I går oprettede jeg J kuldet til registrering hos DKK – og allerede her til morgen er de kommet på. Det var godt nok hurtig ekspedition!

Dermed er vi nu i næste fase – det er der hvor alle de praktiske ting omkring kuldet skal gøres ift de skal videre i livet.

Jeg fik også i går bestilt tid til øjenlysning og sundhedsundersøgelse – så nu er det bare at hygge igennem de næste 4 ugers tid, og så er projekt J kuld umiddelbart afsluttet her, og ryger videre ud og bliver små individuelle projekter i deres hjem. På søndag har de været her halvdelen af tiden – hold da op, det er gået stærkt.

Der er begyndt kontinuerligt at være en lind strøm af gæster – så de små kan få oplevet en masse forskellige personer. Som jeg også har oplevet med deres mor er begrebet “socialisering” ikke eksisterende. Det indbefatter ligesom hundene skal “vænne sig til noget”, lære ting er ok. Det gik jeg i gang med, med Prima – da jeg fik hende. Vi tog ud i bycentre, i elevatorer osv – og det hele var bare med høj hale og hun syntes det var mega sjovt. Så hun kunne ikke socialiseres – hun hviler i alt vi gør, og jeg har aldrig set en uha-reaktion, hvor tilvænning må til.

Det samme ser jeg i hendes hvalpe – uanset hvad jeg pt udsætter dem for, er det bare spændende. Nyt legetøj, ting der bevæger sig, usikkert underlag, nye mennesker, de store hunde – og skudtræning. Skudtræning består så af de store luftfyldte plasticdimser, som er med i pakkerne fra zooplus. Dem har jeg samlet det seneste ½ år, og har rigeligt så jeg kan fyre et par af om dagen. Det giver en lyd,som når man puster en papirspose op fra bageren, og så klapper den en. Det siger BANG. Jeg må konstatere de enten er døve eller ligeglade – men nu kører vi det lidt hver dag.

De er glade for mad – så glade at det er for meget. Jeg har gjort det efter bogen ( som jeg plejer ) og langsomt kørt op på 4 måltider om dagen, hvor de spiser hvad de kan – og så burde de have en tår hos mor bagefter. HØ. “Spiser hvad de kan”. De er UHYGGELIGE. ALT er totalt støvsuget – og de leder bøvsende efter mere. Tår hos mor gider de ikke – hvilket også er noget hø, for hun skal altså tømmes ud kontinuerligt, for ikke at ende i noget brystbetændelse. Så efter jeg i går kunne se det udviklede sig i den retning, er de nu under streng administration.

De ligner mor, hvad mad angår – hun er også uhyggelig. En af de ting, der narrede dyrlægerne, da hendes tarm var i klemme – var jo bl.a hun i høj grad spiste som hun plejede. Dermed mente de hun havde det for godt, til det kunne være så slemt. Tjah………..

Der ryger hele tiden en masse billeder i deres galleri – kan findes under menupunktet “galleri” – og så J-kuldet.

I søndags var jeg ude og fejre min datters 24 år fødselsdag – og hundene skulle være alene hjemme 3 timers tid. Det kan jeg ikke – så derfor spurgte jeg rundt efter babysitter. Det ville Marieanne gerne – og hun havde også sit kamera med. Det er langt bedre end mit indendøre på korte afstande, så nu ligger der et helt album i galleriet med hendes lækre billeder. Tusinde tak for både dem + pasning!!

Jeg er en åben opdrætter. Jeg skriver om alt der sker her – både stort og småt. Med andre ord kan man ikke grave hemmelige ting frem 🙂 For de findes ikke. Det kan også være sårbart at være åben – for så må man af og til fortælle om ting, der måske ikke er så gode, men jeg synes nu det er en kæmpe styrke. Dels kan jeg stå ved mig selv, og ikke gå og være bange for noget skulle sive ud – dels ved hvalpekøberne her, at der ingen skeletter er i skabene. Det de kan se og læse sig til, det er hvad man får. Jeg har selv prioriteret at købe hund ( Prima ) hos opdrætter der er tilsvarende åben, for jeg vil heller kende evt svagheder end evt få ubehagelige overraskelser.

Så for at foregribe evt snak – så har jeg jo også været åben med, at Prima og Bobby havde 2 fine parringer. MEN at jeg også har insemineret, idet en sædtest viste hans sæd var tiptop, men han dannede meget lidt prostatavæske. Dyrlægen anbefalede at jeg inseminerede, hvis jeg ville gå med livrem og seler. For prostatavæske er næring for sæden – og med meget lidt af den, ville sæden muligvis ikke leve så længe.

Jeg er til livrem og seler – og Bobby ikke så ung mere, så hvem ved om der er en chance igen, inden sæden måske også lider under alm. alderdomssvækkelse ?

Så hundene fik 2 fine parringer herhjemme, og så fik jeg insemineret ved siden af sidst på eftermiddagen.

Ifm registrering af kuldet, skal man vælge om det er naturlig parring, inseminering med frisk sæd eller inseminering med frostsæd. Man kan kun vælge 1 mulighed – og så kom jeg jo i klemme. Jeg havde brug for 2. What to do ??

Det har jeg tænkt meget over, uden at komme det nærmere. Jeg skrev til DKK, som svarede at det måtte jeg selv om, for man vidste jo ikke om hvalpene var resultat af det ene eller andet. Næh, det er jo rigtigt nok……..

Jeg valgte naturlig parring efter nøje overvejelse. For jeg TROR det DKK ønsker at undersøge, er om hundene kan parre sig naturligt,og have fingeren på pulsen der. Det kunne hundene. Men i og med jeg havde den viden, at der var sparsom prostatavæske, valgte jeg at tilføje insemination for at gøre alt for et godt resultat. Men hundene har udvist rette drift, og jeg tænker det må være det vigtige (?)

Jeg kunne jo bare have holdt det hele for mig selv – men sådan er jeg bare ikke 😀 Jeg mener virkelig åbenhed er vejen frem. Dermed kan man så også udsætte sig selv for kritiske røster, og en masse slidder-sladder. Men den pris betaler jeg gerne for åbenhed.

Nu er hvalpene ved at vågne – og jeg har vilde planer for hvad vi skal lave af nye ting i dag. Jeg ELSKER den her alder – hvor man bare kan fylde på og på, og virkelig lære dem at kende, ved at se hvordan de går til opgaverne!

Så i gang med dagens sjov!!

Herunder zobel tæven.