I sidste blog-indlæg beskrev jeg min træning pt med Fanny – og vores udfordringer. SUPER dygtig hund – hun kan alverdens lækre detaljer, og går bedste FVF jeg ever har haft herhjemme. Når hun altså “er” der 😀

Hun er en party-pige. ELSKER bare andre hunde og mennesker, og det er en ny udfordring for mig. Hun har ikke et udtalt pleaser-gen, som flere af mine andre hunde, og er heller ikke totalt syg med godbidder. Hun er så god at belønne med leg, som virkelig får hende op at ringe, men den mulighed er der jo ikke til prøver. Hun vil gerne spise godbidder osv – men jeg er vant til de vil hoppe på tungen for en godbid – sådan er Fanny ikke.

Hun er også meget selvstændig og mentalt stærk. Elsker at tæske af sted i tempo 180. Hun ville nok have elsket at træne “bruks” i Sverige 🙂

Nå – men udfordringer er udfordringer og det er også spændende at have “ny” type hund. Helt nyt er det ikke – for hun har også mange ligheder med mormor Donna, og det er velkendt. Men ikke så meget en pleaser som hende og langt mere party party.

Men – jeg synes en sådan opgave er spændende. For at nå sit mål – uanset om det er et delmoment, noget adfærd eller lign. – indebærer jo noget kommunikation, tune ind på hunden ( og måske sig selv ) og så finde vejen. Elsker det analysearbejde.

Så det har jeg brugt noget tid på. Ingen grund til at tæske rundt i stillingsskift, næseprøve osv – for alle færdighederne har hun. Men det “omkring” skulle der være en plan omkring.

Som beskrevet i sidste indlæg – jubler og jodler jeg for meget, så vælger hun mig fra. Er jeg neutral og rolig – så er hun meget tilbydende. Det var iagttagelse 1. Hun er trænet op i tricks – 10 mdr gammel var hun til uof. færdighedsprøve, hvor jeg nærmest stod med hænderne på ryggen og bare stille bad hende udføre tingene, og hun endte med stort set toppoints. Sådan er hun startet – med at have meget af initiativet selv. Når jeg begynder at jodle dyyyyygtiiiiiiiig, animere med hænder osv – så tænker hun ” Hvad er nu det ???” og bliver nok lidt usikker. Det var en iagttagelse jeg hurtigt fik i rally.

Så det er klart en fejl, jeg har lavet til hendes første LP1 prøve – og også rallyprøven i Næstved. Begge steder ankom vi, og hun syntes det var SÅ spændende med de andre hunde osv. Jeg var nervøs – det er nerverpirrende at skulle i gang med helt ny hund og så faldt jeg tilbage i auto-pilot, fra års vaner med de andre. Bliver mere animerende, stemmen ryger lidt op i falset og der jodles dyyyyyyyyygtiiiiiiiiiig, for at få opmærksomheden. Det forstod Fanny slet ikke – og hun kammer let over. Så ender man i noget hoppen op og bide i en arm, eller noget vov vov vov vov – eller også afsøger hun området for noget party hun kan afreagere på.

Lektie 1 : Nette, vær roooooolig.

lektie 2 : Hav Donna med, lad Fanny se hun lige trænes 5 min – og tag så Fanny.

Fanny har altid været alene til træning, ikke ventet i bilen og ikke måttet dele ressorucerne. Det tror jeg faktisk kan være meget motiverende at opleve 🙂 Så det har hun oplevet en del på det sidste 😀

Hun tænder på tricks – så i stedet for at varme op med 2 skridt frem, 2 skridt tilbage – så er buk og twist langt bedre.

Så det var planen for hendes prøver – som så var i lørdags. Der skal være en plan, synes jeg – hvad vil jeg opnå i dag, som er bedre end sidst. Fokus var prioritet 1 😀

Det gik fantastisk – hun gik flot program. 9,5 i lineføring, hvor hun dansede af sted ved siden af mig, bakkede ind i venstrevendingerne og smilede over hele hovedet 🙂 Hun bakkede i 2 skridt tilbage, og landede i en lille skæv plads. Derfor 9,5 – men masser af ros. Det VAR godt – bedre end Donna går.

