Så er der “ferie”.

Siden ultimo april – dvs 2 mdr – har jeg hver eneste weekend været af sted. Enten for at udstille, gå prøver eller mentalbeskrivning. En enkelt weekend var det “kun ” gåtur – en anden var det Lapinettedag, som krævede en del planlægning.

Jeg har oplevelsen af at have været “på” længe, og jeg er flad nu.

De sidste 2 år, har været lidt “stille” mht prøver,udstillinger osv – for jeg har på 2 år haft 3 hvalpekuld, og så har jeg primært været hjemme og fokus har været på det. I år skulle den have gas – lige som i “gamle dage”. Det er lige før jeg faktisk tror vi har overgået “gamle dage” 😀 😀

Samtidig med har en masse hvalpekøbere også været ude til prøver m.m. – og jeg følger jo lidenskabeligt med i det hele, støtter, hjælper og rådgiver som jeg bedst kan. Kæft, det har været intenst – og fedt!!

MEN – de sidste 14 dage har jeg tænkt “pfyh” et par gange. Det er jo ikke bare at være af sted til prøven – ugen op til planlægges jo også. Donna skal måske have stabiliseret nogle rallyøvelser, jeg fornemmede skulle under lup – og Fanny ditto med LP. Hunde skal måske vaskes, hvis det er udstilling………Så i bevidstheden er man i gang hele tiden. Der skal laves mad på forhånd til at varme – for vel hjemme efter lang dag er det rart man at kunne varme sin mad osv.

Jeg var spændt på inden om jeg kunne klare det – og det har også været på kanten. Ferien kommer i al fald på et godt tidspunkt, så skuldrene kan komme lidt ned, der kan åndes ud – og etableres noget indre ro 🙂

Jeg har desværre noget PTSD at slås med – som sætter nogle begrænsninger. Lige præcis omkring det der med at være “på” kontinuerligt.

Jeg var stresset i går – allerede inden jeg tog af sted. Jeg mærkede klumpen i maven, ulysten og trang til at bare blive hjemme. “sitren” sådan rent mentalt – hovedet var ikke med. Jeg havde spottet hjemmefra, at Donna og Fanny skulle op samtidigt. I hele taget kunne man se ad programmet, der ikke var taget hensyn til dobbeltførere. En hvalpekøber skulle f.eks op med sine 2 hunde lige efter hinanden i rally. Den slags løser man på dagen – I know – men jeg tænke lidt “uha” – hvordan klarer vi nu det. Jeg har et enormt behov for kontrol – at vide hvornår jeg skal hvad.

9.45 – banegennemgang i rally med Donna. Kl. 10 startede klassen – og vi var nr. 3

Kl. 10.00 startede LP2 klassen – med fællessit. Derudover var vi nr. 3

Gik først til LP- dommeren – måske kunne vi komme med på en “sit” senere. Ikke tale om – hun virkede stærkt irriteret over jeg overhovedet kunne finde på at spørge. ” Jeg har et program at passe” sagde hun. Så må rally flytte sig – og så vendte hun om på hælen.

Jeg var presset hjemmefra, og LIGE der havde jeg lyst til at sige “fuck det hele” og køre hjem. Fair nok, at der åbenbart ikke kunne fifles med det – MEN sådan noget kan siges på mange måder.

NÅ – mig ned i rallyringen og ind til Lilli i teltet der. Helt anden forståelse. Jamen – vi finder ud af det – skal vi ikke rykke Donna sidst ? Og skal vi vente på dig – så gør vi det. Dejligt! Så faldt nerverne lidt til ro igen.

Men stadig – banegennemgang 9.45 i rally – hvilket ville sige jeg gik den med dommer – men nåede ikke at gå noget selv, for 10.00 skulle der sidde en lille sort hund i sit i LP ringen.

