Jeg må hellere få opdateret her.

Jeg siger ofte, man skal huske at være glad og glæde sig, når der er grund til det. For pludselig kan tingene ændre sig.

Lige pt spekulerer jeg på, om jeg nogensinde bliver glad igen.

Det har været et par drøje måneder med at sige farvel til et par gamle vovser i huset. Ja – de var over 12 år, og man ved jo at så er det ved den “tid”. Alt over 10 år er en gave. Så man har befundet sig i gaveboden et stykke tid, og bør vel principielt være glad for det. Men de der pædagogiske indfaldsvinkler er aldrig rigtig bidt på mig, ligesom jeg synes snak om regnbuebroer, blive til stjerner m.m. simpelthen er for dumt.

Jeg savner dem. Kort og godt.

I onsdags sov Flora ( L. Femme Fatale of Fire ) ind på Århus Dyrehospital efter et voldsomt forløb, som jeg ikke forstår meget af. Jah, det gør ingen vist. Hun skulle have taget biopsi af tarmen efter hun tilbage i marts/april var ramt af en hårdnakket giardia-infektion. Efterfølgende havde maven svært ved at finde balancen igen, og hun måtte have 5 mg prednisolon dagligt. Det har hun så fungeret på siden – uden problemer. Dyrlægen syntes nok hun burde have lavet grundigere udredning ( den biopsi ) og anbefalede dette. Tiden er dog gået stille og roligt – og bare en uges tid tidligere var hun til agility og gjorde det super.

Pludselig torsdag får hun så 40 i feber og virker til at have mavesmerter. Kommer til dyrlæge og får antibiotika – og blodprøve tages. Hun har tidligere fået taget en del blodprøver ifm maven – og der har ikke været noget.

Antibiotikaen virker hurtigt – og allerede dagen efter er hun frisk igen. Så kommer blodprøvesvaret – som siger hun har en begyndende betændelse i bugspytkirtlen. Derudover også begydende sukkersyge. Med sådanne ting på spil duer det ikke at få prednisolon, så nu bestilles tid på Århus Dyrehospital til den biopsi, så der kan “ryddes op”. Bugspytkirtelbetændelse er begyndende – således den burde kunne reguleres med foder, så nu skal der bare styr på den tarm.

Hun bliver så indlagt, åbnet og får udtaget biopsier. Alt går tilsyneladende fint – men 1½ døgn efter dør Flora. Ved åbningen konstaterede man at bugspytkirtlen ikke havde det så godt, men vurderede også ( sagde de ) at den kunne reguleres med foder.

Om natten efter operationen bliver hun dårlig og går i chok. Det er meget kritisk. Ved scanning ser de at der står en masse væske i bughulen. Hvorfra ved det ikke – og hvorfor ved de ikke. De bruger dagen på at stabilisere hende – og er optimistiske. Om aftenen har hun det 10% bedre.

Lige indtil 20.00 hvor hun bliver dårlig igen – og 21.30 udånder hun, som der står i journalen.

Jeg har undervejs ringet derop, for at spørge ind. Jeg har haft Floras ejer i tlf løbende, men hun har svært ved at redegøre for detaljerne når jeg spørger ind, så det nemme er jo at ringe til kilden. Men de vil ikke tale med mig – og er ganske afvisende. Jeg havde kun fået at vide at der var “sivning”. Sivning ?? Fra hvor ? Såret – eller indvendigt ???

De gav sig dog, og fortalte det var indvendigt og det var kritisk.

Det forstod jeg ikke. Hvordan kunne en biopsi ende med sivninger og vand i bughulen ?? Havde de perforeret tarmen ?? Det er jo det, man tænker først.

For pokker en dag 🙁 Vandrede hvileløst rundt herhjemme med hjernen kørende og fast rutefart til google. Intet af det gav mening. Bugspytkirtlen ( pancrea ) havde det så ikke godt, sagde de – og jeg lærte hurtigt på nettet, t der var en akut og en kronisk udgave af det.

Jeg kender også til nogle få collielinier, hvor der har været noget arveligt ( tilsyneladende ) pancreatitis. Ikke så dramatisk som her, men hvor hundene skulle spise specialfoder. Det var den kroniske udgave.

