Ih, hvor vi hygger – og knokler 🙂 Det her socialisering er hamrende skægt!

I går havde Jeannette Timmy med på Amagerbrogade – som jo virkelig er “hardcore”. Der er meget tung trafik, busser der “lukker luft ud”, 100000 mennesker og i hele taget bare en masse indtryk og larm.

Det havde han klaret rigtig godt, den lille mand. Gik glad og frejdigt med fra P stedet til Amagerbrogade. Da han så øjnede mængden af ting, satte han sig ned og kiggede. Jeannette lod ham bare sidde. Der sad han så nygerrigt og kiggede rundt og sugede til sig. Efter kort tid rejste han sig – og gik glad videre med høj hale. De havde da fået gået et godt stk op ad Amagerbrogade, og han havde været rigtig sej. Super!

Samtidig tog jeg de 2 piger med på fritløbsområdet på Amager Fælled. Der er altid MANGE hunde, og Timmy har tilfældigvis mødt en del hunde på vore ture – men pigerne ikke, så nu skulle det være.

Vi mødte rigtigt mange søde hunde – og jeg talte 9 unikke møder, hvor der blev hilst grundigt, snust og der var god kontakt. Så de fik krydser i både “stor voksen hund” og “lille voksen hund” 🙂 Jeg har skrevet racerne ned – meget sjovt at se måske. Vi mødte en del labrador i forskellige farver, en schæftertæve, boxerhan, grosser scweitzer sennen tæve og et par små terriers – og ikke mindst Onkel Harley (Donnas bror ). Så længere fremme der kom en COLLIE – Weeeeee – og så var det onkelmand 🙂

Hele det kuld – Donna og søskende – elsker alt småt. Det er så sjovt at se – de bliver helt bløde. Små børn, hvalpe – kattekillinger – de bliver helt ærbødige og vil dem SÅ gerne. Harley er ingen undtagelse – han fik smalle øjne( et trick Donna også laver når hun virkelig er “blød” ), ørerne tilbage, logrede og var SÅ forsigtig, og de små fik lov at hoppe helt op i hovedet på ham.

Kanon oplevelse – de små opsøgte selv hundene, og var trygge og glade hele vejen igennem. Mange ejere satte sig også ned, og så blev der nusset og kælet, og de små var salige. Efter 40 min. rullede Enya sig sammen på skødet af Julius mor ( Julius er lille terrier ), og ville til at sove – og så kørte vi hjem.

Det er vildt at se hvor meget de rykker fra dag til dag. Nu er de sådanne små glade lopper med høj hale – som bare synes alt de præsenteres for er super.

Fedt!

I dag skal jeg til træning med Casey i aften – DET har jeg godt nok også glædet mig til. Håber jeg holder mig vågen – for der venter nok de sædvanlige 5-6 timer i frisk luft inden!