Vi var klar kl. 9.55 udenfor – hvor en hanhunde-ejer distræt kiggede ud i luften, mens hendes store hanhund borede snuden ind i rumpetten på Fanny. Fanny krøb sammen, ørerne tilbage, smaskede – hun er stadig for ung ( og sød måske ) til at råbe RØVBANAN til sådan en uhøflig hanhund. Jeg trak Fanny væk – og jah, så trak hanhunden jo med – og ejer lod sig bare hive med, mens hun kiggede på sin hund og hans forehavende. Jeg var godt nok ikke videre imponeret. ” HELT ærligt – det der er sgu ikke særligt høfligt” sagde jeg så til hende. Så kiggede hun surt på mig – og kunne så godt trække sin hund væk. Men der havde Fanny længe været udsat for den behandling og virkede noget dæmpet.

Ind i sit – og 8 hunde der skulle sidde i sit. Det må man godt ifølge reglerne – men det kunne være praktisk at tage den på den lange langside. Her valgte man den korte – og så er der jo slet ikke plads til 3 m mellem hundene. De sad med 1,5 MAX imellem sig – og den forulempende hanhund ved siden af Fanny. Mens vi gjorde klar stirrede han non stop på hende – og havde verdens længste hals. Det brød hun sig bestemt ikke om, kunne jeg mærke. Så gik vi fra dem – og hun sad pænt – og han så kun hende. Men jeg kunne godt se hendes ører røg ud på siden af hovedet og hun sad og smaskede. Næsten inden øvelsen var slut, blev det for meget for hende – og hun rejste sig og listede ned til mig.

BAGEFTER ærgrer det mig, at da jeg så den opsætning – at jeg ikke bare trak hende der. Nå – færdig med fællessit – løbe op i bilen. Fanny ind, Donna ud – og så ned til rallyringen. Der sad jeg og kiggede intenst på d 3 ekvipager inden os – for at lure banen. Banegennemgang havde jeg jo ikke rigtigt nået. Varmede lidt op med Donna – og hun var lidt sløv og “diffus”. Kunne pludselig ikke forskel på sideskift foran og “rundt om” fra højre side. Begge dele kom på banen.

Nej – DET skal sgu være løgn, tænkte jeg. Jeg gider IKKE 2 møgprøver samme dag – så jeg stoppede op og kiggede på hende og sagde faktisk – SÅ Donna, nu tager vi os sammen. Så tog jeg “hund rundt om fører” i ultralangsomt tempo med fuld kontrol 2 gange ( det var skilt 2 ) og så satsede jeg på det var kodet ind.

Så kiggede jeg en sidste gang på banen, og tænkte at nu glædede jeg mig til at komme ind og gå den – for kæft da, en fed bane ( og det var det – bestemt MEGET udfordrende ). Det lykkedes lige at finde lidt kampgejst der.

Det går lige i snoren – også når snoren ikke er der – og Donna gik SUPER. Da vi når til 2. sidste skilt, får jeg lige en tanke gennem hovedet ” HOLY MOLY mand, vi har sgu da vist slet ikke lavet nogle fejl” – og BAM kommer en anden lille mand ind og RÅBER : KÆFT; koncentrer dig” !!!

Det gjorde vi så også de sidste skilte – og jeg vidste godt, at det var gået godt.

Så kom dommer hen : ” NETTE!!” – uhhhh, han så alvorlig ud – “Shit” tænkte jeg – så har jeg lavet et skilt forkert” – og igen en lille mand inde i hjernen ” KÆFT kone – uanset, var det dælme en god prøve”.

Så vender han sin dommerseddel – helt tom, intet udfyldt – og smiler – og så går han videre til næste.

WOW mand – kan det virkelig være sådan ??? Lige til præmieoverrækkelsen lurede jeg på om jeg havde set forkert.

NÅ MEN – det her har vi slet ikke tid til – haste op med Donna i bilen, gribe Fanny – og haste hen til LP ringen. Når at bede om 2 twist, en plads og en “face” – så er det ind og på.

Allerede der mærker jeg ulysten. Den dårlige oplevelse ved dialogen om mit problem med 2 prøver samtidig – en presset sitøvelse – og jeg gider faktisk ikke være der. Kigger ned på Fanny, der kigger ivrigt op. Nå ja – og så bliver jeg spurgt om springhøjde osv – og vi er i gang. Jeg er ikke nervøs overhovedet – jeg er alt for ligeglad og føler mig faktisk sur. Skyldes helt klart det pres, der har været på mig hele dagen – og at ressourcerne nu er brugt op.

