Så må det være tid til at få skrevet lidt her. Overskuddet har ikke været der et stk. tid.

Efterhånden har man jo som hundenørd erfaret at maj og september er de mest hektiske mdr om året. Det er der, der ligger rigtigt mange hundeaktiviteter. Det er jo klart nok – den værste varme undgåes – og kulde ditto. Men det er dælme hektisk til tider.

I år synes jeg det er helt vildt – og vi er kun lige startet på september.

Jeg ved ikke, hvorfor det er værre i år, men de sidste uger har jeg tænkt, det var på kanten af hvad jeg egentlig kan klare. Alle stress-symptomerne kom buldrende.

Det er så ikke kun det med prøver, udstillinger, træning osv – men også en kombination af noget bekymring for hundene. Det er nok det, som trækker mest tænder ud.

For nogle uger siden kunne jeg konstatere Donna havde tabt sig noget, når jeg mærkede på hende. Jeg vejer altid deres mad – hver dag – og hun har fået samme portion i mange år. Man skulle synes at som ældre vovse, kunne det risikere at blive for meget ift hvad en yngre har brug for, men næh………lige omvendt. Så jeg blev jo bekymret for om hun er syg. Samtidig med kunne jeg konstatere hun nu begyndte at få lidt alderdomstegn ift dårligere balance. Var det nu noget begyndende gigt ? Eller fordi hun var syg ?

Hun virkede dog frisk nok. Oppe at køre, når træningsvesten kom på, og leger også med Prima. Jeg vejede hende ved dyrlægen, og hun vejede nu 1,5 kg mindre end hendes normalvægt. Det lyder måske ikke af så meget – men hun er altid holdt slank, så det var i den grad i underkanten.

Jeg købte Canosan, som er et natur-tilskud til hunde ifm gigt – og noget som hjalp Gimli meget. Fiskeolie ditto – og så blev hun sat op i mad. Efter 10 dage havde hun ( kun ) taget 150 gram på. Det gjorde ikke bekymringen mindre. Jeg startede også der for 3-4 uger siden med rygøvelser. for at træne balancen og coren. Så kom DM ind i det her, hvor hun skred ud og faldt på banen. Der var også hamrende glat, da det lige havde regnet en del, men det var en urimeligt snær kombination, som hendes balance sikkert også havde svært ved. Uha, det ramte hårdt. Det at hun nu var GAMMEL. MIN Donna – uha :/

Det gode er, at vores rygtræning faktisk virker – og at hun efter endnu 10 dage ved dyrlægen nu havde taget 600 gram på. Canosanen gør også sit, er jeg sikker på – og hun virker langt mere sikker på benene nu.

Hun er glad og livlig – og har været det hele tiden. Af en eller anden grund har hun måske bare brug for mere mad nu (?) Jeg ved ikke om stofskiftet kan ændre sig på den måde som ældre. Det er ikke sket hos Andrea og Silver i al fald.

Nå – men nu er hun faktisk i ok huld igen, og går en del pænere på sin ben, så det glæder mig. Men jeg mistede også lidt balancen lidt der. Donna har altid været noget ganske særligt-

Prima har hele livet haft nogle ting med sin fordøjelse, som har undret mig. Hun er MEGET glad for mad og sluger alt hun får. Men hun fungerede ikke på BARF, som kom stort set ufordøjet igennem til min forundring, som større hvalp. Så hun kom på tørkost igen, da jeg ikke ville risikere hun ikke optog det hun havde brug for. Det gik godt – og hun har aldrig haft sart/dårlig mave. Til gengæld har hun af og til fået voldsom kvalme efter tyggestænger og lign. Ikke bare 5 min – men måske en hel dag. Jeg begyndte at skrive datoer ned – og det var 3-4 gange om mdn. Jeg begyndte selvsagt at undlade at give hende sådanne ting – men alligevel kunne hun få kvalme af ting, jeg ikke forstod. Kylling skåret i tern og tørret i ovn til træning. Kylling er skånekost ??

Aldrig dårlig mave – kun kvalme, som her til sidst også gav opkastninger.

Så måtte det tjekkes og hun fik hele turen ved dyrlægen. Hun fik scannet hele maveregionen – og der kunne ses lidt irritation i den forreste del af mavesækken.

Så blev der indgivet kontrastvæske – og 1 minut efter fik hun taget røntgen, for at se mavesækken – om der skulle være fremmedlegeme eller lign.

Kontrastvæsken var allerede ude i tarmene efter 1 minut. . Min dyrlæge sagde bare ” HOLD da op” – og da jeg stod med ryggen til, da jeg holdte Prima på bordet, var det jo noget ildevarslende…

Men det var fordi hendes fordøjelse simpelthen er så hurtig, at maden lukkes direkte videre. Det forklarer hvorfor større ting er svært for hende – og er kommet op igen. Det forklarer også hvorfor hun ikke kunne fordøje f.eks kallun. Det rå kød har meget brug for de enzymer, der er i mavesækken for at kunne fordøjes.

Af samme grund har hun fået irritationen i mavesækken, som helt givet har gjort ondt. En ond spiral. Det gode er, at der for så vidt ikke er noget galt med hende. Min dyrlæge havde set det her før hos hunde, og det betyder intet for dem, andet end man som ejer skal undgå at give dem specifikke ting.

Vi fik også det råd i en periode at give hende nogle piller, der lægger en beskyttende hinde i maven 1 time inden morgenmaden. Så hver morgen får hun sådan en. Siden har der intet været overhovedet – og selv en tørret kyllingestang hun fik hapset, udløste ingen problemer.

Men hende og Donna samtidig med hvert deres – synes jeg har været mindre sjovt.

Samtidig med har der jo været knald på med diverse prøver, en masse træning, en udstilling – jah, og I kuldet har vi lige været af sted med og få HD + AD fotograferet. Prima ditto.

Det er som om det hele sker lige nu 🙂

Nu er næste store ting så at få hentet Kayleigh. Så kommer der lidt ro på igen.