En marathon-weekend er nu gennemlevet 🙂 Jeg var lidt for hurtigt ude med at nu skulle vi ikke så meget, for denne her weekend har jeg set frem til længe – og den har været spækket med en hel masse.

Jeg tog den beslutning for nogle mdr siden at jeg ville til at prioritere mig selv noget mere og hvad jeg selv gerne vil med egne hunde. De sidste år er mange weekends gået med frivilligt arbejde for blandt andet collie-klubben, hjælpe andre med deres træning osv – og det er alt sammen også super hyggeligt. Men døgnet har kun 24 timer – og når man synes tiden smuldrer for en, og man ikke når sine egne ting, så bliver det lidt frustrerende.

Jeg har ofte instruktør eller arrangør-rollen, men kunne mærke jeg virkelig trængte til bare at være den, der møder op, modtager undervisning og “bare” deltager – uden at skulle arrangere dagen, bage kagen eller lave kaffen.

Så denne her weekend har været planlagt længe – og det har været en saltvandsindsprøjtning, der ville noget.

Det startede allerede fredag med LP nørdedag hos Birgitte Brüel – 8 timer. Dagen var lavet efter initiativ af en af mine kursister, og derudover deltog endnu en kursist herude fra + 3 andre. Jeg havde Fanny og Prima med. Totalt nørdedag med snak om detaljer, fristeøvelser, opstart af øvelser osv. Vi var på en ad gangen – og kiggede ellers på hos hinanden.

Prima og jeg valgte fri ved fod – vi skal lige om snart kunne en rigtigt lang en ad slagsen. Vi stillede op i det set-up, som blev skitseret – og den lille er totalt back efter løb 🙂 “Wauw, hvor ER hun god – sådan en collie har jeg aldrig set før” var reaktionen.

Nej, hun er virkelig noget særligt – og kun 12 mdr – man fatter det ikke rigtigt.

Fanny kan alle øvelser – men det svære er for hende, at gå ind et nyt sted hvor hun ikke har været før og tjekket det ud – og så performe. Tilfældet ville at jeg varmede op på en plads – og da vi skulle på, gik vi til en hel anden omme bag huset ( der var skygge – og vi havde 30 grader i solen. Vejret var STYGT ).

Ja – så var det da lige i ilden – om et sted, hvor hun ikke havde været og lige på og hårdt. Det var svært for hende – og gå omkring træer osv -og ikke vide hvad der var på den anden side. Man kan sige de problemstillinger jeg tumler med, viste sig på nærmest skamløs vis.

Nu går du FVF med FIDO – sagde hun så. Og fortæl ham hvor dygtig han er – så jeg startede op med usynlige Fido, og skamroste ham, og ignorerede totalt Fanny. Hun stoppede op og kiggede på mig, som var jeg direkte til en indlæggelse. Efter 2 vendinger kom hun så tæskende og gik den flotteste fri ved fod.

Hm……..tjah – trylle trylle. Det er mig, der forventer hun synes det er svært – og voila, så synes hun det også. Lærerigt på en ret irriterende måde 😀 😀 😀 nogen gange er det ikke så sjovt at få stukket et spejl lige ind i fjæset………..MEN, lærerigt. Senere havde vi feltet – og der arbejdede hun super – 30 graders varme. Alle var mere døde end levende der sidst på dagen – og hun tæskede bare ind i feltet med stor glæde.

Når jeg tænker på, hvor meget tid jeg har brugt på Donna gennem tiden – kørt ud hver dag og sendt hende ud efter en apport mod noget “pres” f.eks – gennem 1 år. Trænet rally championklassen klippet i atomer i 1½ år – så er jeg faldet af på den. Kampånden ikke den samme……….Når tingene lige driller lidt – hm – skal vi måske træne noget andet ?

Der er ikke brugt en brøkdel af tid på Casey og Fanny ift Donna. Det er realiteterne. Første gang men betræder nye stier er man nok mere motiveret til at knokle, analysere og give den gas.

Jeg må nok også ind og prioritere lidt i hundene – for 4 hunde, der trænes lige meget er urealistisk. I al fald hvis det skal være i top.

