Regn, regn og regn.
Det er jo i og for sig hyggeligt nok, men maner også lidt til sløvsind. Måske er det meget godt – med en lidt rolig periode og vejr der animerer mere til sofa, grundig rengøring og tid med spinderokken.
Jeg synes det har været hektiske tider og det er det sådan set stadig. Nu er der bare lige en uventet “fridag” i dag, hvor planen var at vaske et par hunde, men vejret ikke er enigt.
Der er gang i den på hundeskolen, hvor der er rigtigt mange dygtige og engagerede kursister – som går en masse til prøver, vinder en masse og virkelig går op i det. Det er FEDT – og jeg nyder at kaste en masse energi i det. Et par gode hvalpehold også, med ditto engagerede mennesker – og bla træner 4 af mine egne I-hvalpe der. En fornøjelse at følge – de er super seje.
Så træner jeg selv i DCH mandag aften med Prima på hvalpehold – og på konkurrecehold hos Hund og Træning tirsdag formiddag med Fanny. Super sejt hold med dygtige mennesker – så meget inspirerende.
Sådan en uge løber stærkt, synes jeg.
Weekenderne er booked med at arbejde for DCK, og september her boomer med hele 4 weekends i “marken” i klub-regi.
Vi lagde ud med vildtsporskursus i Roskilde, hvor en af mine gode hundevenner var hyret. Hun havde medbragt en god vildtsporsven som medinstruktør og de 2 gjorde et super godt arbejde. Inspirerende, motiverende og vi havde en super god dag. Jah – startede kl. 10 og jeg var hjemme 17 – så vi holdte også ud længe.
Jeg havde Prima og Nellie med – og Nellie var helt syg med kaninen ( dummy m. kaninfært ) på kaninslæb ( og ville ikke aflevere igen:D ). Prima syntes kaninen var lidt overvældende, men til gengæld meget tændt på selve vildtsporet, hvor vi gik på en klov der blev slæbt hen over underlaget.
Nellie er nu flyttet – og skal bo sammen med sin onkel Zico. Zico er søn af Dina ( Lapinettes Chelse Bridge ). Dina er mormor til Nellie 🙂
Familiesammenførslen er gået fremragende og de 2 hunde hygger sig max sammen. Det er dog lidt hårdt at få en lille vaks dame i huset, synes Zico – en dag havde han taget et kødben, gået hen og lagt det foran Nellie ” ” Værsgo – kan jeg SÅ få fred” ” 😀 😀 😀 Brainy hund!!!
Han er kun 1½ år – så han er stadig med på alt det pjat, som Nellie også er. Det er super.
Forrige weekend stod den på mentalbeskrivelser for DCK. Jeg var medhjælper på dagen. Ingen af egne hvalpe skulle igennem – men det skulle onkel Zico så, og det er jo spændende nok at se 1 stk. afkom af en af egne kræ.
Det gjorde han fantastisk flot – glad, social dreng med super afreaktioner – og 5 på nysgerrighed på lyden. Kom hurtigt hen til spøgelserne osv – og sluttede med 3 på skud. En meget rolig hanhund ift alder……….Når der ikke lige skete noget, lagde han sig ned. Vi talte om han måske var noget flad efter at have fået hvalp i huset, for der plejede at være en del mere knald på ham, sagde ejer. Men fine og flotte reaktioner. Så kun grund til at være glad og stolt.
Det er dejligt at se flere og flere collier komme gennem mentalbeskrivelsen – det er et stort og vigtigt arb – og ud fra profilen kan man målrettet lede efter en avlspartner, der kompenserer ift de svagheder der måtte være. Fuldstændigt ligesom når man sætter 2 hunde sammen, hvor hannen så skal søge at kompensere for nogle svagheder tæven måtte have anatomisk. Potato potato – det ene er bare udenpå – det andet indeni.
Det er tydeligt for mig, hvor meget man kan ændre på ganske få generationer – hvis man vil og erkender de svagheder der er. Der tales meget om “nåh, det er jo på dagen, og de kan jo have en dårlig dag” – og “sådan plejer den altså ikke at være” osv.
