Søndag morgen………

Sidder her med kaffen. Hvalpene sover godt efter at have leget godt i haven både kl. 04.00 og 06.30 – og så konsumeret kæmpe portion morgenmad 😀

Jeg er lidt træt – men meget, meget glad.

Det har været nogle intense dage de sidste dage. Startede fredag morgen med Sheeba ( splitface ), som kastede op. Nå – jah, det kan de jo godt gøre nogle gange. Jeg fik tørret op og hun lagde sig hen for at sove. Kort efter blev jeg opmærksom på hun lå og rystede – frøs simpelthen. Koldt var det bestemt ikke.

Jeg fik fundet hundeuldssjalet frem igen, som ellers var røget i gemmerne. Så blev hun svøbt og lå hos mig – og så fik hun varmen igen. Lige det her havde jeg ikke set før, så jeg blev noget opmærksom. Så sov alle og jeg luftede alle de store.

Vel hjemme vågnede de små og skulle ud og tisse. Sheeba var smurt ind i tis. Hun havde simpelthen overtisset sig selv i søvne. Hm – nu var jeg lidt alarmeret. Hun blev renset, men virkede generelt noget slap. Deres frokost blev opblødt i vand fra kogt kylling – og håb om hun ville spise godt, for at kompensere på manglende morgenmad. Hun spiste ok – ikke overvældende, men ok.

Så kom de ud – og så tissede hun igen. Den største tår ever – og umiddelbart helt farveløs. Jeg trak noget op i sprøjte for at tjekke farven – helt farveløs og lugtede heller ikke af noget.

Med til historien hører at fra frokosttid kunne hun ikke gå 2 skridt uden at smide sig ned og klø sig manisk på maven. Som en hund med skab – hun pev også imens.

Så – enorme mængder af farveløs urin, kløe, ingen feber, nedsat appetit og slaphed……Var nyrerne stået af ??? Det var også Sheeba der 3-4 dage gammel stod af og blev helt slap, dehydrerede og kun blev holdt i live, fordi jeg kan give væske i nakken på dem. Mors antibiotika hjalp dog, virkede det til – men var det et tilfældigt sammenfald ?

Jeg gik og kiggede på hende – håbede det bare var noget midlertidigt, men jeg havde ondt i maven. Kl. 16 ringede jeg til dyrlægen. Oplyste om situationen – og sagde jeg ville have kørt en blodprofil med henblik på en vurdering af nyrerne. De lukkede 17 – så det kunne kun lade sig gøre i vagten. Jah – men så måtte det være sådan.

jeg spurgte om det kunne være en urinvejsinfektion – nej, det mente hun ikke. Det lød ikke sådan – og nej, det syntes jeg jo heller ikke. Havde det været mørk, ildelugtende urin, havde det været anden snak. Og man tisser jo heller ikke mega mængder, fordi man har blærebetændelse. Nej, det var sgu nok noget skidt 🙁

Heldigvis tog min veninde med – og hun er god til at afvæbne den værste panik. Har altid været hendes spidskompetance 🙂

Hvalp blev tjekket, og dyrlægen konstaterede ligesom jeg selv, at der ikke var ydre tegn på noget, og hun var ikke dehydreret.

Blodprøve blev taget – og jeg havde medbragt urinprøve jeg tog herhjemme. Det tog 40 min. at køre testen, og Sheeba sov på gulvet imens. Pfyh……det var lange 40 min.

Det viste sig at være……….urinvejsinfektion. Trods alle de spooky symptomer, var blodprofilen helt perfekt, men urinen var fyldt med hvide blodlegemer – så ingen tvivl om det.

Så den lille fik en sprøjte med penicillin og recept blev udskrevet. Det kostede en mindre formue – men jeg var glad. Jeg havde hende med hjem, og det var ikke “noget slemt”. Selvfølgelig er alt sygdom skidt, når de er små – men det her skulle vi nok klare.

Allerede dagen efter var hun frisk igen. Så jeg takker de højere magter.

Jeg havde ellers en to do-liste på et par km. Årets Lapinettedag var nemlig dagen efter, og der skulle forberedes en del. Det havde jeg ikke nået. Så i går var det op kl. 04.00 for at blive færdig. Eller – det var bare at blive oppe, da hvalpene havde været ude og tisse. Skal de altid ved 4-tiden. En hektisk formiddag med en masse hundeluftning, hvalpeaktivering, kagebagning, madlavning, rallybanekreering, apotekerbesøg osv.

Kl. 13 gik turen til Roskilde, DCH og årets begivenhed.

