Så er de små blevet 16 dage og de har virkelig travlt nu. Jeg har indtil de var 14 dage vejet dem flere gange dagligt, for at kunne tage noget i opløbet. Det gør jeg altid med mine hvalpe.

Lige pt er der nogen der tager både 75 og 90 gram på – i døgnet. Så de startede små og for tidligt fødte – det er godt nok ved at være indhentet. De går virkelig til den. Jeg er oppe og fodre Summer 6 gange dagligt med store portioner mad, så hun kan følge med.

Dog jodlede jeg lige vel tidligt omkring Lillepigen. Sidste update her på bloggen – der kunne armene ikke komme ned. Vægten fordoblet og fuld fart frem – og snotfri. Hun nåede at være snotfri nøjagtigt 1 døgn. Der var ikke noget nyt tilfælde med mælk i næsen ( mig bekendt ) men pludselig var hun altså snottet igen. Åha 🙁

Nu blev hun så også slap – og det gik stærkt. Jeg vejede hende hveranden time – og hun tog ikke på. Vægten lå ret stabilt på det samme. Hun blev også slap – og et par gange oplevede jeg at når jeg lagde hende til patten, så røg hovedet bare ned. Seriøst noget møg.

Såh – efter 1 dag på den måde med små opture, men generelt en stor nedtur – så mig fat i min fantastiske dyrlæge : ” Der er altså noget helt galt!!”. Kl. var lidt i lukketid hos dem – men jeg skulle bare komme – de ville vente på mig. Så Babu til Køge.

Der blev hun tjekket – og først og fremmest var de imponerede over nu at stå med en rigtig lille colliehvalp. 11 dage tidligere var hun jo en lille ting på 100 gram, der mest af alt lignede en ufærdig fugleunge der var faldet ud af reden. Nu lignede hun en hvalp. Men ja – de kunne godt høre ralleriet og mærke slapheden. Så Nina lyttede på hende og fandt at hun havde noget på den venstre lunge – øverst oppe. FUCK – jeg har altid hørt – og mindst 5-6 stk har i denne periode fortalt mig – at kommer der først noget på lungerne, så er sådan en lille hvalp færdig. Åha – så tårerne stod mig jo i øjnene. Helt klart har 11 dage uden søvn også noget at sige, men Lillepigen og jeg har bare kæmpe SÅ hårdt, og skulle det så ende nu ??

Nej nej, sagde Nina – de behøver bestemt ikke være færdige pga lungebetændelse. Jeg har reddet mange hvalpe med lungebetændelse. Og ja – det tror jeg på. Jeg kender ingen dyrlæger som hende, der er eminent til at redde hunde. 3 af mine vovser skal være glade for de endte hos hende i al fald. Jah – og nu er det så 4.

Lillepigen fik et skud antibiotika i nakken, og jeg fik besked på at komme en gang dagligt for at hun kunne få en injektion. Langt mere effektive og målrettet end at give det oralt.

Så det gjorde jeg – Køge tur/retur nogle dage med en Lillepige i en kasse på forsædet, så jeg kunne holde en varm hånd om hende, så hun var tryg.

Allerede 4-5 timer efter første sprøjte kunne jeg mærke bedring. Knap så slap og mere sulten. Stadig meget snottet. Maden disse dage var en blanding af engangssprøjte med sukkervand ( når hun var meget snottet. Snottet sad i svælget og dette vand opløste helt tydeligt noget af det, hvor mælk gjorde det værre ). Så først flaske, hvor hun blev nødet/tvunget til at spise – og så vandet bagefter til at “rense”.

Jeg brugte også at dryppe 1 dråbe saltvand i næseborene på hende.

Vi havde 2 dage med opblomstring – og på dag 3 blev lungerne kendt fri hos Nina. Intet at høre mere – nu skulle kuren bare gøres færdig. ÅH, hvor dejligt. FEDT mand.

Problemet var bare at Lillepigen nu blev rigtig slap. Jeg fik en recept til antibiotika – men også en sprøjte her til søndag, hvis nu apoteket ikke havde det hjemme. Jeg lærte for år tilbage at give en sprøjte i nakken – da Donna havde kalkchok, så det kan jeg godt.

