Jeg skylder en update efter den sidste alvorlige af slagsen.

Kort og godt – antibiotikaen har virket. Allerede tirsdag var der bedring og onsdag den markante forbedring dyrlægen havde sagt der skulle være.

Slikkesårene er der også styr på – de er stort set helet op i skrivende stund.

Det har virkelig været en følelsesmæssig ruchebane vi har været på. Jeg var så klar til at nu var det nu…….men er selvfølgelig vildt glad og lettet over Gimli får lov at blive lidt endnu.

Han ER gigtplaget, men som han har det nu kan han godt hænge på de 1-2 km lange gåture, som han får et par stk. af om dagen.

Så der har siddet en byld/noget betændelse i benet åbenbart (?) Hverken dyrlægen eller jeg kunne lokalisere nogen byld, men noget har der været i al fald. Jeg finder nok aldrig ud af hvad forårsagede det. Vi har ingen uheld haft af noget art – og der har intet været at se på huden. Ingen sår, fremmedlegemer eller lign. Et mysterium!

Nu får han antibiotika 10 dage – og så er der kontrol på fredag.

Var lidt nede og hente medicin her for et par dage siden – 1055 kr. De 600 er tilbagevendende begivenhed og de smertestillende for gigt.

Han er sin vægt værd i guld 😀 Han har været en dyr herre gennem tiden. Ca. 25.000 kr er lagt til dyrlæge, fordi han åd mærkelige ting 😀 Først et øremærke til et får – som måtte opereres ud af maven på ham. Et par år senere hapsede og slugte han en bid kød – som sad fast i halsen og ikke kunne passere videre. Det krævede indlæggelse natten over og en kikkert ned, der skulle skubbe det igennem.

Han har givet mig nogle chok gennem tiden – det har var et af de værre. Jeg var sikker på, at nu kunne han ikke mere.

Den dag kommer da også – og sikkert også i umiddelbart fremtid – men heldigvis er det ikke NU.

Casey var ude og brillere i går – og opnåede det manglende cert ift championat. Det har taget 1½ måndeds tid – så blev hun rally champion.

Kæmpe fornøjelse at træne med hende igen. Det tror jeg også hun synes – min lille rumraket 😀

Hun gik godt i går, men hun er MEGET ivrig og PÅ og på kanten til det er for meget 😀 Men det passer nu mig godt – jeg kan godt lide det!

Det er helt spooky at hun er i puljen igen – og hvad skal vi så nu ?

LIGE nu skal der dælme holdes pause. Jeg har været af sted stort set hver weekend siden 20. maj. Jeg er træt og mentalt flad. Prøven i går føltes som sidste krampetrækning.

Hele tiden lukke huller, pille i detaljer, sætte sig op, efteranalysere – og så lukke huller igen.

Det har været en fantastisk sæson – alle måle er mere end indfriet. Oprindeligt var målet LP2 titel på Fanny og evt. 1 cert på Donna i championklassen, hvis der skulle sigtes højt 😀 Jeg var så forberedt på der skulle bruges 2-3 år i den klasse på at opnå championat – hvis jeg var heldig.

Såh – Fanny fik LP2 titel i første hug, Donna blev superchampion på 10 prøver – og vupti kom Casey på banen og blev champion på 6 prøver – de 4 gav cert.

Det har været aldeles overvældende – men vi har også arbejdet hårdt, synes jeg. Ikke så meget på at træne færdighederne – mere alt det mentale. Både for hundene og mig. Hvordan rammer man dem lige på dagen, hvordan sættes de op – og hvordan sætter jeg mig selv op ???

Det har været hamrende lærerigt med alle de prøver, og også erfare hvor meget MIT humør og fighterånd betyder for resultaterne. Det har faktisk været lidt en aha-oplevelse.

Vi mangler i princippet 2 prøver – og jeg tænker også vi går dem. Men jeg gider ikke træne mere nu. Fanny er meldt til i LP2 – og jeg er et “helt andet sted” end prøveklar.

Jeg er faktisk ret meget i LP-nørdehumør, hvor der skal pilles detaljer. Var på 4 timers kursus i dag med Heidi – som bor om hjørnet og er ny instruktør her på Amager.

Det var godt – og ret motiverende ift nogle ting, jeg gerne vil pille i. Fanny kan det hele – færdighedsmæssigt er hun i top, og tempo + intensitet er i top. Igen er det “det mentale” der skal arbejdes med.

Hun har det svært med nye omgivelser – nogle gange – men allermest hvis der står mennesker tæt på. Jah – og det gør der jo, når der er en dommer 😀 😀 Sådan er det.

Første gang ever jeg har haft en hund med de problemstillinger. Men det har fulgt os, og nu skal der bare “ryddes op” i det.

Hun har gået super duper de sidste gange hos Johanna – men det er jo også et velkendt sted. I dag – nyt sted – så viste billedet sig igen. Når der stor ny person ved min side – og er “dommer” kan hun slet ikke slippe vedkommende mentalt. Hun MÅ bare hilse – og det skal hun jo ikke nødvendigvis. Hun skal lære at abstrathere………tror dælme der er noget retriever gemt i hende et sted 😀

Derudover er hun SÅ nysgerrig. I dag var en lille plads omkranset med træer og en del paller/byggeaffald. Hun gik flot FVF på midten – når man nærmede sig kanten – ohhhh, de paller var spændende og nakken blev 10 km lang. Det ville hun dælme gerne hen og undersøge.

Hun kører højt og er meget intens – og faktisk næsten for meget, sagde Heidi. For hjernen kører SÅ hurtigt at hun multitasker. Hun har gang i 117 ting på en gang – både mig og omgivelser. Hun vil SÅ GERNE træne – og er VILDT på, men hun tjekker altså også omgivelser 😀

Jeg ved hendes mor er lige sådan – hun scanner også lige området ofte.

Jeg har ikke haft sådan en hund før – ny udfordring for mig. Det mest irriterende er, at hun kun er sådan nogle gange. Andre gange er hun fantastisk.

Men jeg har meget lyst til at dykke ned i det, udfordre og udforske det – og lære hende endnu bedre at kende. Såeh – den prøve næste uge er lidt i vejen, for at sige det som det er.

Det kræver lige en kraftanstrengelse at jeg får taget mig sammen og afsluttet med maner.

Det trækker meget mere med deltaljenørderi – og tid og ro til det -strikketøj, æblekager, svampeture og prøvefri.

Sæsontræt hedder det vist på dansk 🙂