Så må jeg hellere prøve at samle op her. Ikke den nemmeste opgave, for der er løbet meget vand i stranden siden sidst.

Well – 5 hvalpe er nu flyttede hjemmefra. Det bliver ikke nemmere, jo ældre jeg bliver. Det er knaldhårdt. Først er der al planlægningen, så forhåbning om tæven er drægtig. Så skal drægtigheden gå godt, den nervepirrende fødsel – og så 8 uger stort set uden søvn, og hvor jeg knokler i døgndrift. Jeg er meget på – fra de er 5 uger står jeg op flere gange om natten for at lukke dem ud. De er som regel renlige fra de er 5 uger – det er disse hvalpe også blevet. Mangel på søvn, mange gæster, esktremt meget rengøring – men det hele båret frem af omsorg og kærlighed for/til de små. Og vupti – så skal man give slip.

Jeg har igen været heldig, at der stod nogle super hjem klar til at tage imod.

I 11. time ventede øjenlysning og sundhedsundersøgelse. Også altid spændende. Sundheden var fin på dem alle, og alle hannernes sten var faldet ned. 3 var fri på øjnene, 1 havde let CRD, 3 let CRD grænsende mod middel. En af disse havde en “plet” – noget det lignede en niveauforskel i øjet, som MÅSKE kunne være et colobom. Det kunne også være pigment – han var ikke sikker. Diagnosen blev “muligvis colobom” – han var dog ganske sikker det ingen betydning havde for hvalpens syn. Dette fik dog imidlertidig den tiltænkte nye ejer til at springe fra. Jeg havde 3 hold skuffede mennesker, der var kede af der ingen hvalp var til dem – og det første hold af dem, blev så tilbudt hvalpen her. De var ikke bekymrede over den plet overhovedet, og sprang til. En rigtig dejlig familie, som jeg var ked af ikke at kunne tilbyde en hvalp – så det endte alligevel godt for dem.

Planen var at parre Icha, når hun kom i løb – men det kom hun allerede for nu ca. 14 dage siden, og dvs jeg skulle til Sverige og parre hende samtidig med jeg skulle have de her hvalpe sendt godt af det. Det duer ikke – og i hele taget tror jeg en pause er godt nu til at lave lidt andet. Så det er skubbet til næste løbetid til efteråret.

Galleriet med J kuldet bliver nu opdateret med billeder fra de nye hjem. Hver hvalp får en mappe. Det er et nyt lay-out, der er trukket ned over hovedet her – men vælger man “samlinger”i øverste venstre hjørne, kommer mapperne frem.

Jayme bliver her hos mig – og jeg er aldeles begejstret for hende. Jeg havde hende til træning i lørdags i schæferklubben. Absolut mindste og yngste på holdet, hvor de fleste andre er schæfere på 5-6 mdr. Hun var mega-sej. Vi slalom om de andre, om pinde, lavede indkald og tandvisning. Træneren var helt vild med hende. Satte sig hele tiden ned til hende ” Neeej, hvor er hun fin” – og så ” HOLD da op, hvor er hun dygtig – er hun ikke kun 8 uger ?? “Æh tjoh – 9 i morgen”. “Jamen altså – jeg er SÅ imponeret. Sikke et fokus og kontakt.”

Jep – hun er sgu go´! Hun har Primas byttedrift og tempo – og måske endda mere end det. Også hendes stærke mentalitet og totalt cool adfærd. Der ligger 200 m skydebaner lige op ad – Jayme var iskold – eller døv. Hun ligner Donna af udseende – og har hendes ekstreme fokus. Jeg må indrømme jeg havde en klump i halsen, da jeg kørte hjem – Donna er 12½ år nu, og vores tid sammen går den gale vej. Tænk, så at få sådan en lille kopi her – i en opdateret version med nogle ekstra pakker lagt i.

Joy bor hos Marieanne, som også er meget begejstret – både omkring indlæring og mentalt. Derfel hos Lone – som har samme lovord.

