Dagene går stærkt pt – og de er godt fyldt ud.

Den helt store event var årets første udstilling hos DCK, hvor Årets LP og Rallyhunde også hyldes.

For 2. år i træk blev Donna Årets collie i LP3, og skulle derfor hædres. Jeg benyttede lejligheden til at melde hende til udstilling også – 2 stk. samme dag. Hun er ved at nærme sig noget senioralder, så disse udstillinger måtte vise om vi ville det mere. Hun er ikke udstillet ret meget gennem sit liv – vi har brugt tiden på lydighed og rally. Men et par enkelte dommere har jo syntes hun var helt fantastisk – og 1 cert har hun jo. Så var der håb om mere – ville jeg fortsætte.

Fanny blev også meldt til, selv om hun ikke er “færdig”. Hendes krop har dog sat sig en del ift sidst hun blev udstillet 9 mdr gammel.

Begge hunde fik EXC og fine kritikker. Mest overraskende var nok, at den ene dommer syntes Donna var en “kraftig tæve” – og da hun absolut ikke er tyk må det være af bygning. Hihihi – jeg synes jo hun er en lille pige. Funny 😀

Men Donna bliver ikke udstillet mere. Ingen af os synes det er super sjovt. Donna kan ikke forstå det “bare er det”. Hun ophober frustration – vil gerne arbejde. Så når det er stå, stå – og løbe en lille tur, og så færdig – så synes hun bestemt ikke vi er færdige. Spørgende blik, intens stirren – og vov vov – KOM NU, MOR!!!!

Så det er ikke rigtigt tilfredsstillende efter nu så mange år på grønsværen, hvor der sker en del mere.

Forårets planer er ved at være linet op – og Fanny er nu tilmeldt sin første LP1 prøve. Vi GLÆDER os!!

Vi er også tilmeldt LP træning hos Lea Nor nu – der skal prøves lidt nyt. Men altså – vi er “der”. Vi er prøveklar.

Fanny er også tilmeldt rallyhold – det er første gang jeg prøver at gå til rally 😀 Men vi har godt af det.

Foråret byder også på instinkttest på får – hvor 7 Lapinetter vil med. Spændende!!

Lige pt er Aslan rykket ind – Fannys bror. Ejerne er på skiferie, og så passes han her. Det går super fint. Vi tager nogle ekstra lange ture hver dag for unge varylere + 1 stk mere, hvor de kan løbe frit. Så det er 1½ – 2 timers ture, hvor de tæsker rundt. Det giver noget kondi og styrke – og med fornemmelsen af forår i luften, er det bare SUPER godt!