Så er det hverdag igen. Julepynten er stort set hevet væk – lige så hyggeligt det er at finde dem frem, mindst lige så rart er det at få den væk igen. Sådan har jeg det i al fald. Jeg har det bedst, når tingene ligner sig selv. I samme moment er hvalpegården også pakket væk – også rigtig rart. Den fylder i al fald 1/3 af min stue, så alt er skubbet sammen for at den kan være der – så når den er pakket væk igen, så kan man pludselig trække vejret 😀
Huxi flyttede 2. juledag. Hans familie havde lige en jul i det jyske, der skulle klares – og syntes det var synd han skulle flytte ind, for så fluks at skulle på sådan en tur. Jeg var meget enig – så han blev det længere i vanlig fred og ro. Men nu er han også flyttet og lille Lizzie er eneste hvalp tilbage her. Hun skal ikke gå alene i en hvalpegård – så derfor er den hevet ned, og hun er smidt ind i flokken. Det har de jo prøvet en del gange før – senest med Fanny der blev her, så jeg ved det nok skal gå godt. Det gør det også – lidt for godt måske. Lizzie og Fanny har fundet hinanden ud i at lave party rundt i hele huset om aftenen – men det er jo sådan set godt nok. Især for den lille.
Summer flyttede i går. Også godt nok – selv om hun godt nok er savnet. Det er umuligt at have en hund ( endda en af egne hvalpe ) boende i 2½ mdr – uden at knytte sig til den. Nu blev det så også kejsersnit og kamp om overlevelse for de små – og Summer og jeg klarede det sammen!!! Super team – så det var lidt trist at se hende tage hjem. Men det er også godt nok – hun er træt nu. Hun blev 14 dage mere end hun behøvede, da ejer havde en del gøremål, hvor hun så skulle være meget alene. Noget af et skift fra at bo i en flok, så hun blev også til efter jul.
Pga ikke så meget plads med hvalpegård osv – så går jeg mange ture med hundene. Den sidste tid har jeg vel gået 5-6 timer dagligt incl. hvalpesocialiseringsture. Meget tydeligt Summer igen er i fantastisk fin fysisk form – men mentalt er hun træt. Det er jeg også. Det har været en sej omgang.
Så da hun var taget af sted i går, og der nu kun var egen flok + LIzzie tilbage, og de lagde an til eftermiddagsskraber. Så lagde jeg mig på sofaen for at se en film. Den fik jeg aldrig set – jeg vågnede 3½ time senere, da en hvalp langede mig i hovedet med en pote 😀 😀 Jeg er udmattet – seriøst udmattet.
Først kampen for overlevelse – og stort set ingen søvn i 3 uger. Dernæst var det tid til gæster og socialisering, hvilket igen kræver huset ser nogenlunde ud. Noget af en opgave med det vejr vi har haft og 16 kræ i huset. Tøjvask har fundet sted på møntvask – så mig af sted stort set hele tiden. Alt planlagt efter hvornår de små sov. De store har intet manglet – og fået samme gåture dagligt som de plejer. Hver nat har jeg været oppe 2-3 gange for at få de små ud og tisse. Det vil de helst – og understøtter man dette, bliver de hurtigt renlige. De har da også været renlige, da de flyttede. Enkelte uheld i form af tissetåre de første dage – de skal lige finde ud af hvor “ud” er i det nye hjem, men når det er på plads beder de selv om at komme ud.
jah – og jeg tror vi nåede op på 70 individuelle gæster i løbet af de 5 uger, hvor det var muligt.
Nu er denne omgang ovre, stort set – og så oplever jeg, at jeg puster ud. Pfyyyyyyyyh – vi klarede det. og BUM – så bliver man syg. Det er jo en klassiker – man knokler for at klare noget, og når man så giver slip, kommer forkølelsen, influenzaen eller what ever. Her er det en forkølelse, som er rykket ind.
Til gengæld kan jeg glæde mig over tilbagemeldingerne fra de nye hjem. Det går SÅ godt. Mange giver udtryk for overraskelse ” Han er slet ikke bange for noget” – eller ” hun kaster sig bare ud i alt”. Ja – også min oplevelse, og det er det lidt hver gang faktisk. Jeg søger jo meget bevidst at forældrene er mentalt gode hunde – og ikke bare fordi jeg synes de er det – de har gennemgået mentalbeskrivelse, som understøtter dette. Genetisk tror jeg rigtig meget på arvbarhed på dette punkt. Derudover gør jeg ALT hvad jeg kan, for at de socialiseres i hoved og r… ! Dels med en masse gæster, men de bliver også udsat for alskens andre ting, for at styrke dem. Hele haven er stort set indrettet med ting der larmer, ting at kravle på osv.
Der virker – og skønt at opleve ejernes glæde ved små pus, der bestemt ikke har noget “uha” med sig. Håber også de husker dette, når de små modige, udadvendte vovser bliver til nysgerrige, udadvendte, opsøgende unghunde med krudt i rumpetten. For det gør de 😀 Har selv 1 stk herhjemme pt – og Casey var også ganske træls i denne alder.
Tingene hænger jo sammen. Forsigtige hvalpe bliver til umiddelbart velopdragne unghunde – som ikke opsøger ting, som sagtens kan gå løs osv. ” Collien er stort set født velopdragen”, står der i bogen om collier. Ja – hvis det er en af de forsigtige af slagsen. Sådan en har jeg også haft. Ingen lyst til at undersøge ting, men er reserveret ift mennesker – så møder man sådanne, klistrer man måske endnu mere til ejer, eller snuser lige forsigtigt – og så er man retur hos ejer igen. Umiddelbart super nemt.
