Tiden er præget af feriebørn.

Bobby har lige været her på ferie. Det samme har Sheeba. De er nu rejst hjem igen – og kort efter rykkede Bassie ind, og så dagen efter Summer.

Det er Fannys mor og far, så det er lidt hyggeligt at have hele den lille familie her.

Bassie er nok jordens sødeste hanhund – så nem at have her. Han kan gå løs alle vegne – og når der er party, er der stadig fuld gang i den “unge” mand. Jah – han bliver 11 om 2 mdr – jeg fatter ikke, hvor tiden bliver af.

Både Summer og Bassie er vant til at blive passet her – men ikke samtidig. De har mødt hinanden ifm tilblivelsen af Fanny & søskende, men ellers tror jeg faktisk ikke sådan de kender hinanden. Men de kan godt lide hinanden,så det er jo dejlig nemt.

Bassie og Summer, som tager en morfar, mens jeg laver ting i køkkenet.

Tiden har også budt på super selvtræning nede ved Knud – i selskab med Knud og Marieanne. Det er et super koncept vi har fundet der, og det rykker. Nu har vi mødtes et par gange – og skiftes til at være “på” og give hinanden feedback. Jeg er mest optaget af LP2 og Prima, og må sige vi er ved at være i mål. Hun arbejder dælme godt, den lille hund <3

Jeg er ved at være rallytræt – eller mæt. De nye skilte er dog trænet – og helt ærligt synes jeg ikke de er så svære igen. Det er til at overskue. Dårlig timing at blive rallytræt, når man mangler 1 cert – men sådan er det.

Jeg havde dog meldt til prøve i går med både Fanny og Donna. Jeg syntes Donna gik lidt skidt om morgenen – lidt stift på bagbenene, så hende trak jeg og lod hende blive hjemme. Hun bliver 12 lidt om lidt – og har mange gode dage. Af og til kan man dog se alderen, og de dage skal hun bare hygge sig og slappe af.

Det var en lille prøve på et bittelille prøvested, og jeg var ret sikker på, at så kunne jeg nok ikke komme til at gå rundt om banen inden selve prøven. Derfor var jeg lige ved at blive helt hjemme.

Jeg har erfaret, at kan vi gå en snusetur rundt om banen – så arbejder Fanny fantastisk. Hvis ikke vi kan – pga for lidt plads, banen lavet op af hæk/hegn eller lign – så bruger hun krudt på at omgivelserne og arbejder skidt.

Sådan en bane var det i går – på den ene side lå en anden rallybane, på den anden var ringbåndet lige op ad højt træhegn – og på den tredje en hæk. Så var der lille område tilbage, med meget lidt plads – og ingen mulighed for opvarmning. 3-4 gange var der hunde henne og snuse til Fanny, som ellers lå pænt til side i et bur. En border terrier lavede udfald mod hende i buret og råbte røv til hende – så det var ikke så fedt.

Jeg har lovet Fanny vi ikke går op til små prøver mere med meget lidt plads. Hun bryder sig ikke om det. Hun er sød og venlig mod alle hunde – måske lidt for sød. Det dæmper/presser hende, når der er så proppet.

Prøven gik som jeg havde forudsagt – startede meget godt ( 1-2 skilte ), men så gik hun mentalt ned og begyndte at zappe sin opmærksomhed mellem omgivelser og mig, og så arbejder hun kun for halv kraft. Jeg stoppede og gik ud.

Ellers fin prøve – lækker bane dommeren havde lavet – og på en anden dag, ville den have været nem for os. Flotte præmier også. Men “plads nok” er et kritierie, vi kommer til at gå efter fremover.

I en perfekt verden, med perfekte hunde – som kan og vil alle steder, havde det ikke været et problem. Men jeg må deale med den hund, jeg har – og støtte hende, hvor hun er. Donna ville have været ligeglad – og Casey og Prima også, men Fanny har bare “noget” der – og så må jeg indrette mig på det.

De havde lovet 18-23 grader i går, og måske hagl og torden. Vi havde 27 grader, sol og forfærdelig lummer varme – pfyh, den var styg. Heller ikke optimalt. Det er så nok mest mig, der lider under det – jeg fungerer skidt i sådan en varme.

Prima er inde i en fantastisk god periode – og er tilbage for fuld madness. Stadig ingen løbetid. Jeg tror hun har sprunget en over pga den tarm sad i klemme. Jeg har regnet mig tilbage til, den har siddet forkert nok næsten 1 år. Det har så arbejdet – så i perioder har maden kunnet passere bedre og jeg har intet kunnet registrere i hendes adfærd. Men on/off har den så givet problemer.

