Hold da op, jeg er bagud her! Men der har godt nok også været travlt på alle fronter.

Næste mandag flytter Dina ind – og så står programmet på hvalpe. Meget, meget spændende – og helt fantastisk er det at få dem her ved sommertide. De sidste 2 kuld har været født hhv november og december, så jeg ser frem til at nyde et kuld sommerhvalpe. Alting er nemmere – de kan være mere ude, når den tid kommer, og de absolut enorme mængder af vasketøj tørrer hurtigt.

Den sidste tid har budt på afholdelse af fri ved fod kursus, smårejser, stor fødselsdag – og det hele faldt i samme weekend. Derudover skulle Colliebladet sendes ud, hvilket jeg er ansvarlig for. At pakke, frankere, sætte labels på m.m. – det foregik de sene aftener. Jeg var glad da jeg overlevede den weekend – den var godt nok pakket.

Casey har været på 28 dages kur med ronaxan ( antibiotika ) for borrelia. Hun nåede lige at have 5 dage uden, så fik hun tilbagefald igen. Den trænings/prøvesæson, som var tiltænkt hende, bliver ikke til noget. Nu skal hun først og fremmest være rask. Hun er lige blevet 4 år – og vi mangler LP3, hvor hun godt kan hele programmet, så havde sådan set tænkt at den titel + evt. DKLPCH ville være i hus i år. Det kommer det så ikke – det må vente.

Men vi når det nok – Donna havde hele 2 år uden at være aktiv på prøvebanerne, pga hvalpe. Såeh………..

Det vigtigste er at Casey bliver rask, og helt rask bliver hun aldrig. Det viser de tilbagefald jo med al tydelighed. Første udbrud af borrelia ( og give anaplasmose også ) fik hun 1 år gammel – og såden har hun nu haft 6 tilbagefald. De kommer oftere og oftere, synes jeg.

Måske 28 dage bare ikke er nok (?) Eller også sidder bakterierne et sted, så de bare ikke kan slåes ordentligt ned.

Jeg håber hun bliver sig selv igen. De anfald slider………hun virker mere konfus, forvirret m.m. når hun har haft et anfald. Bakterierne sidder også på hjernen/hjernestammen – så det er nok ikke så mærkeligt. Det første symptom – før feber m.m. er altid adfærdsændringer, så jeg har lært at tage det i opløbet. Jeg savner at træne med hende, men det vigtigste er at hun har det godt. Så vi tager det, som det kommer.

Fanny træner jeg med – og det er en kæmpe fornøjelse. Hun er hurtig til at lære – kan langt mere end mine andre hunde i den alder. Hun elsker det – og der er knald på. Jeg har lært hende at bakke foran mig nu – og hun hopper nærmest baglæns. Pt er vores hvalpehold færdigt – så jeg træner med hende herhjemme. Vi er gået i gang med at indlære LP1 stille og roligt, og faktisk synes jeg den er “om hjørnet”. Det er skægt – hun er kun knap 6 mdr, men grundbegreberne har hun styr på.

Hun kommer dog ikke op før 2015 – selvom hun måske nok er klar, når hun er de 10 mdr, de skal være. Jeg synes det er for tidligt – det er nogle intense mdr rent udviklingsmæssigt, så der skal ikke fyldes for meget i bøtten oven i. Hun skal have lov at være hund. Men til foråret 2015 – så er vi bestemt klar, og jeg glæder mig!!

Man bliver jo så klog hele tiden, og jeg synes det er en leg at indlære de forskellige momenter hos hende. Jah – at bakke i venstrevendinger kan hun allerede. Hun kaster sig rundt – SÅ cool.

Men det er en mærkelig situation, efter i 7-8 år at have været vældig aktiv på prøvebanerne, nu at have en sæson, hvor jeg intet skal. Jeg har ingen hunde at gå op med simpelthen. Casey er syg, og de andre er “færdige”. Donna har fået sin brugsprøve, hvilket var målet for i år.

Jeg kunne da godt melde Donna til nogle LP3 prøver og blive ved med det, men det er mange penge, for noget som jeg egentlig ikke synes er super sjovt. Gentagelser er kedeligt!!! Så bliver det beskæftigelsesterapi, og ikke en passion. At blive “årets” et eller andet er jeg totalt ligeglad med – selv om der kører en del konkurrencer omkring dette.

At “vinde” er hult i sig selv. Fuldstændig lige meget, så det er ikke nogen motivation for mig. Det er det at udvikle sig sammen med sin hund, og have nogle mål. Men de er nået………….såeh, det bliver en stille sæson.

Men så er Fanny klar næste år – og jeg håber Casey også er.

Men først og fremmest kommer der hvalpe om lidt – om 16 dage ca 😀 Talte med Carsten forleden, og Dina er tydeligt tyk nu, og har lagt godt til ved dievorterne nu. Hun er meget mere stille og rolig, og er mentalt ved at forberede sig. Glæder mig meget!!!!

Jeg er så spændt på, hvad hun gemmer “derinde” – og denne gang mulighed for blue merle hvalpe – yndlingsfarven over alle!! 😀

Har ordnet en masse på forkant herhjemme – bl.a. er mange vovser nu nyvaskede og lækre, køkkenet er gjort hovedrent m.m. Der bygges rede 😀

Herunder 1 stk. nyvasket Silver………..det pynter!