Vil man så træne LP f.eks – så kan det være meget svært at sende sådan en hund 10 m ud i et felt, for uha – nu står der mennesker bag, eller nogen gik forbi – og måske lusker man derud i luntetrav, mens man kigger til alle siderne – om nu det er sikkert. I hele taget kan man gå lidt “ned” til prøver – fordi der bare er SÅ mange mennesker og hunde og det hele er lidt uoverskueligt.
Ad åre har jeg lært at sætte mere og mere pris på de sociale kompetancer. Hunde, der elsker mennesker – har det bare federe, tror jeg ( og andre hunde også ). Jeg er målrettet gået efter det i min avl – i al fald de sidste 5 kuld – og synes også det er lykkedes godt. Sociale hunde, der synes verden er fed. Gerne vil hilse overstrømmende på alt og alle – og en fremmed hund er til, for at lege med den. Ja – lidt labradoragtigt. ” En collie er ikke en labrador”. Nej, det er den ikke – og det bliver den heller aldrig, men det er sågu da et federe liv at se alting som spændende goder, fremfor noget “uha”.
Træningsmæssigt kan det være udfordrende på en ny måde. Jeg har aldrig haft en hund, der var så glad for fremmede som Fanny. Donna er mere “alm collie-reserveret”. Hun hilser gerne på folk og er venlig – men stille og roligt og hun opsøger ikke folk, der ikke inviterer til det. Det er jo en fin hund at gå til prøve med, for hun ser kun mig. Fanny vil gerne ALLE! Også hunde – hun er et legedyr. Det gør nogle ting enormt nemt – andre lidt besværligt. Prøvemæssigt har det været besværligt – indtil nu. Hun bruger alt for meget krudt på at stå og gerne “ville” andre. Så jeg har oplevet til prøver at fokus røg en del. Hun kan simpelthen stå med ørerne helt tilbage og halen står bare og kører og hun VIL SÅ GERNE hen til den hund lige derhenne. Så hun zapper – har haft svært ved kun at koncentrere sig om mig. Det har været lidt on/off – og mest udtalt omkring løbetid.
Jeg har gjort nogle fejl også. F.eks at være lidt hovmodig omkring træning. Nu har jeg haft X antal hunde gennem fingrene – så at lære hende en LP1 er jo piece of cake. Yes – det var det også færdighedsmæssigt. Hun er en fantastisk hund at træne med.
Træning i dag er meget individuel – når man er af sted. Kan huske da jeg gik til træning med Gimli i sin tid – så stod alle på en række og lavede stillingsskift, og alle gik fri ved fod samtidig og blev dirigeret af træneren. I dag står man i hvert sit hjørne og så kommer træneren rundt og man får 2 * 5 min fuldt fokus. Sidstnævnte er godt – fordi det rammer lige MIG, og der jeg er – men der er nogle forstyrrelser man ikke får, som var på den anden type hold. Når man gik der på en række og nu var det “nu” – så fandt man også ud af hvad man kunne under pres.
Så en masse træning hjemme – og så på hold, hvor vi har stået i hvert vores hjørne – det er ikke mange forstyrrelser vi har haft. Til træning er Fanny som regel altid fantastisk. Alle de challenges der har været på holdene – også da vi kom over på mormor Donnas gamle seje hold med en masse champions – jamen, dem har Fanny vundet.
Udover hun stadig er vældig ung, og har myrer i rumpetten – så skal mor fører i den grad også sørge for at få trænet forstyrrelser. Der skal strammes op der!!!!
Det var så lige et sidespring – hvor pointen egentlig var : Glade, nysgerrige, opsøgende hvalpe KAN godt give lidt udfordrende unghunde, med egen mening om tingene og som gerne vil opsøge alt og alle 🙂 Men når alt kommer til alt, er det jo egentlig en “fed collieproblemstilling” at have. Synes jeg! 🙂
Derudover tror jeg, at når den fase er overstået ( for det bliver den ), så har man verdens fedeste hund på den anden side. Med tempo, intensitet og som synes verden er et fedt sted at være. Donna har aldrig været social af den kaliber – og det er en ting jeg målrettet er gået efter skulle bedre bedre. Men hun var heller ikke topsej de første år på lyidighedsbanerne. Skimmer man resultaterne var det relativt jævnt. Hun skulle blive 3-4 år før det for alvor rykkede, men SÅ blev hun også god. Helt fantastisk god. Gimli og Honey det samme.
Så skal jeg lære noget af historikken – så er det ikke at have for travlt de unge år – eller ikke være for ambitiøs i al fald. Alt godt, kommer til den der venter ( og fortsætter med at træne 😉 – mange stopper desværre inden hundene mentalt topper – synd og skam ).
Når det er sagt – så glæder jeg mig til at genoptage træningen herhjemme. Nu har vi holdt 2½ måneds træningsfri, så nu kløer det i fingrene.
Er dog startet lidt – med lille Lizzie som skal lære hvad en klikker er, og have lagt et fundament. Det er jo min opgave, når hun skal være her til hun er 15 uger. Hun er en sejert – jeg bliver helt skruk for at have hvalp igen. Sådan et lille blankt kort, man bare kan fylde på…………uhhhhhhh, det er så fantastisk!!
Kom først i gang, da hun var 9 uger – da dagene inden gik med at få de andre hvalpe ud af huset. Så det her er 5. gang vi træner sammen – hun er virkelig dejlig <3 :
