Sidste blog-indlæg handlede om tilfredshed og om at nyde det, mens det går godt. Man ved aldrig hvordan morgendagen ser ud.

I sidste uge måtte ejer sige farvel til Harley fra mit første kuld, efter et aggressivt sygdomsforløb. Sandsynligvis kræft i næsen, men for at stille endelig diagnose skulle han igennem større undersøgelse i narkose – til en mindre formue. Da mistanken gik på kræft – og der alligevel ikke er noget at stille op i så fald, blev der forsøgt at give binyrebarkhormon, for at se om det havde en effekt + antibiotika. Det var desværre en meget kortvarig ( lille ) effekt, og så buldrede sygdommen videre. Han blev alment dårlig, tabte sig til skind og ben, og der var intet andet at gøre end at give ham fred. Harley blev 7½ år.

Jeg har været med hele vejen – og det har kostet en del tårer også hos mig. Han boede om hjørnet og vi har set hinanden meget gennem årene.

Dette har tiden været præget en del af. Samtidig går jeg og kigger på mine ældre vovser – på lige omkring 10 år, som stadig futter glade og tilfredse rundt – jah, bl.a Harleys mor Honey. Det giver da også nogle tanker i den tunge afdeling.

Man skal nyde det, når det går godt – og ikke tage det for givet.

Der er godt gang i træningen herhjemme – og ugen har også budt på en del aha-oplevelser i den afdeling.

Jeg var på et aftenkursus hos Johanna – i rally ekspert/champion. Det var selvsagt super – men viste også Donna er ved at være der. Hun er nu tilmeldt prøver. Vi lægger dog ud i ekspert, så de nye skilte kommer ind under huden, inden det hele også skal fungere på højre side. Det går dog godt med det – hun er super sej til at lære nyt.

Hund om fører under gang, har jeg brokket mig en del over – men den fungerer som den skal, var meldingen – så det glæder jeg mig over. Synes vi begynder at have overblik.

Aftenens store overraskelse var dog Fanny – som blev slæbt med. Jeg KAN bare ikke tage nogle steder uden hende. Sådan var det også med de andre, da de var den yngste 🙂

Hun kom i bur, og lå og kiggede på 1 times tid. Så var Donna træt – og den lille sorte kom ud – OG så arbejdede hun videre på samme niveau som Donna – endda lidt over. Hun er SÅ SEJ!!!

Jeg har en fantastisk dygtig hund – hun kan alt, hvad hun skal kunne og meget mere til, MEN – hun har haft problemer med at holde fokus. Bliver meget let afledt. En party-pige er hun. Det har jeg sukket en del over – men ved også godt det er alderen. Men det er sågu da irriterende at havde en superhund, der lukker ned, fordi en-eller-anden hund bare er SUPER spændende.

Men – det gode var, at det gjorde hun slet ikke denne aften. Hun arbejde en time med fuldt fokus. På et fremmed sted, med pladsen fyldt med fremmede hunde – og vi arbejdede tæt.

Aha – hvorfor så det (?)

Det kan jeg så arbejde videre med nu – men et bud er at Fanny altid er kommet ud af bilen først – og har været prioriteret som nr. 1. Det var hun ikke her – nu fik Donna det hele. Så det var en meget motiveret vovse, der kom ud og skulle arbejde.

Derudover har jeg klart en dårlig vane med at blive lidt hektisk på en rallybane – meget juble og jodle-agtig. Det har været godt og motiverende for Gimli, Andrea, Honey og Donna – og sidder på rygradden. Fanny skal man ikke jodle for meget til – så ryger hun i selvsving 😀 Der er en rumraket i bagdelen på hende – så man skal være rooooooooolig, for ikke at aktivere den.

Såeh – “nye sko” kaldte Johanna det. De skal lige gåes til – vi skal lære hinanden at kende + der mangler noget modning.

Men jeg synes det er super spændende at arbejde med – så hun er meldt til flere prøver, så kan jeg prøve forskellige ting af i praksis. Jeg har mange ideer 🙂

Færdighederne er jo kun 50 % – forberedelserne osv – er mindst lige så vigtigt.

Såeh – gang i den pt – og også hos mange af hvalpene herfra. SUPER spændende at følge med i.

Herunder Dixie på 11 mdr – hvis ejer er bidt af agility, og løb med sine gamle hund. Det går super, er meldingerne – hun er super dygtig. Rigtigt mange træner faktisk agility – hvilket jeg ikke ved ret meget om. Såh – har meldt det sorte turbo-dyr til en omgang agility – det må vi også prøve.