Så er vi kommet ind i december. Tiden går stærkt pt.

Jeg synes dagene ligner lidt hinanden pt – men det er skam hyggeligt nok. Tidligt op, ud og gå de lange ture – hjem og evt. vaske en hund eller to. Gøre rent – og gøre rent igen. Gulve og omgivelser bærer kontinuerligt præg af det fugtige vejr vi har haft gennem lang tid. Vi har haft nætter med frost, og alt er dækket af rimfrost på den tidlige morgentur – SÅ smukt. Men hov – så tøer det, og så er det sjask igen.

Jeg kom godt igennem min tandoperation. Det var en såkaldt rodspids-amputation. Man fandt ud af jeg havde betændelse i en tandrod i en rodbehandlet tand. Jeg har absolut intet mærket til det. Men det kan åbenbart være farligt at gå med, da der ikke er så langt ned til hjertet. Jaja har jeg tænkt, det går nok – og også skelet lidt til prisen. Men en bekendt, som er tandplejer kunne nogle godyle skrækhistorier, når det gik galt – og så blev jeg alligevel lidt nervøs. Der er børn og hunde, der har brug for mig.

Det er gået godt – men det er noget af en omgang. Tandkødet skæres op og løftes ligesom af, så rødderne er blotlagt – og så bores roden af, der fyldes noget i – og lukkes igen. 10 sting blev jeg syet med. Min kind var kuglerund dagen efter, men det gjorde faktisk ikke så ondt som frygtet.

Nu er det historie, og jeg behøver ikke spekulere mere på det. Det er rart.

Nu ser vi fremad – og nu begynder jeg at glæde mig til at det kommende kuld kommer til verden. Prima er godt nok blevet tyk allerede. Hun gik i 7. uge i går, og har taget 2,1 kg på – og det hele sidder på maven. Stadig slank, og man kan let føle ribben m.m. – men maven er blevet stor.

Hun er frisk, glad – og går uden problemer de lange ture. Hjemme hviler hun dog mere og hun gider ikke lege så vildt med de andre mere. Det er rigtig godt, hun passer på sig selv. Så er hun sulten – som i MEGA sulten. Jeg vejer hendes mad – for det er vigtigt hun heller ikke bliver tyk nu. Men hun sidder hele tiden lige ved siden af mig – eller bag mig i køkkenet. Stirrende øjne totalt fastlåst på det mad jeg måtte have gang i.

Jeg glæder mig vildt til at få hvalpe, men savner også vores træning og at kunne være lidt vild og tosset med hende – og hendes madness-gen. Nu er hun mest bare sulten. Hver ting til sin tid………Sådan er det.

Jeg skrev sidst jeg ville få Charlie retur her. Det bliver der ( heldigvis ) ikke noget af alligevel. De har fået lavet en udvidet allergitest på sønneke – på både spyt, pels og hud fra hund, og han reagerer ikke på det. Læger er ofte hurtige til at synes man skal af med kæledyrene ( har jeg selv prøvet ifm min allergi ), men det burde altså ikke være Charlie han ikke kan tåle. Så nu leder de videre i omgivelserne.

Udover hundevaske, hundegarn og undervisning på hundeskolen ( hund, hund og hund 😀 ), skal jeg have lavet hegn her i haven den næste tid. Et ellers flot pileflethegn er ved at være mørt, og jeg tvivler på det er hvalpesikkert. Første 2 fag er skiftet ud med et trykimprægneret bræddehegn – så mangler bare 10 fag 😀

Herunder et billede af Balto, jeg fik forleden – af netop sådan en magisk morgen med rimfrost og sol.

Smukke dreng – Balto = Lapinette´s High Voltage