Travle dage – og lidt hårde rent følelsesmæssigt også. Jeg er ikke god til, når de små rejser hjemmefra. Eller jo – det går fint mens det sker og vinke vinke til ejerne, når de kører med deres lille pus. Men resten af dagen er jeg lidt forstemt.

Det er bare 8 uger, hvor de har fyldt det hele. Både hele min dag i praksis, men også i min bevidsthed. De har simpelthen en bid af hjertet.

Jeg troede, da jeg sagde farvel til mit første kuld – at det nok blev nemmere med årene. Det gør det så ikke, kan jeg hilse og sige 🙂

4 stk. rejste her i weekenden. Jeg har et loft på 2 stk. pr. dag – af hensyn til moderen. Summer er dog ligeglad, tror jeg. Hun har “givet slip”. Vil gerne rende og lege med dem i haven – men that´s it. Der er ikke mere nurseri der. Det var tydeligt at mærke at da de var ca. 7 uger – så havde hun “givet slip” på mor-rollen. Der var de også netop vænnet fra.

Donna fortsætter dog…………hun elsker det. Hendes hvalpe er diet til den dag de flyttede – og hun ELSKER hvalpe. Spidse tænder, tygge i hende – hun ligger bare og finder sig i det med saligt blik. Hun kan godt finde på at lægge sig ind i hvalpegården og bare lægge sig ned og lade sig bide i. Er der høje vif fra haven, når de er ude – eller har de i hele taget bare været ude lidt længe – så er det også Donna der kommer og gerne vil ud til dem – Summer slænger sig i sofaen 🙂

Men Summer har gjort det fantastisk – super duper mor, så det er hende vel undt at tænke lidt på sig selv nu. Hun har tabt sig under diegivningen, og blevet noget tynd, men allerede nu vil jeg mene hun er tilbage på normalvægt. 1½ uge uden diegivning + nedtrapning – så ligner hun sig selv igen.

Summer skal hjem i morgen til Ellyn. Jeg har givet Summer et bad og gjort hende lækker – så hun leveres tilbage i tiptop stand – dog minus noget pels 🙂 Hun er begyndt at smide al pelsen, som tæver jo gør efter en fødsel.

Nå – men Saga og Aslan flyttede lørdag – og Molly og Fiona søndag. Jeg har fået masser af billeder af dem i tiden efter, og super tilbagemeldinger. F.eks skrev Mollys ejer – at Molly havde været i haven hver gang hun skulle tisse. Ingen uheld inde overhovedet – og det var den nemmeste hvalp hun nogen sinde havde haft.

Saga bor sammen med Smilla ( og podengoen Sammy ) og det går også over al forventning. De leger allerede en masse sammen.

Aslan går det også super med og Fiona ditto. Jeg har fået billeder af glade hvalpe med høje haler, som tager de nye udfordringer super flot.

På fredag flytter Liam så – han skal helt til Grenå og bo sammen med sin storebror. Odin flytter 1. marts – han skal til Holland. Så der er liv og glade dage her lidt endnu.

Hvalpene var jo til øjenlysning d. 5. feb. Det var en god biltur til Næstved, hvor “min” øjendyrlæge holder til. Han lavede også sundhedsundersøgelserne og vaccinerede, så det var hele pakken på en dag. Birgitte ( som har Smilla/Saga ) tog med, hvilket var rigtig rart – rart at være 2 med så mange hvalpe.

Alle 8 er Fri for CEA. Det er ret fantastisk. Bassie er fri og Summer “go normal” – og begge Summers forældre har CEA. Så jeg havde tænkt hjemmefra – at var der 2-3 stk der, var fri – så var jeg glad. Men det var de alle 8.

En havde en lille “ting” siddende over papillen, hvilket Jens var ret sikker på var nogle nervetråde, som lå lidt højt. MEN – det er svært at sige man er 100 % sikker, når de er så små – så han anbefalede, at hvis tæven skulle i avl, skulle hun lyses igen som voksen, for helt sikkert at kunne udelukke colobom. Der var dog intet colobom nu. Livrem og seler – super godt og fornuftigt!!