Jeg er så heldig, at efterhånden mange spændende og dygtige hundemennesker har været forbi hundeskolen herude. Bl.a Jannie, som trænede rally – og hvis hund undervejs blev vildtsporschampion. Så oplagt at spørge hende om hun ville lave noget intro til vildtspor……..Det viste sig så hun faktisk var under uddannelse som instruktør, og de siden havde nået endnu et championat. Så hun så det som win/win -for at få erfaring i at undervise. Hun ville gerne tage medkursist med – som vandt DM i vildtspor sidste år. Sikke et par damer at kunne gøre brug af. Heldige os!!

” Levede det op til forventningerne” spurgte hun bagefter. Nej, det gjorde det ikke – det var 100 gange bedre. De var ski… gode formidlere, og man mærkede deres egen begejstring for sporten. De kunne også rumme en flok amatører som os rigtig flot – og vi fik udleveret en masse materiale, så vi kunne læse videre hjemme. SÅ SEJT!!

Hundene – overraskede alle positivt. Nogle skulle bruge lidt mere tid end andre på lige at fatte, der skulle følges et spor, men alle havde stor interesse i de kaninhår der f.eks lå først på kaninslæbet. Lydighedshundene havde tendens til at vende sig og tjekke ind hos fører. Andre – trods lydighed – tændte helt vildt. En pev og hylede, og kastede sig frem da hun fik lov at gå sporet og da hun nåede kaninen var det direkte hen og tage bid i den. Wow – ellers søde, blide vovse. Men der var da noget drift. Det var der faktisk et par stk. der gjorde.

Det var kaninslæb – vi gik også et spor på klov, dyppet i blod. Det tændte hundene generelt mere på en kanin – det var åbenbart nemmere at følge det spor. Min store overraskelse var Donna, som jo har papir på at være lydighedshund i DEN grad. Det sagde de flere gange kunne være et problem.

Allerede da hun fik selen på, spændte hun op i hele kroppen. Vi gik nogle spor da hun var omkring 2 år – og hun elskede det. Nu bliver hun snart 10……

Hen til opstarten, næsen ned – og så var det bare derudad. Man kunne høre, hvor hun prustede. Der var kraftig sidevind, så hun blev skubbet lidt ad sporet et par gange, men så satte hun næsen op, vejrede og fandt selv tilbage. Vildt at se som næsefløjene barer arbejder. Donna var lykkelig – hele den lille krop var bare spændt op.

Instruktøren kom med flere overraskede udbrud undervejs og sagde flere gange bagefter, at det lige godt var imponerende at se en gammel, garvet lydighedshund arbejde så flot og selvstændigt. Jah…….jeg bliver helt ked af vi ikke har gjort noget ud af det. Tror Donna ville have elsket det. Men stor oplevelse!!

Fanny fik kaninslæbet og var klart meget interesseret, men fattede ikke lige hun skulle følge et spor. Blev ved at vende tilbage til opstarten. Så kaninen blev trukket foran hende, mens hun så det – og SÅ skete der noget. Næsen i jorden og følge sporet. Omhyggeligt og grundigt arbejdede hun sig frem. Også fed oplevelse.

Nosework var også super skægt at prøve. Det var mest Fanny der fik lov. Det var hun en haj til. Det tror jeg vi skal gøre noget mere seriøst ved og næste hund bliver startet op med spor udover LP.

De 3 nosework instruktører træner også hos mig – de 2 pt, og den 3. har gjort tidligere. De var også super gode. Tror vi var mange, der fik blod på tanden. De var til gengæld meget imponerede af collierne – ” Hold kæft, det er da egentlig en intelligent race, er det ikk `? De er jo sindssygt hurtige til at regne den ud”. Jep – super race !! 😀

Fed dag, med spændende ting at prøve. Hyggeligt selskab af dejlige mennesker og hunde. Vi var ikke helt så mange som sidst – tror vi var 14 hunde. Det var stort at se Flora igen, som kom hele vejen fra Holstebro. Stort også at se de 2 Fynboer…….og alle de andre. Selv om folk bor tæt på, kan der jo snildt gå lang tid imellem vi ses.

Der var planlagt en masse aktiviteter til efter spor/nw – men hele dagen gik med dette. Vildtsporsinstruktørerne havde ellers sagt, de skulle gå kl. 16. – men de hang ud til 17.30. Lod til de også hyggede sig…….Så top stemning over hele linien, og det endte ud i pragtfuld sammenskudsmiddag og masser af kage 😀

Jeg er så glad for vort miljø – det er så fantastisk at være en del af. Når nye kommer til, byder folk velkommen til “Lapinette-familien” – og ja, sådan føles det lidt. SÅ hyggeligt.

Sheeba og Easys kommende ejere var også forbi og kigge med – selv om hvalpene blev hjemme.

Nu er det hviledag i dag – tiltrængt. FB svømmede over med billeder sent i aftes. Glad for hvalpekøberne fik taget billeder, for jeg fik ikke taget så mange. Jeg trænede selv med på lige fod med dem, og så glemmer jeg det.

Men der kommer billeder i galleriet senere.

Af hjertet tak!