Det passede slet ikke på Flora. For det første er hun hhv 3.og 4. generation af huset, og ingen i familien meget bredt har haft noget der så meget som minder om. Dernæst går der en tid forud, hvor hunden taber sig voldsomt og får kedelig pels, fordi den ikke kan optage føden. Passede SLET ikke på Flora.

Høj feber og mavesmerter passer til gengæld på den akutte, og sådan startede det. Men kan en pencreatitis give udsivninger i bughulen ?? Næh, sagde mange jeg talte med – også hos egen dyrlæge.

Det endte med jeg bad ejer rekvirere journalen fra Århus – og så bestiller jeg en konsultation og så gennemgår jeg den med egen dyrlæge.

Den har jeg fået nu. Det første der springer i øjnene, er at Flora har taget 6,5, kg på – på 6 mdr. Ifølge journalen vejede hun 28,5 kg – da hun flyttede medio feb. herfra vejede hun 22. Søster Fanny herhjemme er større end Flora – og vejer 21,6, hvilket er helt perfekt. Det er jo en ekstrem vægtøgning på meget kort tid.

Så den kroniske pancreatitis er totalt og aldeles udelukket.

Nu lurer jeg i stedet på om den langvarige prednisolonkur har betydet den ekstreme vægtforøgelse og dermed voldsomt pres på kroppen. Den hyppigste årsag til akut pancreatitis er forkert fodring/ for fed mad – men visse medicintyper angives også som årsag. Der defineres ikke hvilken medicin. 6,5 kg vægtforøgelse for Flora, svarer til jeg tog 25 kg på – på 6 mdr. Det er jeg ikke sikker på min krop kunne holde til heller. Begyndende sukkersyge ville givet også være en konsekvens i al fald.

Og hvad med de sivninger ??? Hvorfor kom de ??

Det er alt det jeg må snakke med min dyrlæge om. Jeg ved godt Flora ikke kommer tilbage, men jeg må have afklaring. Hvis det er muligt.

Endnu en ting, som jo kan undre – er at Århus dyrehospital modtager en blodprøve fra torsdag, hvor der konstateres en begyndende pancreatitis. Hvorfor i alverden tager de ikke en ny og tjekker status, inden de begynder at operere på hende ?? Det virker helt tosset. Man skal da være sikker på hunden er stabil, inden man presser den yderligere. Hun burde aldrig have været åbnet.

Ja – lige nu handler jeg. Men hvor har jeg grædt mange tårer de sidste dage – og det er ikke ovre endnu. Forude venter så en “sammenklapning”. Når der ikke kan handles mere.

Flora er en af mine hvalpe – og alle har en bid af hjertet. Men hun er mere end det. Hun har boet her rigtigt meget gennem sit liv, inden hun blev omplaceret i februar. Hun var en af flokken.

Jeg tror ikke på regnbuebroer, enhjørninge eller julemanden. Jeg er nok ganske praktisk anlagt først og fremmest.

Alligevel har jeg haft en spooky oplevelse omkring det her. Jeg vidste ikke andet end Flora var i bedring, og det så fint ud.

Jeg sad og stenede til en netflix serie der om aftenen, da Fanny pludseligt begyndte at opføre sig løjerligt. Kl. har vel været omkring 21.

Kom hoppende op i sofaen til mig – og stirrede intenst som ville hun noget. ” Læg dig ned” sagde jeg………..men nej. Hun skrabede på mig med poten, småpev og var urolig. “Vil du ud ?” – og jeg gik til døren. Men hun blev siddende. Da jeg satte mig igen puttede hun ind til mig, men kravlede stadig rundt på mig. Hun var mao jævnt træls, når nu planen var at slappe af. Indimellem fik jeg hende til at slappe af ved at nusse hende bag ørerne – men hun var meget urolig. Jeg har ikke oplevet hende på den måde før. Hun blev ved længe. Så lagde hun sig og slappede af. Jeg så resten af afsnittet og lukkede så for at gå i seng.

Tjekkede lige FB – og der var så en besked om Flora lige var død.

Jah – sikkert tilfældigt, men alligevel en mærkelig oplevelse.

Det kommer til at tage tid at komme sig over. Gimli var hårdt, Honey var hårdere – det her er ubærligt.

Livet går videre – men nogle gange lidt på trods. Det er rigtigt fint at have en Prima og en Nellie i huset lige nu, der i den grad holder hjulene i gang.

Sov sødt, Flora – hvor er jeg dog ked af du har skullet dette igennem………