I går kom gode nyheder. Bassies date Alba er nu røntgenfotograferet, og der er med sikkerhed 5 hvalpe i hendet – måske 6. De mente at kunne se en ekstra rygsøjle, men det var svært at se.

Det er spændende. Alba har termin 3. juni – så det er faktisk lige om lidt. Hold da fast, jeg synes tiden går stærkt!

Mandag – som jo var helligdag – bød på spindedag i Gørlev. Arrangeret af Dansk Collie Klub i samarbejde med et par andre. Det var super hyggeligt – og der var linet et totalt orgie af spinderokke op. Mange deltog, og det blev til mange hyggelige snakke om uld, spinding, collier osv

Jeg havde fået købt ca. 20 kilo uld, som var vasket og kartet – fra en gårdbutik, som skulle lukke. Det var købt til god pris, og kunne sælges videre til ca. ½ pris ift hvad man ellers kan købe det for – så bilen var proppet til bristepunktet, da jeg kørte – men godt tømt ud på vej hjem. Nu bliver det spændende at se, hvad der bliver kreeret rundt omkring. Utroligt hyggeligt med det spinde-miljø vi har fået også.

Vel hjemme, stod den på træning i Vores Hundeskole, hvor sidste afpudsninger ventede. På søndag er der off. prøver arrangeret af DCK i Hårlev, og det bliver en intens weekend.

6 hvalpe herfra er meldt til, 2 af mine egne piger – og derudover 11 kursister. Wow……..det bliver godt nok spændende, det hele!

Lørdag er der udstilling samme sted, og det siger mig faktisk ikke noget. Men da jeg erfarede lille Madonna var meldt til – og jeg samtidig blev spurgt om jeg kunne passe Summer – jah, så meldte jeg Summer til for at joine der også.

Så der bliver gang i den – og jeg er spændt på, hvordan det hele forløber.

Casey har stort set ikke været trænet 1 måned, eftersom hun har været på antibiotika – og hun bliver klart træt og mat på den medicin. Hun har altid haft brug for at blive trænet koncentreret op til en prøve – for at holde hende lidt ned i tempo. Hun skal ikke være for frisk – for så bruger hun krudt på at holde øje med omgivelser også = ikke så meget fokus på det fornuftige. Er hun lidt brugt, ser hun kun mig 🙂 Smart……….Alt det har vi jo slet ikke kunnet komme til. Det bekymrer mig jo lidt – at risikere at ende med at stå med totalt ufokuseret højt kørende blåt krapyl.

Men træningen med hende her til aften, var faktisk positiv. Hun er ikke stabil, men hun arbejder faktisk fornuftigt. Så jeg tror ikke der sker noget negativt indlæringsmæssigt ved at stille op.

Jeg har taget fat på feltet og apporterne med Donna – og lige pt driller feltet da enormt. Det var SÅ hamrende godt lige inden hun fik hvalpe – men lige pt er vi lidt tilbage i gamle vaner. Træls………. Til gengæld har de udlagte apporter været ret gode de sidste træningsgange.

Nå – det endte fint i dag, men nu må vi se………..

Godt nok også noget møgvejr at træne i. Casey var fuldstændig ligeglad, med Donna syntes ikke det var super lækkert. Våde apporter er klamme at tage op – men hun gjorde det dog uden at tøve – men jeg er 100 på jeg spottede væmmelse i hendes yndige lille ansigt 🙂

I går var hun med til hvalpetræning, hvor vi lånte Louises 4 apporter fyldt med border collie og border terrier-savl. Første gang fik jeg bare blikket – DET mener du ikke!!! Jo – apport!! Okay så – og så samlede hun den op, og resten ditto.

Det er sgutte Donnas dage – jeg tager lige fat på alt det kedelige – og fri ved fod, stillingsskift og lign. FEDE øvelser har vi slet ikke lavet. Tsk tsk…………dumme mor!

Jeg har sat 50 + nye billeder ind hos de forskellige hvalpe herfra!!