Jeg har valgt at tro på beskrivelsen. For det er det “rå” billede man ser. Vi som førere må ikke hjælpe dem – de skal selv forholde sig til situtionerne. I hverdagen hjælper vi dem – måske ubevidst – og får nogle andre reaktioner måske.
På 3-4 generationer kan jeg se hundene her i huset har flyttet sig helt gevaldigt mentalt, så jeg tror på det er vejen frem.
Således ligger alle 3 H hvalpe i år oppe på de 5 ved håndtering og kontakt. De ELSKER mennesker, hvilket jeg er gået hårdnakket efter at forbedre. Mormor Donna er en sød hund og hilser gerne, men er nok mere en sådan typisk “reserveret” collie. Hun springer ikke storlogrende frem til fremmede og siger “Heeeeeeeeeej, min bedste ven”. Men det gør børnebørnene……..
Hollie fik 5 på nysgerrighed på lyden, Balto fik 5 på nysgerrighed på kedeldragten – og 4 på lyden. Alle 3 kom hurtigt hen til spøgelserne……. Zico her fik også 5 på nysgerrighed på lyden, ligesom halvsøskende her hos mig også fik det.
Den nysgerrighed synes jeg er vigtig – og noget af det som jeg virkelig lægger mere og mere værdi i. Det at de SELV tager initiativ til at undersøge tingene er super godt. Nysgerrig og modig er nogle kvaliteter som jeg gerne så collierne havde mere udpræget generelt.
En ting er at de har ok afreaktioner og er kommet videre, når de skal passere noget, når de har fået en forskrækkelse. Det er rigtigt godt de kan smyge tingene af sig………..men endnu federe er det da at de selv tjekker tingene ud, fremfor skal lokkes hen og vises det ikke er farligt. Lidt mere selvstændige hunde…….
En egenskab jeg tror er super arvelig – ligesom meget af det andet. Summer fik også 5 på nysgerrighed på lyden, og hendes søster Smilla fik 5 på nysgerrigheden på kedeldragten.
Jeg ELSKER der efterhånden er så mange mentalbeskrevet herfra, så kan jeg se mønstrene.
I skrivende stund har alle 5 I hvalpe-ejere meldt ind de stiller op til mentalbeskrivelse næste år, og jeg er super lykkelig for det. Jeg HÅBER sådan det er noget der bliver mere almindeligt og måske ligefrem en norm, at man “bare gør” med sin collie.
Det er vejen frem, hvis de skal blive bedre mentalt – første skridt er uvildig info. Næste er så at bruge den 🙂
Jah, hvad hjertet er fuldt af…….. 😀
Tiden har også budt på en knækket rovdyrtand hos Prima, hvor jeg besøgte dyrlægen til tjek. Rådet var at se tiden an – kun 1 ud af 100 hvalpe fik problemer med sådan et knæk. Som regel skete det intet- og så faldt tanden ud ( mælketand ), og så var det det.
Selvfølgelig er Prima 1 ud af 100 😀 😀 På mange måder………..
I lørdags røg hun vældig hurtigt på operationsbordet med en begyndende tandbyld. Lørdag morgen så jeg en blåfarvning af tandkødet – og fangede hurtigt dyrlægen og fik forklaret at nu var det altså NU. Vi fik en tid over frokost – og der var der allerede dannet en stor byld/ udposning på tandkødet. Seriøst møg – godt vi fik taget det inden hun fik feber og blev rigtig dårlig.
BUM – så ligger ens lille pus på 3½ mdr lige i narkose. Jeg er ikke fan af det. Men selvfølgelig gik det godt, og nu er hun så på antibiotika og det ser pænt ud.
Nu tror jeg der skal bages en kage. Efterår, regnen slår mod ruden – hundene bobler efter lang tur på stranden. Afgjort kagetid.
Herunder den lille tysker – ½ sek i at nakke en stor, grim sort hund 😀 😀
Hun er en totalt ninja-sniger 😀
