag, og allerede nu kan man øjne deres personligheder. Den mindste tæve i kuldet minder mig allerede meget om Donna i den alder. Lille – men MEGET målrettet. Hun er så ikke så lille mere, for jeg skal love for mælkebaren er god og rigelig.

Hvalpene har hver især taget omkring 100 gram på nu. Hannen en anelse mindre, men har startede også senere. Han er dog godt med nu – og lige om lidt har han også hentet søstrenes forspring, for han er sulten – MEGET sulten 🙂

Donna klarer opgaven til UG – med kryds og slange. Hun er en super mor – hvad jeg også havde forventet, men det er næsten rørende og se, hvor glad hun er for dem. Hendes hjerte rummet meget – også den tøjcollie, hun rendte rundt med da hun havde veer. Den bor i hvalpekassen, og hvis jeg prøver at lægge den væk, henter hun den og bærer den tilbage. Den er også hendes hvalp – basta bum smiley

Donna har så lidt dårlig mave disse dage, men kalkchokket er der styr på. Nu skal jeg også bare lige have styr på hendes mave – gav skånekost, da moderkagerne havde deres effekt, men jeg tror måske hun har svært ved at kapere A 38, så nu er det ny strategi.

Resten af flokken får deres gode ture på stranden, og i går var Donna faktisk med på en lille tur. Hun vil så gerne med – så i går tog jeg hende på ordet ( somer er VUF VUF ), og hun fik en lille tur. Ihhh, hun var glad. Tæskede rundt og nød at løbe for første gang i 1 måneds tid.