Vejret pt. er altså ikke noget at råbe hurra for. Der kommer nogle gevaldige byger til tider……….så skinner solen, og man suser ud for at udnytte den……..og bum, så kommer ny byge.

Nå, men sådan er det. Kunne dog godt tænke mig lidt rigtigt sommervejr, må jeg sige.

Ungerne har jo sommerferie nu, og det kunne jo være rart at nogle af alle de ting vi skal, kunne foregå i dejligt vejr.

( ” Ud og tisse???? – Jamen det regner jo ???”!)

Smilla rykkede ind på ferie i går. Så der er godt fyldt op her i huset. Men egentlig føles det ikke så slemt. Hundene kender hinanden, så det er vældig fredeligt.

Chico syntes lige at Smilla var vældigt lækker, så han blev meget forelsket, men det gik over igen relativt hurtigt, så nu leger de bare som et par unghunde jo gør. ( Fælles sit efter morgenturen………som var på strand og i skov 1½ time )

Chico og jeg holder stadig træningsplanen, og det er super. Han lærer hurtigt, og jeg mærker tydeligt han kan koncentrere sig længere tid nu, og gerne tilbyder en masse ting for at opnå belønning. Det er faktisk en stor fornøjelse, må jeg sige! Han elsker at lege, så en bold med snor kan få ham helt op og ringe. Fedt!

Casey og Donna var med ude og træne i går her på Amager. Jeg har lavet noget selvtræning her sommeren over, hvor dem der vil bare møder op. Johannes kom i går, og så hev jeg Donna ud og vi nørdede LP3 1 times tid. Donna gjorde det hele super fint og pænt. Indkald med stå var lige i skabet. Det ene felt drillede lidt………..små kegler i højt græs. Kiwi kunne heller ikke se det………..så det var nok overkill at starte med det. Men vi lagde et par stk. ud og det andet var super.

Så kom Casey ud, og vi havde ikke lavet meget, før Johannes udbrød, at det da godt nok var en RIGTIG arbejdshund. Jah…….der er knald på ift Donna. Det må man sige :o) Donnas er pænt og i orden………….Caseys vildt og på kanten af kontrollabelt. Men hun gjorde det sgu godt.

I dag var der træning hos Johanna, og der har jeg kun “købt” 1 time i denne omgang. Den dels Donna og Casey så om……….i dag var Casey med. Jeg kørte derned og var 45 min. tidligere for at træne på anden græsplæne med Chico. Øget krav og sværhedgrad………”nu med forstyrrelser”. Lige så snart jeg finder han legeting, er han tabt for omverdenen……….ser kun den, så det er super. Arbejdede rigtig fint, og niveauet var faktisk, hvor vi er. Ikke lavere, grundet forstyrrelser.

Casey gik SUPER. Mega fokuseret, ekstremt intens og stirrede bare på mig konstant. Super tempo i de øvelser, hvor det krævedes…..og super sikker og stabil.

Jeg var sgu helt høj, da jeg kørte hjem ………..SÅ FEDT var det.

” Hvad har du gjort anderledes” spurgte Johanna, da jeg fortalte hvor super Casey havde været ( Johanna havde jo kun set noget af det, men kunne også se det der ). Tjah…………har fået et par hunde mere!. Aha, måske derfor………..Casey har jo været mors lille yngstepige og fået en masse opmærksomhed. Nu deler hun den med brormand, som er trænet en del mere på det sidste………..og Smilla er også rykket ind. Lidt sund konkurrence måske ?

I hvert fald var det super!!

Ugen her, hvor den står på at have 8 hunde i huset, er gjort til “hundecamp”. Ingen andre aftaler…………handler kun om hundene. Totalt yndlingsferie-beskæftigelse :o)))