Derudover fungerede hun ikke på BARF som lille – da hun kom over på det, som de andre. Maden kom ufordøjet ud. Af og til gennem livet har hun lidt af morgenkvalme – og efterfølgende mavesmerter, så hun stod i buk. Der har også kunnet gå måneder imellem, men det har været tilbagevendende og kilde til megen grublen.

Jeg har fået hende undersøgt grundigt – og indtil den tarm så sad i klemme, har de intet kunnet finde.

De kunne dog se hendes tolvfingertarm havde noget arvæv i lymfedrænagen, som kunne være opstået pga den afklemte tarm – men også skyldes parasitter, eller en fødevare-intolerance. Biopsierne som blev taget ifm hun alligevel var åben, pegede også på det. Hun har fået ormekur – hvis nu det skulle være orm. Der er så andre parasitter også, der kræver anden behandling – men jeg tror ikke på det. Hun har aldrig never ever dårlig mave – kun kvalme/smerter i øverste del af bugen.

Jeg har holdt log bog – og meget ofte har det hængt sammen med indtagelse af godbidder dagen inden – af enten ren kød eller meget kød. Protein-intolerance ? Måske ?

Men det “sjove” er at mange gange har hun fint kunnet tåle det, så det har været meget grumset billede. Kunne det så være stress-betonet ? hun er ikke stresset i gængs forstand, men hun kører højt og bruger sig selv meget. Kunne det være det ?

Jeg har verdens bedste dyrlæge omkring det her. Han vender og drejer gerne alle mine teorier med mig, og er lige så optaget af det som mig. Han er enig i, det ikke virker som en fødevare-intolerance. Hvorfor får man kun fødeareintolrance om morgenen f.eks – og lige så snart det så lykkes at få mad ned, så får hun det godt ??

Nina tog billede for længe siden af mave – med kontrastvæske – og det viste hurtig gennemløbstid. Hun mente det skyldtes en ret intens mave – og dermed for meget mavesyre. Så derfor fik jeg antepsin med hjem, der kunne lægge hinde i maven, så syren ikke gnavede. Det har Prima fået – og det har også hjulpet til tider. Andre ikke.

Nu ved vi så fra hun var åbnet – at mavesækken er fin. Ingen sår, irritation eller lign – til gengæld var der så det arvæv i tolvfingertarmen, som sidder lige under – og det må have været den, som gav smerter i stedet.

Da Bobby flyttede ind, havde han dårlig mave. Det smittede et par hunde herhjemme – også Prima. Jeg fløj til dyrlæge – da jeg er sart om hende, og hun nu ( for kun 2. gang i sit liv ) faktisk havde tynd mave med slimhinde-afstødelse ( blod ). Det her er virus, sagde Martin så – har ikke noget med det andet at gøre. SUPER – og en gang antibiotika tog det da også prompte. Inden da havde jeg dog nået at give hende en antepsin – som hun kastede op efter 1 time. Der var den stadig i stykker ?? Det undrer mig meget. Jeg kastede en pille i 2 cm vand i et glas og på 30 sek. var den opløst, som de skal. Hvordan kunne den ligge 1 time i hendes mave, uden at blive opløst ??

Hvad er det for en sarthed, hun render med ? Martin havde stadig ikke noget bud – og der er heller ikke mave/tarm-ekspert umiddelbart at gå til. Vi har gjort alt, hvad sådan en ville kunne gøre, mener han. Det tror jeg også.

1 uge efter dårlig mave, havde hun så let morgenkvalme igen. Ville ikke tage den smule foder jeg giver hende hver morgen. Efter 10 min havespadseretur ville hun så godt tage lidt – og efter 30 min var hun sig selv. Bevægelse hjælper altid.

Jeg tog min logbog – og sammenholdt alle oplysninger – og så kom det til mig : Hun mangler sgu da mavesyre.

Fluks en tur på google – kan man mangle mavesyre ? Ja, det kan man godt. Mange mennesker har dette og meget ofte er de fejldiagnosticerede, som havende for meget mavesyre. Det var hvad man mente Prima havde først pga den hurtige gennemløbstid. Men tænk hvis nu det er tværtom ?

Der er intet beskrevet om dette ift hunde.

Læs evt dette link : https://mave-problemer.dk/for-lidt-mavesyre/

Jeg brugte en dag på nettet – og læste nok 25-30 artikler om emnet. Jo mere jeg læste, desto mere genkendte jeg Prima.

Det blev beskrevet man ofte havde problemer om morgenen – kvalme. Det forklarer, hvorfor det hjælper når hun får lidt mad ned – det sætter nok produktionen af mavesyre i gang.

