Sidder her tidligt – eller nu er kl. ved at være 06.00, men jeg har været tidligt oppe i dag. Eller……….spørgsmålet er om jeg egentlig rigtig har været i seng. Det har været en urolig nat. En af tævehvalpene har haft ondt i maven. De er stort set renlige nu, så piv piv, kennelmor, jeg vil ud………………okay så!! Sååååå – vil jeg gerne ind. Jaja, nu kommer jeg! ½ time efter gentog det sig. Var lidt i tvivl om, hvad det egentlig var med hende – for tendensen var hun stormede ud med høj hale, kravlede op på paller osv – og apportede legetøj undervejs også.

Men hun havde lidt dårlig mave, så nok derfor hun ikke kunne sove. Hendes søskende joinede også på halvdelen af turene. Når døren går op, så kæmper man sig med – derude er det sjove jo!!

Det kommer til at kræve nogle kander kaffe i dag 😀 I går var ligeledes en dag med knald på – soigneringsdag for F kuldet.

Jeg laver altid en soigneringsdag for mine hvalpe, når de er ca. 6 mdr – og gennemgår værktøjskassen og hvordan og hvorledes. Da så Odin m. familie alligevel meddelte de ville være i DK disse dage, passede det jo som fod i hose.

6 ud af 8 hvalpe deltog. Det synes jeg godt nok er flot. De kom fra hhv Holland, Næstved, Falster – og nogle af dem lidt tættere på var i sommerhus langt væk, men kom alligevel. Fedt!

Deres mor Summer joinede også – og Ellyn tilbød hun kunne være demohund, så ville hun gerne passe de små G-hvalpe imens, så de ikke skulle være alene hjemme! Super – enormt rart, for ellers havde jeg måtte finde babysitter andetsteds. Ellyn er vant til at komme her, hundene kender hende osv – så det var jo nemt.

Totalt dejlig dag!! Eneste anke er måske nok, det var lige det varmeste. 31 grader meddelte min bil, da jeg kørte hjemmefra. Pfyh……….

Vi mødtes ude i hundeskoven, hvor jeg mærkeligt nok er begyndt at lufte hunde. Har aldrig brudt mig om konceptet hundeskove, hvor løse hunde af enhver slags lukkes ind i hovedet på hinanden. Jeg har hørt rigtigt mange grimme historier fra hundeskove.

Men det er så pudsigt at den lille skov jeg har lige ved siden af min bopæl ( hvor der er snorepåbud ), får vi jævnligt løse hunde farende op i hovedet. Der skal virkelig vælges tidspunkt med omhu, for at undgå det. En særdels aggressiv brun labrador har jeg decideret måtte sparke væk flere gange. Så er det ingen fornøjelse at gå tur 🙁

Det er så spooky, at hundeskoven ligger i en del af Kongelundskoven, og der må hundene så gå løse. Men der er stort set aldrig et øje derude (????????). Det er godt nok pudsigt………når nu trangen er så stor til at gå med sin hund løs alle vegne, hvor man IKKE må.

Nå, men jeg klager ikke – udover let undren. For så smider jeg hundene i bilen og så kører vi derud, og så kan de få lov at rende løse. Vi har mødt enkelte hunde derude. Alle med ansvarlige ejere, der fluks putter dem i snor ved møde, hilser venligt – og that´s it. Herligt!

Så derfor var det et godt sted at være. Stor lysning, med borde/bænke – som snildt kunne bruges som trimmeborde.

Honey var med som demohund også – er er lidt pels at rede i 😀 Jeg viste teknikken bag børstning, klippede en fane og en hase, så fik “holdet” lov at ordne den anden halvdel 😀

Vi fik også fikset alle F hvalpenes ører – med de lange gardiner, der uvilkårligt vil komme, indtil man får vist hvordan de håndteres.

Hundene havde en fest – hold da op, de nød hinandens selskab. Tæskede rundt og legede. Undervejs var jeg lige hjemme og hente Ellyn/ putte hvalpene ind i air condition ( er SÅ glad for mit hus har det disse dage ), og der havde jeg alle vandflaskerne med hjem til genopfyldning. Det krævede noget vand med den varme i går.

Super super dejlig dag!! Uhhhh, vi hyggede – og de kommende ejere til Saphira fra G kuldets var også med, og havde taget deres collie Qato med til en gang pelspleje. De kom helt fra Fyn………..imponernede!!

Ingen dag uden kage, og den havde Fionas ejere stået for. WOW – det var godt nok en lækker kage. Tusinde tak for det!!!

– og tak til Molly, Aslan, Odin, Flora og Fiona, Summer, Saphira + ejere for en dejlig dag i skoven!

Hvalpene fik også besøg af dels Saphiras ejere og Odins “storesøster” fra Holland og hendes veninde. Jah – og Ellyn selvføgelig og så var Dinas ejer Anette også forbi. Så det var en masse win/win i går 😀