Nu er efteråret for alvor kommet – det er pt først lyst ca. kl. 8 om morgenen, og kl. 18 er det mørkt igen. Det betyder dagen er presset lidt sammen ift lufteture og træning. Jeg plejer at træne om aftenen – der er sådan en dejlig ro. Men det er ikke muligt nu.
Roen er ved at indfinde sig – efter lige en lille drage igen 🙂
Ifm en rallyprøve for nu ca 1 måned siden, var Prima med. En stor hund hoppede frem og bed hende i ryggen ( begge i snor ). Det var et chok for hende, og hun hoppede op af mig fluks og pev og pev og pev.
Jeg tjekkede hende meget grundigt igennem og kunne intet se. Umiddelbart var der heller intet at se bagefter, hvor vi så gik videre. Psykisk er der heller ikke noget at mærke – hun møder stadig andre hunde meget glad.
Men et par dage efter observerede jeg en lillebitte halsen på venstre forben. Nå, for den – så havde den store hund nok fået ramt noget, så hun havde en ømhed indeni. Oppe ved skulderbladet – det var også der hun blev bidt.
Jeg holdte hende i ro, og tænkte det nok gik over……….Det var en mærkelig halten. Nogle gange helt væk – andre gange en del mere udtalt. Der var intet mønster i, om hun var kold eller varm. Det undrede mig.
12 dage efter var det der stadig, og jeg fik oplevelsen af det nok ikke lige gik væk af sig selv, så vi tog til dyrlægen. Dyrlægen mærkede hende igennem i ryggen – meget grundigt, og fandt ingenting. Pfyha – var efterhånden blevet noget bekymret. Til gengæld gav Prima sig, da hun manipulerede nede i albuen, og hun foreslog derfor vi tog et par røntgenbilleder. Det var nok “ingenting”, men bedre at vide, end at tro. Nå, for den da – er det AD, du tænker på ? spurgte jeg…….Let tøven – og så ” Vi skal i al fald lige tjekke det IKKE er det”.
Mon jeg sov særligt godt den nat inden foto ? Nope!
Googlede rundt og læste om AD – og det kommer netop i den alder. Mange tænker “vokseværk”, men vokseværk er som sådan ret sjældent for hunde. Tværtom dækker halten i den alder ofte over mere alvorlige ting. Åha 🙁
Nå – vi mødte ind kl. 13 næste dag – fastende. Spørg lige om Prima var utilfreds med ikke at få mad ??? Jordens største madøre.
Billederne viste et par perfekte albuer, så konklusionen var det måtte være ledbånd/ligamenter og hun havde lavet et vrid. Meget sandsynligt – hun er noget vild!
Men det var da lige et par dage igen face to face med en drage.
2 dage efter foto taget, halter hun ikke mere. Hun kom på smertestillende og fik ordineret ( mere ) ro. Det smertestillende er også inflammatorisk – uanset, nu har hun gået rent i en uges tid og “hvad det nu var” er væk.
Lille hund på 5 mdr – og allerede været i narkose 2 gange pga hun har lavet uheld på sig selv. Første gang en knækket tand, hvor der opstod tandbyld – og nu et vrid i benet.
Jeg har aldrig haft sygeforsikret mine hunde – det har ikke kunnet betale sig. Nu har jeg indhentet tilbud 2 steder fra og tegner en på hende. Hun er allerede en ganske dyr dame i dyrlæge 🙂
Men ellers går det godt – og den drage er også lagt ned nu.
Jeg har gang i at træne 4 hunde pt – og det er noget af en opgave. Men også ret sjovt………
Donna og Casey træner fp2 – den skal vi kunne levere til førstkommende prøve i det nye år. Det går også fint – begge har fattet “set up” nu, som nok er den sværeste at lære dem, synes jeg. Casey er SÅ meget hurtigere til indlæring end Donna. Det betyder meget de er klikket/shapet fra små. Det er Donna ikke………Alt det der foundation, var ikke opfundet da hun var hvalp 🙂
Fanny knokler videre med LP3 og det går GODT!!
Prima træner jeg i DCH med – og det har givet den socialisering/omgang med andre hvalpe af mange forskellige racer, som jeg gerne ville have. Det har primært stået på miljøtræning og indkald. Der har været et hav af redskaber, presenning og alskens ting de skulle gå på, snurre rundt på, igennem osv………Prima er klar med tunnel til championklassen i al fald 😀 Det sidder godt og grundigt nu.
Jeg har så samtidig med stået på holdet og lavet en del af “mit eget” + jeg herhjemme træner mit eget. Hun er stort set fp1-klar – og vi er langt med LP1.
Hun er topsej til indlæring – og hvor Fanny har ladet sig distrahere meget af mennesker, hun gerne ville hilse på som yngre, så arbejder Prima, når der arbejdes. Hun er ellers helt syg for at hilse på alt og alle, men lige så snart der er en klikker i hånden, så ser hun kun mig. Der kunne springe bomber om ørerne – hun er ligeglad.
Hun er seriøst den fedeste fede lille hund, med et gudsbenådet tempo indbygget. Selv om jeg belønner meget med leg for at få tempo – så er hendes udgangspunkt i alting fuld galop. Stillingsskift – jamen, hun smækdækker uden jeg har gjort noget ekstra for det. Hun er mega intens – jeg er SÅ forelsket.
Vi har jo taget nogle sportimer – og vi træner en del spor. Hun elsker det – når sporlinen hives ned fra knagen, styrter hun til døren og piver. Det er hun også rigtigt sej til. Vi går spor på 100 – 200 m nu – med nogle gange 7-8 knæk indlagt. Jeg har endnu ikke oplevet hun ikke er landet hvor hun skulle 🙂
Der er lidt teknik, jeg stadig ønsker bedre – det første spor sjusker hun altid lidt, fordi hun er for ivrig. Så det lægger jeg stadig med en godbid i hvert fodspor, for at holde hende nede i tempo.
Nr. 2 lægger jeg godbidder med større afstand, og det går hun altid super flot. Så er hun kommet ned i rette tempo hvor alle knæk tages perfekt og det bare kører.
Der er gang i den i Lapinette-rækkerne også. Dels trænes der en del, men der er stadig flere der skal til prøve i år. Sæsonen er langt fra slut.
Forleden var Hera og Dixie ude og hyrde……..det gør de da ret godt. Her er Dixie……..og Hera bagefter…….
Og tjek så den lille her………det her gør hun mange, mange, mange gange hver dag……..Det er rigtigt meget Fanny det gå ud over, men fugle får samme tur.
Nu er hun snart 6 mdr og kan prøves på får – det bliver spændende at se 😀
