Hold da op, så blev det lige (næsten) weekend igen. Dagene flyver af sted.

Efterår er det også blevet. Regn, rusk og indevejr. Det forhindrer dog ikke os i at være ude en stor del af dagen.

Jeg er gået i gang med at træne ud fra nogle af de ting, jeg fik at vide på Helle Damkjærkurset. Nogle ting har umiddelbart kæmpe succes. f.eks Casey og fokus i FVF. Back to basic og korrigere ved at kigge væk, har hurtigt givet pote. Jeg har opsøgt steder med megen trafik og mennesker og hunde, og trænet det der også. Det er rigtig god træning, og dybt tilfredsstillende med så enkelt et kriterie. Kig på mor fører, eller fejl. Det er da sort/hvidt og nemt smiley

Lidt mere tricky, er det med at løbe om en pind. Jeg går pt med nogle overvejelser omkring det at mange af supertrænerne har border collie, og så er vi jo nogen med anden race. Om det betyder man måske skal korrigere lidt i teknikkerne.

Nu har jeg prøvet “pind” modellen med 3 hunde. Donna bliver ikke hurtigere i den øvelse. Hun traver hen til, omkring og løber så i galop til retur. Når jeg så prøver igen, gør hun det samme. 3. gang stopper hun flere gange undervejs, kigger på mig og tænker helt klart : Hvorfor f…. skal jeg gøre det igen ??? Var det ikke godt nok ??

Det ville en border aldrig gøre. Det ville tænke : YES……..mere tæske af sted.

Casey har fra naturens side mere fart på, men 4. eller 5. gang begynder hun også at miste fokus og synes at nu HAR vi altså lavet den. Der må nyt til, ellers er det kedeligt.

Honey er den eneste, som synes det er skægt, og først 7. gang begynder hun at tænke, at det er da mærkeligt vi skal gøre det så mange gange.

Har af og til haft samme tanke hos træner Michael, som også er en fremragende træner. Så skulle vi sætte hunden af, og kalde den ind på 5 meters afstand 10 gange. Hvis det var rigtigt med lige plads 8 ud af 10 kunne vi øge kriteriet. Lyder super på papiret. Men efter de der 3, 4 gange begynder mine hunde at stoppe halvvejs inde på plads og kigge spørgende : Æhhhh, hvad er det jeg ikke har fattet her, siden du beder om det samme igen ?? Er det det her du vil have ? ( og så sitter de måske, eller twister eller lign. ). I hvert fald bliver de helt 100 langsommere i øvelsens udførelse.

Så jeg har måttet revidere min pindeøvelse. De har fattet vældigt hurtigt, at de skal om pinden, men på en træningssession hedder det max 2 gange, ellers begynder det at blive dårligere ( i hvert fald hvis jeg er ude på 10 + meter ). Det der med at vente og klikke for et bedre tempo kan jeg vente på fra nu af og til juleaften 2015. Det kommer ikke, tværtom.

Så jeg må lave et nyt scenarie……og lave et nyt mønster og variere for at fastholde interessen. Måske rundt om pind, løbe 10 m. og SPRIIIIIIIIIIING. Så rundt om pind, løbe 15 meter og FELTET f.eks. Variere……som en tosset. Efterhånden tror jeg på, at den pind blive implementeret som adgangsgivende til en sjov øvelse, og dermed får mere værdi i sig selv. Faktisk lidt om target…………mine hunde ELSKER deres target. så er der knald på.

Men det er lige netop sådan en proces, som er spændende. Der ER forskel på collier og border collier. Casey er en tæskerundt hund, men ikke som en BC, der gerne gør det bare for at gøre det, og synes det er fedt. Hun slår også hjernen til ret hurtigt, og begynder at sætte spørgsmålstegn ved, hvad vi egentlig laver. Meget sjovt at observere………

Donna var med på Stjerneholdet i denne uge. Det gik rigtigt godt mange ting. Søgeøvelselsen er super, Positioner under gang og FVF ligeledes. Stillingsskift sjusker hun i. Det har vi heller ikke trænet et stk. tid, sådan ca. 5 mdr. smileySå hun er tilgivet…….

Hun kommer lidt frem, men ved at stå og arbejde lidt med det, erfarede jeg hurtigt at ændrede jeg håndsignalet i stå til dæk, så blev den perfekt. Så det er det jeg gør nu i en periode tæt på, så sætter vi gradvis afstand på.

Vi knoklede, det var spændende og så skulle Paul se en FVF. Jeg startede og stoppede hurtigt. Hun var der ikke. Prøvede igen…….samme resultat. Æhhhhh Paul , hvad er klokken ? Så var den 21.20. Vi havde knoklet 1½ time uden pause. FY NETTE!!! Nu må jeg huske et ur, for det duer sgu ikke. Altid slutte med succes og når det er sjovest. SÅ dumt og farligt at gå over grænsen der. Man risikere virkelig at kode noget hø ind der. Når Donna slår fra i FVF SÅ er hun træt. Jeg giver mig selv et rap over fingrene og det er prentet i neon i pandelappen på mig fremover.

Ugen har også budt på hyggeligt samvær med hvalpe. Donnas bror Elvis var forbi til en gang vask. SÅ hyggeligt, og han er bare sådan en glad i låget hund. Vi var lige ude og tage lidt billeder. Ingen grund til at kaste med bolde eller lign. Han tæskede rundt i store cirkler af sig selv. Nemt!

Så rundede jeg lige Smilla i går. Som man ser på forsidebilledet, er det ene øre ved at kravle mistænkeligt højt op. Da hun kom til træning mandag, var det dem begge. Hendes ører er pænt store, men de er ansat meget højt. Dermed en risiko for de ryger op, og det skal de ikke. Så mig ind og lime ører i går. DET pyntedesmiley

Totalt party : Weeeeeeeeeeeee, MIN kennelmor!!! hoppe, hoppe, bide, sprinte rundt osv. Lidt af en opgave at holde hende stille til ørelimning, men det gik! Hun ligner Donna mht intensitet. Stirrede intenst på mig konstant ( nåh ja, jeg havde jo også godbidder med ), og det blik er bare Donnas. Men hun har overordnet set en masse godt fra farmand. Det mest lækre hoved ( og ja amr. højt ansatte ører, men KÆFT det bliver også flot, når de er færdige ), lange krop og nok endnu mere turbo end mor Donna. Jeg er så glad for det kuld, og tror måske også jeg mange gange kommer til at ærgre mig over ikke at kunne beholde en. MEN, hundevelfærd er vigtigere end ambitioner om selv at eje superhundene. Jeg skal ikke have mere end seks hunde her!

Lige lidt billeder af Onkel Elvis og UPS, kommer lige i tanke om jeg da har glemt hans side. Den bliver lavet i dag :