Jackie er flyttet til Gørlev, til gode venner af Sheebas ejere. De har lært Sheeba godt at kende – og ville også gerne have “sådan en”. Det har de nu – og bor 5 km fra Joy, så første playdate har allerede været en realitet. Sikke en gave for sådan et par søskende.

Laddie i Hørsholm hos et par, som altid har haft collie/collieblandinger. De har altid trænet i politihundeforeningen, da Kim er politimand. Det glæder jeg mig til at følge – og han kommer også til træning hos mig! <3 . Det gør Joy i øvrigt også – og Dobby.

Dobby skal flytte til Sverige. Han skal bare være 15 uger først. Men når bjerget ikke kan komme til Mohammad, såeh……… kan hans nye familie komme rigtigt meget til DK og låne ham inden da.

Dobby skal bo hos Anders og Helen. Anders er komponist/musiker og arbejder meget i hele Norden – og også i DK rundt på teatrene. Lige pt er han f.eks i København – så i dag kom han forbi og lånte Dobby et par timer. Så var de ude og besøge en ven, som også har 2 hunde – og familiens anden collie Neville på 8 var også med. Han er meget tit med, når Anders rejser rundt på teatrene. Han har skrevet ind i kontrakterne han skal have hotelværelse, hvor man må have hund med. Det synes jeg er cool 😀 Der arbejdes pt på at låne en lejlighed her i Kbh, hvor de kan bo med Dobby i nogle uger inden de skelsættende 15 uger.

Hvis man er på instagram, kan deres collieliv følges på roughcollie_madness . Hele familien opdaterer den profil – også deres voksne børn, som af og til passer collierne. Et fælles projekt.

Jazzmin fløj til Finland i går. Hendes ejer Britta ankom med fly ved 8 tiden om morgenen, og kl. 16 fløj de retur. Vi havde en hyggelig dag sammen med gåture med både hvalpe og voksne, træning og masser af snak. Britta og hendes søster er blandt den hårde kerne af finske hundeførere, der træner bruks med deres collie. Meget dygtige begge to – og jeg glæder mig til at følge med. Det var hårdt at vinke farvel til lille Jazzmin ved rulletrappen i lufthavnen. Fantastisk at få billeder og videoer i dag af en glad lille hoppebold, der bare tæsker rundt og har en fest i sit nye hjem og land. Også video fra lufthavnen, hvor hun glad render i forvejen i fleksline mellem vogne, kufferter og alm. kaos.

Så nu er Jayme, de 4 “gamle” – og Dobby tilbage her. Hvalpegården er fjernet, og hverdagen begynder at ligne noget normalt igen. Men hvor vil jeg glæde mig til at følge de små – det her kuld har været en drøm af lave i mange år, og de mere end lever op til forventningerne indtil nu.

Som altid er vi i gang med socialiserings-skemaet – og konkurrencen om flest krydser. I love it! Hvalpekøbere med humor – me like! Der er gået inflation i punktet “gravko” 😀 Den er også sjov, når man skimmer skemaet – at der ståren grav ko og blomstrer der 🙂 For år tilbage satte en hvalpekøber kryds og postede et billede, hvor hvalpen STOD på gravkoen.

Den er overgået nu. Lone overtalte en stakkels sagsløs gravkofører til at tage Derfel på skødet – og så var der video, hvor han kørte gravko. Jeg smågriner stadig i skægget over det. Næste dag var Marieanne ude og finde en gravko – og video af det.

I dag postede en 3.så video af en vicevært taget som gidsel i vores socialiseringsshow. Han fik en hvalp på skødet i sin havetraktor.

Jamen altså – sikke en fest. Og hvordan skal Jayme og jeg overgå det ??

Hvis nogen derude har noget sjovt og vildt på hjul, som hun kan få lov at styre – så sig venligst til! Tak!

Herunder playdate mellem Jackie og Joy. Foto : Marieanne Larsen – tak for det <3