Efter en hård start med kejsersnit, er der nu ro på i både hvalpekasse og det lille hjem her 🙂

Det kom der egentlig hurtigt. De er nogen små sultne hvalpe, og de spiser virkelig godt. De bliver 1 uge i morgen, men vægten er allerede fordoblet over hele linien.

Donna fik temp. forhøjelse efter 2 dage, så hun er behandlet forebyggende for kalkchok. Denne gang ret effektivt – jeg har fået ampuller med hjem, og så giver jeg hende selv injektioner under huden. Meget mere effektivt end kalkpiller, der først virker i tarmen – og altså efter en del timer.

Jeg hev lige Jeannette over, for at vise mig præcist hvordan – hun laver jo stort set ikke andet end rende og stikke ældre mennesker ( hæ – overdrivelse fremmer forståelsen ) – men det er jo nemt nok, så Donna har fået 2 sprøjter i døgnet – og nu er vi nede på en. Temp er også faldet igen – så det var vist “bare det”.

Hun har det super godt. Jeg er imponeret over hvor hurtigt hun er kommet sig efter et kejsersnit. De sidste par dage har hun været med på stranden om morgenen, og hun er totalt “på piller”. Render rundt med høj hale og leder efter harer – man skulle ikke tro hun var skåret i for under en uge siden.

Hun er en fantastisk mor – men det var hun jo også sidst. Ih, hvor hun bare nurser de små – og ligger med dem stort set hele tiden. Men når snorene hives frem, er hun ved at vælte hvalpegård m.m. – hun vil MED!! Så det kom hun for et par dage siden – og det er gået helt problemfrit.

De små er jo selvfølgelig bare mega dejlige!!! Uhhhh, jeg elsker at have hvalpe – det er SÅ hyggeligt. De 4 er endda MEGET mørke – glæder mig til at se, hvordan de ser ud som voksne. Kæmpe kraver har de også alle 5. Meget spændende……..!

En af pigerne skal bo i Dragør hos Emilie. Emilie er min “gamle” kollega – vi har gået på konservatoriet sammen ( hun spiller fagot – jeg obo, så samme “familie” ). Hun spillede også jævnligt i mit ork, så vi har kendt hinanden i snart 20 år. Vildt!!

Hun købte for et par år siden collien Joey – var blevet hooked på collie efter at høre på mig på job ( jah – alle andre end Emilie har sikkert gabt diskret 😉 ) – og nu skal Joey have en lillesøster. Fantastisk med en hvalp så tæt på…………..SUPER!! Udvikler hun sig godt, har Emilie tilbudt jeg må få et kuld på hende til sin tid……hvilket jeg er meget taknemmelig for!! Donna skal nemlig ikke have flere hvalpe – ikke når livmoderen åbenbart ikke arbejder helt som den skal.

Som det ud pt, skal 3 stk. til Jylland ( mangler lige at de besøger os, og vi godkender hinanden 😉 ) ) – men dejligt der også bliver en tilbage i nærheden.

Jeg har meldt ud, at Chico søger et nyt hjem. Han har boet her i 4 mdr. nu – og jeg er blevet meget glad for ham. Synes han er en fantastisk dejlig hund. Gimli deler dog ikke den samme begejstring – han har aldrig været glad for andre hanner, men de går dog fint sammen her. Men Chico er meget livlig, og krudter en del rundt – og så bliver Gimli sur. Det gider han ikke – der skal være RO!!! 🙂 Kan man nok ikke forvente af en ung han – omvendt kan man heller ikke forvente Gimli laver sig selv om 7½ år gammel, og han har ageret presset til tider.

Der er så meget potentiale i Chico, og jeg har meldt os til træning – og trænet, men kan se at det går lidt ud over træningen af mine tøser – og det er jo ikke meningen. De vil blive prioriteret først – og så ender det måske med at Chico bare går rundt uden at lave det vilde – og det er han for ung til. Vil hellere handle på det, inden vi evt. når der til.

Satte opslag op på facebook – hvilket jeg selv syntes var ret smart. Venner deler det så – og deres venner måske videre. Men det vil sige der er en reference ift de mennsker, der måske reagerer på annoncen.

Det var der så også – et par hvalpekøbere hos Helle fra Kennel Kivas havde set det – og havde længe ønsket sig en blå han. De har en tæve på nogenlunde samme alder – og træner en del med hende. Bor ved Holbæk – og var ikke umiddelbart interesserede i at starte forfra med en hvalp. Så de henvendte sig – vi gik en god tur, og hundene røg bare i hak. Det gjorde menneskene også – så nu er Chico på prøve hos dem. Tilbagemeldingerne er meget positive, så det er SÅ dejligt! Jeg krydser fingre for, det bare kører. Farmand er efterlønner og går hjemme – og mor bliver hjemmegående fra februar – en drøm af et hjem for en hund, der bare ELSKER sine mennesker og gerne vil være med hele tiden.

Så alt i alt går det rigtig godt – SÅ dejligt!

I Menupunktet “galleri” på indekssiden – har jeg oprettet et link til E-kuldet. Der lægger jeg løbende billeder ind – der ligger en 12 stk nu.