Så må jeg hellere få opdateret lidt her. Det har været forsømt et godt stk. tid.

For mit vedkommende er sæsonen 2018 nu ved at være slut. Der mangler lige en enkelt prøve, men ellers så har vi nået hvad vi ville i år – og mere til.

Målet for Prima var en Begynder B prøve – og den fik vi jo faktisk i første hug. Vi har nuppet et par rallyprøver, for at træne “det at gå til prøve” og Rally Begynder Mester blev hun også. LP1 var egentlig ikke en del af planen – men vi meldte til prøve og brugte lige 14 dage på at kode indkald om, lære stillingsskift og at sidde stille og holde en apport. Så fik vi også den.

Det er spændende at lære en ny hund at kende – og hun er lynhurtig på alle mulige måder. Også til at lære. En ting som så har undret, har været at hun ofte fik kvalme dagen efter en prøve/træning. Og til tider ondt i maven også, hvor hun stod i buk. Som stor hvalp kom hun på BARF, og det fungerede ikke. Det kom stort set ufordøjet igennem – også bensplinter, så det holdte jeg hurtigt op med igen. Jeg har bunker af tørkost, jeg har vundet – så hun kom over på det. Gik fint, syntes jeg – undtaget når hun havde været til prøve/træning. Ikke hver gang – men ofte.

Jeg oplevede hun blev rigtig dårlig af et hud-tyggeben. Der havde hun voldsom kvalme 1½ døgn efter – noget af en reaktion. Jeg begyndte at skrive ned, hvad hun reagerede på, og det tegnede sig ret hurtigt et mønster af at “rent kød” gav en reaktion. Selv kylling tørret i ovn. Kylling er jo egentlig skånekost.

Jeg oplevede også der skulle mindre og mindre til at udløse en reaktion, så fik hende undersøgte med kontrastvæske osv. Det viste sig hun havde en irriationen i maven – en lille område forrest i mavesækken var sådan lidt “lodden” at se til på scanning. Det viste ligeledes en hurtig gennemløbstid – tingene bliver i maven på hende utrolig kort tid. Så et hudben f.eks – jah, det må kastes op igen, for det er svært fordøjeligt.

Nå – men jeg indrettede mig på det, og gav lettere fordøjelige godbidder, men da hun så blev rigtig dårlig ifm en prøve i okt, fik hun den helt store tur. Vi brugte en formiddag hos dyrlægen, hvor hun fik taget blodprøver og undersøgt grundigt.

Alle tal var fine, og i den konkrete situation mente dyrlægen hun havde spist noget hun ikke kunne tåle. Det viste tallene også – og at en tarmbetændelse var på vej. Første gang nogen sinde hun haft noget med tarmen. Det “sjove” har jo været hun aldrig never ever har dårlig mave – kun kvalme. Så sådan typisk sart colliemave var det ikke – det vidste jeg godt.

Han mente så den hurtige gennemløbstid skyldtes irritationen i maven, hvor en anden dyrlæge mente irritaionen skyldtes den hurtige gennemløbstid 😀 Jah – hvad kom først ? Hønen eller ægget ??

Hvorom alting er – nu skulle der bare andre boller på suppen. Hun fik alm tørkost, hvilket dyrlægen mente var fint. Men tænk nu hvis fundamentet gjorde, hun ikke tåltemeget andet ? Måske kunne man lægge et bedre fundament ? Så den irritation kunne hele helt op – og gennemløbstiden måske normaliseres ?

Søgte lidt rundt og fandt fandt frem til et foder, der var godt til hunde med mavekatar, hvilket vel er den diagnose Prima har. Det røg hun på for 14 dage siden – og HOLD da op, det har været godt. Hun har hele tiden været livlig, glad, leget og PÅ ifm træning, bortset fra de dage hun synligt har haft det skidt. Men det ganger man lige med 10 nu. Øjnene skinner, hun arbejder fantastisk og har helt andet fokus. Leger ( endnu mere ) intenst og hugger sin mad i sig.