Når hun har fået mad, er det grundet den manglende mavesyre nok ikke fordøjet som det skal i mavesækken, inden det ryger videre – og derfor reagerer tolvfingertarmen med irritation. Det skal jo spaltes osv – inden det kommer videre. Især proteiner.

Det beskrives at mennesker med for lidt mavesyre har svært ved at fordøje kød – og det kan komme ufordøjet igennem. Det var, hvad jeg oplevede med Prima på BARF – hun kunne ikke fordøje det, og det kom helt ud igen.

Jo mere jeg læste, desto mere sagde det bare PLING.

Jeg ringede til Martin, og han blev ret hurtigt også ret tændt på den teori. Det kan det sagtens være, Nette – men det er ikke noget, der nogen sinde er beskrevet eller undersøgt meget ift hunde. Jeg aner slet ikke om man kan teste dem for mængden af mavesyre. Det ville han så finde ud af og melde tlibage om. Men alt som mennesker kan fejl, kan hunde også – sagde han. Vi husker lige, at mange mennesker faktisk er fejldiagnosticerede omkring det her også 🙂

Som sagt har jeg læst mange artikler omkring det her – og man kan booste sin mavesyre. Det kan man ved at spise sure ting – æblecider-eddike er noget af det som nævnes oftest – men også ascorbinsyre ( C- vit ) og generelt sure fødeemner, som ruccola, tomater, citrus osv.

Nu havde Prima så let kvalme den her dag – og erfaringen er, at næste dag bliver det altid lidt værre. Så skal vi ned og vende en tur og så er hun sig selv igen efter et par dage.

Nu gik jeg ud og købe æblecider-eddike. Først tog jeg selv 1 spsk i vand – jeg skulle se om jeg kunne mærke hvad det gjorde. Uha – det gør noget. Efter at have drukket ½ glas vand, så løb spyt og mundvand godt nok til. Det kickstartede totalt en seriøs gang mundvand. Og det giver jo mening ift fordøjelsen – de første enzymer, som skal nedbryde føde-emnerne er jo i spyttet. Sandysnligvis kickstarter det så mavesyren ditto i maven. Jeg var optimistisk.

Prima fik 1 tsk i noget frokost – det røg lige ned. Ingen problemer med at spise det pga smag.

Resten af dagen var hun i topform – og fik det igen om aftenen.

Næste morgen var nervepirrende. Det er her, jeg plejer at se det er værre på dag 2. Hun huggede sin mad i sig – og løb direkte ud og fandt legetøj og jagtede mig rundt med indtil vi gik morgentur. MEGET glad lille hund. Sådan har det været siden – 1 uge nu.

Nu skal jeg selvfølgelig se effekten og stabiliteten over tid, men jeg føler mig ret overbevist om, jeg har fundet løsningen.

Som sagt, har der tidligere gået mdr imellem de her kvalmeture ( andre gange har de bidt sig lidt fast over tid ) – men jeg hader når der er noget – og konkret har de ture også give arvæv på lymfedrænagen, så hun skal helst ikke have flere af dem. Det kan så regenereres – det er fantastisk væv, men alligeveller………..

Har man for lidt mavesyre, er man også mere modtagelig for mavevirus m.m. – for det er mavesyren der slår sådant ihjel. Det forklarer hvorfor hun blev mere syg af Bobbys virus, end de andre.

Det hele passer bare alt for godt – og jeg krydser fingre for jeg har fundet svaret nu.

Prima har aldrig haft dårlig mave – kun kvalme og smerter øverst i bugen, så en fødevareallergi gav slet ikke mening i min verden.

I og med dette her åbenbart er noget dyrlægerne slet ikke rigtigt arbejder med, kunne hun snildt have endt med en fejldiagnose. Jeg er heldig, jeg har nogle fantastiske dyrlæger, som er åbne – og lytter, og ikke bare skal skynde sig at have en afslutning, for så er der fred. Jeg kunne godt forestillet mig andre steder, hvor dyrlægerne havde sagt fødevare-intolerance, allergi eller andet sjovt – og smidt hende på noget grim medicin. Den ville så ikke have virket alligevel – og hvad så ? Havde de så opgivet og sagt det ikke var et hundeliv ? Noget jeg pt klarer med 2 tsk æblecider-eddike om dagen ?

Jeg må hellere tilføje at den her uge har hun ikke bare haft det godt – men totalt awesome. Vi har trænet en masse, og der er godt nok kul på den lille hund <3

Tiden må vise om “det var det”, men den umiddelbare effekt er fantastisk.