Så blev de små 5 uger i går. Jeg fyldte selv år d. 20 januar ( 47 ) og skal love for 47 ikke er 29 mere.

Det er hårdt at have hvalpe. Jeg tænker mange nok tænker, at det er SÅ hyggeligt. Så kan man rende og nusse og pusse lidt, tage nogle fede billeder, og så eller bare være lykkelig.

Jeg ER lykkelig – men her gøres rent 24/7, for det første. Det her evindelige grå pladdervejr er dårligt foreneligt med at have 7 små uldklumper, der er ude 12 gange i døgnet og samle alt det nams de kan i pelsen.

De store skal luftes – hvilket sker, når de små ENDELIG sover. De er meget mere vågne nu – og så skal der findes på ting. Nye ting – helst noget nyt hver dag. For at udfordre dem, men også for at lære dem at kende – så de kan lande i det hjem, der lige passer perfekt til dem.

Om natten har jeg længe været oppe kl. 4 ca ( og gået i seng 23.30 ), for der vil de gerne ud og tisse.

ifm ormekur her i weekenden er det så både kl. 1 og kl. 4 – for sådan en ormekur sætter gang i nogle små maver.

Og ja – de er renlige nu. Jeg har ikke haft uheld inde i over 1 uge. Kun enkelte tissetåre på en dag ( der skal man være ninja, det kan de ikke helt holde på endnu ), men de har ikke besørget inde. Faktisk render de helt ned i den anden ende af haven. Selv ret små hvalpe vil væk fra reden, hvor de sover og spiser – og understøtter man det bliver de lynhurtigt renlige. Men det kræver så man står op kl. 1 og 4 hver nat, når første hvalp vågner og giver lyd.

I nat væltede jeg søvndrukkent ud af sengen kl. 1 ( der er en grund til det hedder drukkent – sådan føles det at være mega træt ), og i bare panik fik jeg stukket en finger ind i det ene øje. Reflekserne var en 3. dages brandert værdige – så jeg fik ikke blinket ned. BUM – nå, nu er jeg blind, tænkte jeg så – og skyndte mig at få noget tøj på og de små ud ( og HEY – jeg nåede det. Ingen tissetår!! ).

Så står man der, svajer lidt fra side til side, med et lukket øje, hvor vandet vælter ud – og er ret stolt af de små pus. Der er også lige en snert af, at forhåbentlig er der ingen fornuftige mennesker der ser det 😀 Det føles lettere crazy.

Jeg er så ikke blind – kun meget øm, og i morges kunne øjet åbnes igen. Så det var godt sluppet.

Åha, der sker meget ellers. Søndag d. 19 havde jeg åbent hus for eksisterende hvalpekøbere ( alle de gamle ) til at komme og gramse hvalpe, og få kaffe, kage og fødselsdagsboller. Der kom 12 stk – og de små blev dullet godt og grundigt.

Der har været en lind strøm af gæster i øvrigt.

Alle hvalpe har nu fundet hjem – og fantastisk fine hjem. Det bliver meget spændende at følge dem alle. Jazzmin er den, som skal rejse længst – hun skal til Finland og bo, og være brugshund.

Kuldet er meget jævnt,og det har været noget af en opgave at fordele dem. Uanset hvad jeg har udsat dem for, har alle været überseje. Mega miljøestærke, nysgerrige og helt ligeglade med rabalder, bimlen, bamlen og skud.

Den endelige prøve var byttedriftstest. 5 mega stærke – og 1 enkelt skilte sig ud som totalt maniac. 2 moderat byttedrift ( det kan nå at komme endnu ).

Jeg har været SÅ fristet af at beholde den lille maniac – hun er lige mig. Men for hendes skyld kommer hun til Finland til en super fører og træne brugs. Det vil hun være mega velegnet til med den drift, power og tempo hun holder sig.

Hun ligner Fanny af udseende – og sådan en har jeg allerede. Jeg har også en maniac i mor Prima, hvad angår byttedrift.

Den zoble pige har også meget byttedrift og knald på. Mega stærk i alt – og så ligner partiet omkring hendes øjne farmor Donna. Hun bliver her <3 Jeg ved ikke hvor længe jeg har Donna endnu,og det føles rigtigt et barnebarn, som ligner hende – bliver her. Hun hedder Jawsome Jacintha ( Jacinth var oldemor Honeys stamtavlenavn ), så der er også en rød tråd til mit eget. Men hun har mor Primas madness, og jeg er dybt forelsket. Hun bliver så meget mørkt shaded – ligesom far. Me like! Hedder man Jacintha i USA – kaldes man Jay. Så hun skal hedde Jayme ( udtales Jaimie ). Jayme er gammel skotsk stavemåde for Jaimie.

Resten ryger også til garvede træningshjem – og til et par nye, som dog er mega passionerede omkring deres hund. Alle hvalpe er landet lige hvor de passer allerbedst,og jeg glæder mig sådan til at følge det.

Jeg kunne have solgt kuldet 4 gange. Jeg har fået SÅ mange henvendelser. Dels fra arbejdsnørder fra det meste af Europa ( hvoraf det blev pænt nej tak til alle de lande, hvor hvalpen skal være 15 uger for indførsel ). Jeg har måtte skuffe flere svenskere, hvilket er træls. Men jeg vil gerne være egoistisk denne gang, og bruge al min tid på Jayme – og mor Prima, som også trænger til at komme ud og lave andet end passe hvalpe. At skulle have ansvaret for 1-2 hvalpe mere i yderligere 7 uger havde jeg ikke lyst eller overskud til denne gang.

Rigtigt mange har også ringet og ønsket hvalp. De er godt nok ikke til al den træning, jeg skriver om eller at skulle være specielt aktive med hundene – men kan gode lide alt det jeg skriver om mentalbeskrivelser. For deres forrige collie var så nervøs, bange for dit – eller dat – eller naboens var. De vil gerne sikre sig de ikke får en nervøs hund.

De seneste dage har jeg fået 2-3 af den slags henvendelser dagligt.

Jeg synes det er fair man ikke gider træne, eller være specielt aktiv med sin hund, men bare have en ganske alm hygge-collie, til små ture og nus bag ørerne – men som er mentalt robust. Folk er meget ofte meget bekymrede for at skulle risikere at få en usikker/nervøs hund igen – og finder tryghed i forældrene er mentalbeskrevne.

Jeg håber flere collier vil blive beskrevet rundt omkring – for der er tilsyneladende et kæmpe “marked” for colliehvalpe efter sådanne forældre.

Det bekræfter mig i alle de ting jeg har tænkt de sidste år. Skal racen have fremgang, skal der strammes op på mentaliteten!

Og her så en lille Jazzmin på hendes 5 ugers fødselsdag – I´m in love……..

https://www.youtube.com/watch?v=TQ4kYiI02L0

Primas opdrætter tester hvalpene sådan her, og jeg skal love for det giver meget info om byttedrift, mod og udholdenhed.

Det er fedt at være kommet med i et mere worldwide colliemiljø – jeg lærer SÅ meget hele tiden.