Sådan en dag sætter i al fald de små grå i sving på mange planer. En opfølgning er allerede planlagt.

Lørdag var der fotodag – en ide jeg ellers havde i første omgang for at tjene penge til collieklubben og pokaler til Årets hunde. Det blev ikke til noget, men flere spurgte ing og ville gerne – og så er konceptet nu gennemført 2 gange. 2. gang var i går. Det er SUPER skægt – og sjovt også at fotografere forskellige racer. Jeg elsker det arbejde – og finde på. Det gik det meste af dagen i går med – først at tage billederne, og så redigeringsarbejde, som virkelig tager tid.

Tidligt op fredag og på LP kursus – endnu tidligere op lørdag, for at tage billeder inden det blev for varmt. I dag var det så endnu tidligere igen 😀

Kl. 8. skulles der mødes op til træningsdag i Belgierklubben. Det har jeg også glædet mig til længe. De dage er geniale. Der er mange dygtige hundeførere i belgierklubben, kreds 3 – med brede interesser. En del løber agility, nogle laver LP, en del brugstræning – herunder spor. Det er en seriøs omgang kvalificerede mennesker, der er samlet disse dage, og jeg suger til mig.

I dag startede vi med spor – det er svært for hundene, når græsset er helt svedet ned og gult. Det er der ikke megen fært i – men Prima arbejdede super grundigt. Vi blev rost for grundighed – og det var super flot. Hun sjuskede med genstandene, men vi har heller ikke trænet det i næsten 3 uger med løbetid, hvor hun har haft madlede osv. Hver ting til sin tid.

Og så tog hun rumpetten på os – gik mod sidste genstand og enden på sporet. Vi mennesker kiggede frem – og vi sagde til hinanden – ej, hvor dælen er genstanden ??? kragerne havde ædt stort set de fleste guffer på sporet, havde de nu også ædt genstanden ???

Vi begynder at kigge lidt rundt, mens vi går frem og KLASK, smider lille-bitte sig ned. Mellem forbenene ligger den. Hun var ikke i tvivl 😀 😀 Verdens sejeste lille hund.

Endnu sejere var det senere på dagen, da vi skulle have lydighed – efter også at have trænet feltet ( udlagte genstande – hun ELSKER det ).

Det var en træner, jeg ikke kendte overhovedet, men har godt bemærket en vis ærbædighed hos de andre, når de omtalte hende 🙂 Det kommer jeg også til fremover. KÆFT KÆFT KÆFT, det var godt.

En IPO/ LP/agilitydame – hun kan det hele, og det ret godt. Hendes 12 mdr gamle hund har lige fået IPO1 titel.

Vi stillede op på række og gik 3 stk FVF så hun lige kunne se……….. ” Det ser godt ud, dig med collien – super godt”………”

Og så var det alenetid – og så : Super intenst, ser super godt ud – men hun går for langt fremme. Jep – det gør hun, men jeg er helt ærligt ræd for at pille i det, fordi jeg elsker hendes intensitet. LP metoden er ofte at pille ting i atomer, klikke i bitte detaljer osv – og det bliver hurtigt meget kontrolleret og der ryger noget intensitet på den konto.

Jaja – det skal du slet ikke – du skal bevare den intensitet. Det skal os, der ikke har border collier hele tiden arbejde på………..Og så gik vi i gang – det tog et klask og et skrig, så gik den lille flot – og endnu mere intenst – løst med at kaste med bolde.

Jeg er BEGEJSTRET. For det er jo det flow, jeg søger – hunde der ude på det sorte af neglene af ivrighed, og hende her vidste lige hvad jeg mente – og let og elegant fik hun perfektionen med, uden at stoppe op og bryde ned.

Har jeg sagt jeg er glad for at træne i belgierklubben ??? Så gør jeg det lige igen!!!

Belgierne ses mere som brugshund, end collierne – og det gør hele forskellen. Man bruger driften og anvender den – fremfor at dyrke det nydelige og super kontrollerede. Drift genererer glæde og intensitet – og så synes jeg det er sjovt. Herresjovt – fedeste følelse, når der går en lille hund, dansende af ivrighed ved siden af med stjerner i øjnene.

Så knaldhamrende fed weekend – den fedeste meget længe.