Jeg elsker den her årstid!! Sensommer er bare det fedeste 😀

Stadig høsttid i haven med æbler, tomater osv – og skoven er SÅ smuk pt. Vi har jo meget skov her på Amager – hele Kongelundsskoven, som er kæmpe stor – og så Amager Fælled oven i, med Pinseskoven, som består udelukkende af birketræer. Meget sådan “svensk” i det. Vi har indført nogle faste rutiner igen – på vej hjem finder vi spooky steder og lave udlagte apporter. Så får Donna nogle stk. hver dag med en masse forstyrrelser. Det er ret skægt at finde på 🙂

I hele taget er det ret fedt at være i gang med en del træning igen. Selv Casey har meldt sig på banen igen – og tilbyder en masse adfærd. Skønt!!!

Andrea går fast på træningshold hver fredag – og hun elsker det!

Dixie, som fik opereret en tand ud, jævnfør sidste update – var allerede en del friskere samme aften, og er kommet sig lynhurtigt. Super dejligt!!!

Herunder træner hun “in the box” et par dage efter, og er helt sig selv igen.

Der sker rigtig meget rundt omkring pt – meget træningsmæssigt med hvalpene. Både de små og også de noget større 😀 Det er simpelthen en fornøjelse at følge med i.

Marie træner Gaia hos Canis, og det er imponerende hvad den lille str. allerede kan. Ginny går hos mig – og lærer dælme også hurtigt. Derudover er der lutter positive tilbagemeldinger og generel meget stor træningsinteresse. Også hos F-hvalpene – og jah, i hele taget. Det summer af “liv” i alle rækker! Facebook gløder med gode fif, ideer og billeder/videoer.

( Ginny in the box………..)

Så allerede nu er der lavet kenneltræf med klikker-tema 🙂

Det bliver på Fyn i slutningen af okt – og det glæder jeg mig vildt til. Der kommer hvalpe fra både Jylland, Fyn og Sjælland og deltager.

Næste weekend står den på udstilling. Jeg har meldt Donna og Fanny til, men de sidste uger har jeg så kunnet børste al underulden af Donna, og i dag fik hun så et bad, for at se hvordan det egentlig stod til. Havde jo bemærket dækhårene også sad lidt løst – så rart at nuppe det hele i en omgang. Der røg meget af – græsplænen ligner pt et snelandskab, trods al underulden VAR hevet af. Så der bliver ingen udstilling for hende – hun tager en kæmpe fældetur pt. Men Fanny holder fanen højt, og søster Flora og brormand Aslan ditto!

Vi havde ringtræning sidste weekend, og det gik forrygende. Jeg er glad for jeg ikke er dommer – og han skal nok være glad for kun 3 ud af 7 Duponder møder op. De er MEGET ens i det kuld!

Her er Aslan stillet op af ejer Jonathan………….


og Flora af ejer Belinda – får lige sat bageste bagben på plads.

Glæder mig til en dag med 3 * hvalpe af huset, uanset resultat. De har en alder, så træningen er super at få.

De 2 D piger kom igennem LP2 program om eftermiddagen – og det var godt nok med massive forstyrrelser. De tog det nu pænt – men vi var lige startet, da Cirkus Arena ankom til pladsen. Det var kæmpe lastbiler, som dyttede. Hunde gøede – og cirkusfolk råbte på mange forskellige sprog. Midt i det var vi 😀 😀 😀

Men de arbejdede nu pænt og lukkede det pænt ude!

Her med en lille afdeling bag sig – det meste af cirkus holder ovre til højre, hvor Smilla kigger over. Donna var med for at være med i fællesdæk.

Harley har været “hjemme” og i bad – dejlige dreng. Det kuld bliver snart 7 år – tiden går godt nok hurtigt.

Han fældede også en del.

Uldposerne bugner – og nu er vejret og tiden til en masse tid med spinderokken. Life is good!!!