Donna og jeg var til prøve i dag. Vi tilmeldte os for længe siden, og jeg havde det sådan at det havde ikke gjort noget det var om 14 dage, så feltet kunne være gennemarbejdet med diverse forstyrrelser også – men sådan er det.
Besluttede hjemmefra at fokusøvelsen var “feltet” – og så skidt med resten, sådan lidt groft sagt.
De sidste 14 dage har jeg stort set KUN trænet felt. Jeg mener, at hvis man virkelig vil videre med en bestemt øvelse, skal man ikke “støje” for meget med alt muligt andet. Ensidigt fokus er godt.
Til træningen torsdag, klarede Donna det flot – og det gjorde hun også i dag. FEDT!! Det er altså tilfredsstillende at se så tydelig en adfærdsændring og sikkerhed på kun 14 dage. Ingen slinger i valsen – direkte frem, helt ud – men løb en lille bue ved feltet og ind fra siden. Hmm – ved ikke lige hvorfor – men hun landede præcist i i midten, hvilket vi også har trænet. Hun har altid tidligere ligget meget tæt op af forreste linie, således hun af og til fik et par forben ud over stregen, når hun skulle ned i dæk. Der var hun meget sikker i dag – søgte direkte ind midt i. FEDT igen!!
Faktisk var hun så “felt-fokuseret”, at da vi tog de udlagte apporter – som er gået ok til alle prøver hidtil – jah, vendte hun sig om halvvejs ude, afsøgte lige pladsen – og så var det ellers i fuld fart til feltet. Jeg nåede at stoppe hende inden hun rendte ind i det ( for så mister man den øvelse ). Hæ……….så jeg skal love for det felt har fået en værdi for hende.
Det skal nok ses som en effekt af det meget ensidige fokus på feltet – vi har slet ikke trænet udlagte apporter rigtigt længe. Ikke, hvor de er lagt ud af andre………..Men det er nu nok hurtigt på plads igen.
Var hun ikke løbet ind fra siden – jah, så havde 1. præmien været der :o) Så tæt på………..men jeg var jublende glad, da jeg kørte hjem. Resten af programmet gik flot ( men selvfølgelig med lidt småting, sådan er det nok altid ).
Jeg har lært /lærer meget pt. For det første, at jeg sagtens kan stille størrre krav til Donna, end antaget. Og at jeg sådan set bare skal beslutte mig for at arbejde i en given retning – så forstår hun det hurtigt, og kvitterer flot.
Jeg har nok altid “nurset” hende lidt, fordi hun jo blev overfaldet slemt for et par år siden. Det var lige inden vi startede i LP2 klassen – og jeg var meget forsigtig med at presse hende overhovedet. Det gik fint – og så har hun jo haft 1 års pause sidste år med hvalpe m.m. Først i februar i år, gik vi for alvor i gang med LP3 – og de gamle vaner hang ved. Juble, jodle – bære hende frem på hænder – men hun kan meget mere end det!! Jeg behøver ikke hjælpe hende så meget. Sikke meget hun/ vi har lært i år.
Sit i gruppe var noget hø, da vi startede i februar – hun har fået 10 i samtlige fælles-øvelser indtil nu. Indkald med stå er blevet hammer flot, med flot fart! Stillingsskift super ( i dag skulle så et par ekstra kommandoer til – plejer ikke at være nødvendigt, MEN heller ikke trænet overhovedet i 14 dage ) – og nu sidder feltet. Så skal vi lige have kigget på apporterne igen – men hun kan programmet nu. Det kan så stabiliseres, kriterier øges med forstyrrelser ( muligvis feltet nu er en slem forstyrrelse ?? ;o) ), men det udvikler sig hele tiden i den rigtige retning.
Jeg har lagt hendes prøver ind på hendes LP-side nu. Har sovet lidt i timen med det.
Casey var med, og vi fik trænet en masse kontakt, fri v. fod og stillingsskift på side linien. Masser af forstyrrelser, men hun arbejdede fint. Super dag – men varm!! Hold da fest!
Herunder billede af indkald m. stå – flot fart, hun har fået. Tusinde tak til Michael for billeder!!!
i
