Om 10 dage er det jul – sådan næsten i al fald. December er det……og jeg er ved at være der. Julehyggen er lige om hjørnet!

Det er dog trist det er mørkt så tidligt. Vi går aftenturen i buldermørke i skoven om hjørnet – og man skal IKKE have set gyserfilm inden!!!! Det er prøvet – og kan ikke anbefales!

I dag røg første udendøre “jule”lys så op. En granguirlande med lys – 5 m lang. Den smykker toppen af mit høje hegn ud mod vejen. Det ser enormt hyggeligt ud – men er også kedeligt praktisk nødvendigt. For bilen holder der – og man rager rundt i mørke, når man skal ud til den om aftenen. Såeh – lys måtte der til.

I weekenden står den på 2 * fri ved fodkursus. Denne gang i Haderslev hos DCH. DET glæder jeg mig til. Så skal Donna og jeg over og gøre Jylland usikker 😀

Ungerne passer resten af flokken, og de synes sikkert det er helt fint mor er ude af huset et par dage.

I går besøgte jeg Ellyn og Summer i Ringsted. Jeg skulle ned og klappe på Summers mave. Det gør jeg et par gange her inden hun rykker ind. Jeg vil jo gerne følge med. Hun er nu i starten af 6. uge – og man skulle begynde at kunne se “lidt”.

DET kunne man også. Nåååårh, en dejlig mave! Begge horn var helt klart udfyldte helt op til ribbenene. Hendes dievorter er virkelig forstørret nu og dertil har hun allerede lagt godt med væv til. Ellyn fik lokket mig til at veje hende – ikke noget jeg er glad for. Det kræver jo man selv går på vægten først – og så med hunden bagefter. En sådan oplevelse søger jeg gerne at undgå. Nå – men Summer har taget 1,1 kilo på – det er rigtig fint på nuværende tidspunkt.

Så er hun kælen ud over alle grænser. Hun har altid været meget glad for mig, men de sidste par gange har hun slet ikke været til at styre. Hyler og skriger – og skal helst sidde helt oven på mig. Men sådan er hun generelt pt siger Ellyn – skal helst være tæt på hele tiden.

Det er bare så spændende, er det!!!

I sidste uge vaskede jeg Dina og hendes sambo-collie Gandhi. Det var også dejligt at se dem igen. Dina ligner Andrea mere og mere – en del større og længere, men udtrykket er meget det samme, og også hendes adfærd. Jeg kom til at kalde hende Andrea et par gange 🙂 Her et billede af hende :

Så dagene pt går med lidt “redebygning”. Det varer ikke længe inden Summer flytter ind her – ca. 4. dec – så alt der skal ryddes op og repareres – det er nu 🙂 Så jeg har sat nye persienner op et par steder i dag hvor de gamle ikke havde det så godt. De nye passede ikke – så beslagene skulle flyttes m.m. – så der gik Byggemand Bob i den. Det hygger jeg mig vældigt med. Der er børstet nogle hunde – og så bages der en del kager og brød pt – det er den der julehygge som banker på 🙂

Herunder Smilla og Bianca fra weekendens træning. De er halvsøstre – Donnas piger fra 2 forskellige kuld. De er så også lige tossede – sikke en fest de havde 🙂

Bianca er lige blevet 12 mdr – og jeg synes hun har udviklet sig til at blive en rigtig smuk pige 🙂 Sjovt at se, hun faktisk ligner Smilla en hel del – og også Donnas søster Luna. Skægt at se træk gå igen.

Luna skal jeg besøge næste uge – DET glæder jeg mig også til!!