Det er godt nok en intens tid – der er mange bolde i luften.

Den helt store nyhed, er vel nok at Trixie er gået i løb. Det er virkelig spændende!

Det har været rigtig trist, at Casey ikke kunne komme i avl herhjemme. Hun er simpelthen så hårdt ramt af borrelia/anasplasmose, at dyrlægen mener det er en stor risiko at løbe. Og så giver udfaldet jo sig selv – vi skal ikke løbe nogen risiko. Men trist er det – min næste hund var planlagt at skulle være efter hende.

Så et naturligt skridt, var at spørge Trixies ejere om hvad deres planer var- for jeg ved det hele tiden har været meningen Trixie skulle have hvalpe. Jamen – de ville meget gerne have hjælp til at finde en god hanhund – og det gjorde jeg så, og bestilte samtidig en hvalp. Birgitte – ejer af Smilla – bestilte også en.

Af forskellige private årsager – og helt konkret 3 ugers kursusvirksomhed og bortrejse i sep. var timingen pludselig bare ikke super ift at få hvalpe i Norge. Den første prægning er bare SÅ vigtig – og vi har snakket frem og tilbage. Det er endt med at vi er blevet enige om at Trixie kommer herhjem og får hvalpene. Jeg har jo tiden……….og lysten – i DEN grad. Jeg er uhørt glad og taknemmelig for den tillid!!!

og vupti – pludselig kom Trixie så i løb i går – ca. 2 mdr. tidligere end beregnet. GODT vi havde fået det hele på plads inden – for faktisk er Tom af sted på kursus stort set når Trixie skal føde.

Så der er tæt kontakt mellem Norge og DK disse dage. Vi havde lang tlf.samtale i går, hvor alle detaljer blev snakket igennem. Så alt er på plads nu. Trixie var til alm. helbredstjek i dag – og snak om herpesvaccine ( ja – for det skal hun have, men det er totalt ukendt i Norge tilsyneladende ). PÅ fredag starter vi med progesterontest – lidt vel tidligt sikkert- men mor Andrea er parret på hhv 7. og 9. dag – og vi skal ikke risikere at komme for sent.

Det er tæskehamrende spændende – og jeg er SÅ spændt på det hele. Der er stor interesse for kuldet – umiddelbart er der reserveret 5 nu, men jeg ved meget kan ske. Pt er der dog noteret folk fra både Norge, Sverige og Danmark – det er i sandhed et rigtig nordisk projekt 😀

Jeg flyver op og er med til parringen. Jeg skal jo se Mr. lækkermås. Var i gang med at aftale datoer med ejer Monica i juli – hvor jeg kunne flyve op og se ham…………men så overhalede Trixie os indenom.

På News-siden har jeg opdateret omkring en bog, der er i trykken pt. Den handler om Timmy – og er en børnebog. Der udkommer en lille serie af bøger – om “fårehunden”, “servicehunden” – og altså “hvalpen” – og hvalpen er så Timmy. Masser af billeder, og info i børnehøjde om hans hverdag – og det at være hvalp. Den glæder jeg mig godt nok meget til at se!!

Min træning med mine piger udvikler sig rigtig fint. Vi er ikke vildt flittige – træner kun ca. hver 2.-3. dag, men til gengæld er der erklærede mål hjemmefra og strategier at følge. Det giver bonus. Klar udvikling i Donnas udlagte apporter – nu med pres. Hold nu fast, hvor vi har trænet de apporter mange mærkelige steder…………Har dem altid i bilen nu, og på morgenturene rundt til diverse stranden, holder jeg ind hvis jeg finder et godt sted. En morgensøvnig håndværker med en boremaskine, kiggede noget overrasket da jeg kom drønende ind, hoppede ud af bilen – og lagde en apport 5 m fra ham. Endnu mere kiggede han da jeg hentede en hund og sendte hende til “venstre” efter den. Dygtig, tæppebombning med guffer – og så kørte jeg igen. 🙂

P pladser har jeg trænet på også – og også sendt hende ud mod større forsamlinger af mennesker. Det eneste jeg absolut ikke tør – er fremmede hunde med fremmede mennesker. Der skal bare være EN klaphat, der ikke har styr på sin hund – eller den siger VOV, rejser børster eller lign. – så er alt ødelagt.

Så hundene nupper vi til selvtræning med mine kursister. Så er der totalt kontrol med den sitution.

Casey laver nu 3 flotte skift i stillingsskift – på 12 m afstand – uden den mindste lille lyd. Det er sgu stort…….Det er bygget MEGET langsomt op – men jeg havde jo en hund, der sagde VOV VOV ved hvert skift – og det er dælme dyrt pointsmæssigt + det tog hendes fokus fra øvelsen. Men nu er vi ved at være ved vejs ende. Utroligt så hurtigt hun har lært det – hun lærer generelt hurtigt, når jeg tager fat i tingene. Mors lille turbotøs 🙂

På torsdag skal jeg besøge Lassie – DET glæder jeg mig til. Så nupper jeg Bianca med – og så er der dømt søster tonseri.

Lørdag er der LP og rallyprøver i Lyngby. Der skal en del Lapinetter med – og kursister. Det helt forkromede overblik har jeg ikke – men det finder jeg ud af på dagen 🙂