Det er godt nok et lettelse at opleve sådan en glad lille hund, der stråler af velvære. Jeg hader når der er noget – og der skal bare ryddes op. Koste hvad det vil.

I dag trænede vi for første gang i de 14 dage ( lydighed – vi har gået spor ), og hun tæskede ud, tog apporten og satte sig i front med. Den apport hun pludselig ikke ville tage og hvor det blev virkelig forhekset. jah – nogen gange skriver historien sig omvendt, som en af mine dyrlæger sagde på et tidspunkt. Nu kan jeg da se, at hun nok ikke har villet tage den, fordi hun har oplevet noget ubehageligt ved at skulle tage den i munden. F.eks haft kvalme – så er det nok ikke rart at bære noget i munden.

BUM – klarhed. Me like.

De første par år med ny hund er altid interessante – når man skal lære dem at kende, lære at læse de små tegn osv. Jeg har lært meget om Prima i år – også at hun har en drift, der siger spar to, og ikke påvirker videre, fordi hun har det skidt.

Apropos klarhed, har hele I kuldet + Prima været til mentalbeskrivelse. Jeg får lagt billeder og skemaer ind i galleriet hos de forskellige den næste tid.

De gjorde det super – jeg kan godt være stolt, og det er jeg 😀

Prima første hund – og nu fit og frisk 🙂 Der var gang i den lille hund – super social, meget glad for leg, ikke videre bange, pænt nysgerrig, super afreaktioner, gik direkte til spøgelserne og 1 på skud ( skudfast ). Alt det jeg havde håbet på at se, da jeg valgte hende.

I´erne mindede en del om hende. Super sociale hele banden – hoppede op af testerne og logre, logre. Også i flere tilfælde direkte hen til spøgelserne og lige så glade i låget 😀 Det var sjovt at se.

Et par løb efter haren ( gjorde Prima også ), alle legede gerne, og alle havde 1 på afreaktionerne ( en enkelt 2´er var der, resten 1 ). Jeg var spændt på skud, da jeg vidste 2 af dem havde rigtige møgoplevelser sidste nytår. Men det klarede de fint. 3 stk fik 2, og 2 stk. fik 3. Det er “godkendte” reaktioner efter den svenske model – og kommer ind under skudfast, og ingen angst.

SÅ – der blev skålet i rødvin herhjemme!!

Et helt kuld har fået taget HD og AD billeder.

Samtlige med A hofter og 0 på albuerne.

Deres far er genetisk fri på øjnene, mor er genetisk bærer – så de er enten genetisk fri eller bærere. Hvilket er fantastisk flot for racen. De fleste collier har noget på øjnene rent genetisk.

Og alle har godkendte afreaktioner og godkendt skud ( iføgle svenske rammer, hvilke jeg synes er interessante, da der ingen er i DK ).

Et SUPER kuld – og dertil glade og låget og mega sociale og uden skarphed overhovedet.

Jeg er også über glad og stolt over at mine hvalpekøbere stiller op og gør disse ting. Det er medvirkende til, at jeg ved hvad jeg arbejder med – og hele tiden kan gøre kommende kuld endnu bedre. Det er en indsats for racen.

Der tales nogle gange negativt om bare at avle på bogstaver, tal og krydser. Det er en fejlopfattelse – det er ingenlunde hvad jeg gør her. Jeg starter altid med at finde hunde, som siger mig noget – dels udseende på billeder, hvilket ligesom et step 1, hvor man fanges ind – eller en spændende stamtavle. Arbejdsresultater – og SÅ begynder man at kigge på bogstaver, tal og krydser. Er de ikke gode, kigger man videre……..

Det er virkelig min oplevelse her, at tager man hensyn til de ting man finder, når man graver – så kan man flytte rigtigt meget på ganske få generationer.

Jeg synes i al fald det går rigtigt meget den rigtige vej her – ud fra det jeg tror på, og det glæder mig usigeligt. Men uden mine hvalpekøbere ville jeg ikke vide noget som helst – så KÆMPE tak for det <3