Men nu var lillepigen godt nok slap igen – og alt det væske jeg gav hende løb ligesom bare igennem. Maven faldt ind og blev tyndere og trods at jeg fik 30 – 40 % mad/væske i hende ift hendes egen vægt ( de skal have min 15 % i døgnet for at være i vækst ), så svandt hun ind mellem hænderne på mig.

Jeg blev simpelthen nødt til der om natten – at trække saltvand op i sprøjte og smide i nakken på hende. Ellers så tror jeg ikke hun havde overlevet. Hold da op, nogle hårde dage – og så fik hun lige øjenbetændelse også. Det kan hvalpene godt få, når øjnene skal til at åbne sig – men ingen af hendes store søskende havde fået øjne endnu, så jeg kiggede noget, da jeg pludselig så en meget tynd stribe “gulligt, indtørret” stads lige ved øjet. Troede først det måtte være fra næsen. Men niks – da jeg på refleksen lige trak ud i huden omkring øjnene, så boblede der snask ud fra øjenkrogen. Normalt er hvalpe urolige og piver, når de får sådan en øjenbetændelse – det sker jævnligt de kan få det. Der havde været INTET at mærke på den lille. Siger nok noget om hvor slap hun var.

Nå – men den kender jeg. Saltvand dryppet i øjenkrogen, stramme ud i huden – og så får man betændelsen renset ud. Kan man hive lidt ekstra, så hullet bliver større – så er det rigtig godt.

Jeg fik renset ud – og på 3 sessions ( 1 gang i timen ), så kom der ikke mere betændelse og det var rent. Nina ringede – og jeg fortalte om det – hiv til, sagde hun – se om du ikke kan åbne øjet. Det kunne jeg godt – og nu så det helt rent ud. Så Lillepigen var den første til at få øjne.

Nå – men jeg havde en snak med Nina – og bekymringen om at uanset hvor meget væske jeg puttede i hende, så virkede det til hun dehydrerede. Det har været et vanvittigt forløb, det her – ingen søvn – en Sisofyskamp, hvor jeg har kæmpet og kæmpet, men alligevel så smuldrer det 5 sekunder i mål.

Lillepigen skal til kontrol fredag – så jeg sagde til Nina, at var skuden ikke vendt, så måtte det slutte der. Vi var enige om, at når hun smed væsken på den måde – så kunne det godt tyde på der noget galt inden i – med f.eks nyrerne.

Hvad tror du ? spurgte jeg hende. Der var stille et par lange sekunder – så sagde hun : Jeg tror stadig det kan gå begge veje.

For mig var det og en lettelse at sætte en deadline på. Det har været super hårdt et forløb – hele vejen igennem, hvor der har været en enkelt dag hist eller pist, hvor jeg har set en “normal”hundehvalp med livsgnist osv – alle de andre dage har jeg måttet kæmpe og tvangsfodre.

Her et eksempel på et døgn – jeg skriver alt ned :

05.00 : 252 gram
07.00 : vil ikke have noget ( 2 ml sukkervand )
09.00 : 248 gram
11.00 250 gram
13.00 : 252 gram
15.00 : 253 gram
17.00 : 255 gram
20.00 252 gram
22.00 253 gram
23.00 255
01.00 5 ml væske i nakken og tvangsfodring – 263
03.00 254 gram
05.00 252

osv

Se lige tiderne – sådan har det været døgnet rundt i 14 dag ( mht tiderne – der har været gode døgn, hvor hun har spist en del ). Jeg er oppe hver anden time – og lægge til og/eller give flaske. Om dagen skal de voksne hunde passes og ud og gå deres 3 timer – og de andre hvalpe skal i hænder osv. Det er benhårdt.

Her har hun drukket en del hos Summer – og hver gang har hun fået 4-5 ml. mælk fra mig også – men hun tager ikke på. Endte med væske i nakken, da jeg blev lidt desperat.