Molly var fri på venstre øje. Ved det højre fandt han at nethinden var 10 % løsnet. Har man svær CEA – kan nethindeløsning være en følgeskade. Men det har Molly ikke – hun er fri, og hele kuldet er frit. Det er, som sagt, heller ikke hele nethinden der er løsnet – kun et lille område på ca. 10 %. Han tegnede det for mig………og var noget perpleks. Han havde ikke set sådan noget før overhovedet. Ikke hos collier – ikke hos nogen hunde.

Så han kløede sig lidt i håret og kaldte det så delvis nethindeløsning. Han mente ikke det skyldtes sygdom af nogen art – men simpelthen slet og ret en “defekt”. Et af naturens luner. Han var også blank ift hvad nu………Måske vokser det sammen, og er ingenting……….eller bliver større, som øjet vokser til (?) Han anede det simepelthen ikke.

Helt konkret betyder det nu, at Molly MULIGVIS ( man ved det ikke ) har et felt højt oppe til højre, som hun ikke kan se på det højre øje. Et lille område, som det venstre vil kompensere for. Udvikler løsningen sig, som øjet vokser til – så vil der blive mere hun ikke kan se. Det er ikke andet at gøre end vente og se, hvad der sker.

Jeg har aftalt med ejer, at jeg afholder en ny øjenlysning, når hun er vokset til ca. 1 år gammel – og så må vi tage den derfra. Heldigvis bor Molly om hjørnet – så jeg ser hende kontinuerligt. Hun er en af de mest livlige i kuldet – først fremme ved nyt, tæsker rundt – så ingen problemer overhovedet pt. Så lille en synnedsættelse ( hvis den er der ) betyder heller ingenting. Men det er godt nok mærkeligt, hvad det er kommet af…………Det er nok en af de ting, man aldrig finder ud af.

Alle hvalpekøberne har fået socialiseringsskemaer – og så er der konkurrence 🙂 Jeg deltager selv livligt – dels med Fanny, som skal blive her – men også Liam, der rejser på fredag, Odin der rejser d.1 – og så Fenya, som ikke er solgt. De skal jo have det samme som de andre.

Hold da fast man får knoklet rundt – for det er vigtigt de er alene på tur. De skal ikke have rygstøtten fra de andre 😀

De har alle 4 været ude og køre små ture i bil med mig – og gået små ture i snor. Jeg synes de er seje – det er høje haler og undersøge alt.

I går tog jeg Fanny med over til en sportshal der ligger 100 m herfra – der mødte vi masser af unge mennesker og børn – men det helt store øjeblik var da 3 kæmpe heste m. ryttere kom forbi. Da havde hun øjne som tekopper – men sad stille og kiggede 🙂 Elsker det der socialisering – at se dem opdage verden og tage den til sig…………det er simpelthen så fedt!!

3 af dem skal på hvalpehold hos mig………det glæder jeg mig til. Mit eget hvalpehold starter først til april………æv æv. Men tror jeg er fræk og spørger nogle af mine lokale kursister med andre racer, om de kunne tænke sig en playdate med en colliehvalp 🙂 Dumt ikke at udnytte forbindelserne 😀 Så kan hun få mødt hvalpe inden da også…………og selve træningen kan jeg jo sagtens selv varetage. Køre klikker ind, shape forskelligt osv Mon ikke vi møder op til april og har en “elefant”, “clock” osv på plads (?) Det vil jeg tro………..

I dag kommer min datter og hendes veninde på besøg. Jeg er allerede i gang med at planlægge, hvad jeg kan bruge dem til 😀 Tror måske at med et par unge piger i huset – så nupper vi en strandtur med alle 4 hvalpe.

Herunder Smilla og Saga – Saga bider Smilla i benet 😀