Går ind og går en fri ved fod. Fanny danser af sted og har et super følge. Der er nogle skridtøvelser undervejs – går ok. Slutter med 3 vendinger på stedet – og nu har Fanny vist spottet jeg er “andetsteds” – eller også er det hanhunden, der spøger. Hun sætter sig ikke, men bliver stående og kigger frem. “plads” siger jeg så igen – og det gør hun. Det gentager sig.

Jeg jodler ud og belønner – går ind og stiller op til stå/dæk under gang – og Fanny virker nu dæmpet, synes jeg. Står der – og er egentlig klar – og siger så til dommer ” Vi stopper her”. Jeg synes ikke det er fedt at være der – og Fanny begynder også at se ud som om det ikke er fedt. Vi fik 0 i sit-øvelsen – så hvorfor kæmpe videre for at hive en 2. præmie hjem – og få en masse skidt kodning med også (?)

Dommer blev overrasket – Nå ?? men der har da ellers været gode takter ( FVF ). ” Jah – men jeg gider ikke bøvle mere” svarede jeg så. ” Jamen, de bestemmer du selv” var svaret – og jeg var sgu lettet da jeg kom ud derfra.

Spooky oplevelse – men helt klart kulminationen på 2 mdrs travlhed med prøver, stress på dagen over at være 2 steder samtidig – og oplevelsen af at ikke blive hørt og få at vide jeg bare skulle rette ind. Måske er det rigtigt ? At det var nødvendigt. Men siden jeg gik ned med stress – hvor jeg gennem flere år “havde rettet ind” og gennemført ting på trods, har jeg siden reageret meget kraftigt på den slags. Alt i mig ulmer af oprør.

Så sådan er det. Glad for jeg stoppede – ked af jeg ikke gjorde det noget før. Fanny var kun meldt til for hyggens skyld……..vi har været der og opnået årets mål. Næste step er rally med hende. Donna var den vigtige i går.

NU ferie………med havesysler, male hus og spinde garn. Glæder mig meget – og glæder mig også over en vild forsommer, hvor årets mål + en del til allerede er opnået.

Saga er rykket ind på ferie – på tirsdag følger Smilla. Når de rejser hjem kommer Bassie – og så kommer Bobby. De er her et par dage samtidig……….og så har jeg været hundepasser en måneds tid. Hyggeligt – Saga var også med til prøven i går og bare kigge på.

Og HOV – Donna fyldte meget i sidste indlæg. Hun har været ved dyrlæge 2 gange – livmoderen var fin, men dyrlæge 1 fandt hun var meget øm i ryggen, og mente hun havde spondylose. Ohhh, not nice 🙁 Der blev også taget blodprøver – som viste hun hadve for lidt kalk i blodet, hvilket førte til nye spørgsmål.

Dyrlæge 2 – test-blodprøve, og evt røntgen for at se omfanget af spondylosen. Hun mærkede på Donna – og syntes overhovedet ikke hun var øm i ryggen. Til gengæld klemte hun en del mælk ud af hende.

Der var forklaringen også på den lave kalk – Donna har haft kalkchok begge gange hun har haft hvalpe – så når hun laver mælk, så følger kroppen dårligt med åbenbart.

Jeg tog til dyrlæge, fordi jeg for første gang ever har oplevet Donna være sur på en anden, fremmed hund. Jeg tænkte smerter………..

Men svaret var, at Donna har hvalpe. Tror hun – så derfor skal fremmede hunde fise af. Jah – logisk nok, og passer fint med det nedstemte humør, puttesygen og sløve gåture. Sådan er en nybagt mor også. Men hund, snart 9 år – så bliver man altså noget bekymret ved den slags adfærdsændringer.

Hun har aldrig været så falsk drægtig før – og dyrlægen sagde at der med sådanne tæver er højrisiko for livmoderbetændelser, for de har kuk i hormonerne.

Så nå er beslutningen taget – om et par mdr. når hendes hormoner er stabiliseret, så ryger motoren. Livrem og seler – vi skal ikke have livmoderbetændelse her!! Basta!! 🙂