Det vendte så søndag aften. Pludselig tog hun lidt mere på pr gang – og pludselig MEGET mere, og hun blev meget mere energisk og fast i sin krop. Også langt mindre snottet. Faktisk stort set snotfri. Og der er vi nu.

Når Summer kommer i kassen – så vejrer hun op ligesom de andre og knokler rundt for at finde mælkebaren. Hun er faktisk fuldstændig som de andre at se til – bare mindre. Hun har haft en fantastisk tilvækst de her par dage – og vejer nu 312 gram. Ca 30 gram pr døgn – hvilket er nogenlunde det samme som nogen af hendes større søskende, som har meget større maver og plads til det.

Når hun “er” der – har hun en vilje, der siger spar to og knokler på.

Hvad det var med hende – ved jeg ikke. Måske infektionen, der trods lungerne var frikendte – stadig sad i kroppen (?)

Men jeg nyder det går godt nu – hun er en sej lille en!!

Hvalpene skal registrers denne uge hos DKK – og jeg har trukket den lidt. For overlevede hun eller (?) Og hvad skulle hun hedde ?? Først var buddet Happy Ending – der efter 10 dage, og hvis hun mod alle odds var i live. Det føles dog som at tage munden lidt for fuld.

Så det bliver Lapinette´s Have a little Faith in me. ” hav en lille tro på mig” – og DET har jeg, samt krydsede fingre!! Jeg kæmper for den lille pige – og håber dælme hun klarer den. Det er utroligt, som man knytter sig til sådan et “smertensbarn”.

Kommer hun igennem – så bliver hun her indtil jeg er helt sikker på hun er 100 % frisk og kvik. Aner ikke hvor længe det bliver – til hun er 3-4-5 mdr (?) Så hun er foreløbig døbt “Hope” – så er hun vist navemæssigt dækket ind på alle leder og kanter.

Det er dælme benhådt arbejde at stå med en præmatur og så lille og ufærdig hvalp. Har hørt flere historier om tilsvarende hvalpe – som der blev gjort kort proces med. Men hun har udvist sådan en livsvilje, at chancen skal hun have!! Måske hun ender med at være verdens bedste hund ?

Her som nyfødt.

Her 14 dage gammel – hvor hun har tredoblet sin vægt. Hun sover på begge billeder – på det sidste er det dog efter at have inhaleret en kæmpe portion mælk, så det er naturlig træthed 🙂

Nu er vi på 2. døgn med lutter succes – og jeg håber det fortsætter. Hun er en livlig, målrettet lille pige.

Her en video fra i aftes, hvor mor har været med i skoven med mig og et par andre – og så hopper op i kassen, og irriterende nok begynder på rengøringen!! HEY – vi vil have mad, du!!!!

Lillepige er lidt midt i billedet i starten – hun vælter rundt sammen med de andre – og når mor lægger sig ( eller sætter sig – gøre hun mere og mere ), så er hun ligeså hurtigt henne og montere sig som dem. Jeg hjælper hende så der og er security – så de store ikke får afmonteret hende igen.

De 7 store er rigtig godt med – og helt som alle andre colliehvalpe i huset hidtil.

Som nævnt får de store en masse ture – som de plejer. Et stort hit for særligt Fanny er vejen hjem fra skoven, hvor vi passerer en kæmpe boldbane. Mit hus ligger lige ud til denne – jeg har låge til boldbanen. Fanny har brug for at løbe – hver dag – og give den totalt gas 🙂 Jeg kommer altid til at tænke på et flipperspil, når hun får snoren af. Det er der hvor man skyder en kugle ud………Hun minder ret meget om sådan en kugle 😀 .Det er et par dage siden jeg nuppede denne video. Summer fik ikke lov at komme med, da hun stadig havde sting i maven. Dem har jeg nuppet nu – og såret er helt flot op.

Gimli er stadig “going strong” – på vej mod de 11 år. Han ser ikke så godt – har en del stær og hans hørelse er også ret nedsat. Til gengæld fejler stemmen ikke noget 😀 😀

Så lige pt går alt godt – men hvad dælen skulle man gøre uden kaffe ????