Så fulgte en masse 10-taller, nogle 9,5 – og så 8 i søget. Hun løb ud inden jeg gav hende kommando + tyg i klodsen.

7 i dæk – nu var hun ved at være fyldt op, tror jeg. Plejer ellers ikke at drille – men der måtte 2 ekstrakommandoer til. Græsset var pladdervådt – men jeg synes ikke det plejer at være et problem, men er så en ting at teste den kommende tid.

Hun lå flot – og er generelt sej til at ligge derude. Hun lå 4 min til trænings i torsdags – med ro i blikket og tjek på det.

Så det var fratrækket – de ting. Småting………..og eller glad, livlig, dansende pige – fuld fart på indkald osv.

Jeg var roooooooolig. Efter øvelserne sagde jeg dyyygtig i neutralt tonefald, gav snoren på – og GIK ud til ringsiden. Havde jeg løbet og jodlet var hun muligvis røget i selvsving med hop, vov vov osv som konsekvens – og manglende hjerne.

Jeg er SUPER glad for dette mål blev nået. Jeg “ramte” Fanny lige præcis, hvor hun går allerbedst.

Vi fik 8 i helhed : Lidt mere appel generelt kunne ønskes. Et par, som kan deres ting.

Det har jeg tænkt lidt over – bladrer jeg igennem mine kritikker, ligger helheden oftest på 9-10 stk. – og der står en masse om fører støtter sin hund flot. Jeg plejer at være mere livlig selv, jodle mere osv – fordi de har fået de andre op i gear ( Casey skulle man nu heller ikke jodle med ). Har måttet lægge bånd på mig selv, for IKKE at gøre det med Fanny denne gang, fordi det var min plan for dagen.

Jeg har prøvet at google “appel” – hvad betyder det egentlig (?) Det er lidt svært at finde ud af. Der skrives bl.a. ift hunde – om en jagthund, der har en god appel – hvilket så oversættes til lydighed. Hmmm – jeg tror ikke det er det, som menes – for Fannys lydighed var fin.

Jeg tror – med streg under tror – at der menes fører skal “give” mere. Mere livlig, mere “på”, mere animerende – og måske juble rosen lidt mere til sin unge hund.

Det er så næste projekt – hvordan kan jeg lave en “performance” der giver dommer det indtryk er jeg er en SUPER positiv fører, der jodle-elsker sin hund – uden Fanny ryger i selvsving 😀 Det må jeg i tænkeboks over. Man KAN jo godt lide at se en ejer, der tydeligt er ved at kamme over af begejstring over sin dygtige hund – det kan jeg også godt lide at se.

Jeg har nok fremstået mere “kontrolleret” og måske lidt kedelig. Vore tempi var fine, jeg gik til i lineføring, jeg roste hende meget mellem øvelserne – men stille og roligt, og hun fik bestemt mange guffer ved sidelinien.

Men det var hendes “show” – det var hende der var “på” og jeg var mere passiv. Hun havde ansvaret for det – og det tænder hende. Jeg skal ikke gå ind og være for aktiv, for så kan jeg risikere hun trækker sig.

Næste projekt – hvor går grænsen (?) Hvor meget “appel” kan jeg fremstå med, uden det forstyrrer hende.

Spændende, spændende – man lærer sin hund at kende 🙂

Jeg ELSKER hende. Super dejlig lille arbejdshund, med en motor der vil noget.

Nu går vi i gang med agility også – der skal ske lidt nyt, end lydighed og rally kun. Kan mærke jeg trænger til at udfordres på noget “udebane”.

Men 166 points fik hun – og LP1 titel. LP2 er også ved at være klar – apport og felt kan hun – og hun elsker dem. Færdighederne er ikke udfordringen med hende – det er stadig det “omkring”. Nu holder vi lige noget sommerferie – med noget agility-træning, og så må der laves plan for efteråret.

Men de nye sko er ved at være gået til, tror jeg 😀 Er i al fald svært glad for dem 😀