Nu går vi mod køligere tider – og energien og fokus er igen rettet mod hundetræning. Sommeren over, har det primært været min have som var sjov. Hundene har fået lange ture,og træningen i schæferklubben er også passet, men jeg har også holdt en del fri fra træningen.
Som skrevet i forrige indlæg har der også været en del udfordringer med hunde, der ikke havde det helt godt. 2019 har været et spooky år.
MEN – status på Prima er at hun har det fremragende. Nu er der gået 4 uger, og hun jodler glad rundt og der har bare INTET været. Så ingen tvivl om rette diagnose er fundet – og “kur” ditto. Træningsmæssigt er hun helt fantastisk pt – og vi fået trænet en masse. I denne uge har vi været ude og træne med venner både mandag, torsdag, fredag – og så træningen i sch.klubben lørdag, og hun arbejder HELT fantastisk. Hun er ikke til at køre træt, trods varme osv – og der er ingen regning at betale dagen efter i form af kvalme. Tænk, det skulle være så enkelt.
Vi er lige gået i gang med LP2 – men jeg har faktisk meldt hende til prøve om 1 måned. Det når vi nok ikke at blive helt klar eller stabile til – men så er vi i gang 😀 og det er FEDT. At se det lille myr rende ud i et felt eller om en kegle med 200 i timen, er bare MEGA fedt. Ja – LP er og bliver bare min sport.
Det har været et tankevækkende forløb med Prima her – og det er ikke første gang jeg oplever, at når man har en hund,hvor symptomerne falder lidt udenfor de vante kasser, kan det være rigtig svært for dyrlægerne. Mange gange er løsningen så prednisolon……..for måske virker det. Når der ingen diagnose er, hives det kort frem – og det er jo altså ikke gratis. Vidundermidlet, som ofte øjeblikkeligt “lindrer”, men langsomt og sikkert ødelægger den, som får det.
Min dyrlæge nævnte kort for et stk tid siden, at det kunne være man skulle prøve det med Prima – det var inden, jeg fandt ud af hvad der var med hende. “Ikke tale om” var mit svar – hendes symptomer bærer på ingen måde præg af noget auto-immunt – hvilket auto-immun sygdom giver kun symptomer om morgenen ??? Næææh, det havde jeg jo ret i, sagde han – og kløede sig lidt mere i håret.
Jeg har flere colliehvalpe, som træner hos mig pt. 2 på hvalpehold og 1 på unghundehold. Den ene af dem på hvalpeholdet, har haft dårlig mave siden den flyttede til ejer. Ikke bare lidt – men voldsomt meget. Der var intet hos opdrætter – men den blev så opereret for navlebrok inden fraflytning og fik i den forbindelse antibiotika – også en lidt skrap en af slagsen, efter min mening.
Nå – men hvalp flytter, og har dårlig mave med det samme. Alt det sædvanlige prøves – skånekost, prokolin osv – intet hjælper. Det bliver bare værre og værre. Hvalpen er glad og fro – og ser fin ud. Jeg ser hende til træning og energi og humør fejler ikke noget.
Jeg lytter lidt på genvordighederne, men går ikke mere ind i det – det er jo ikke helt mit bord, og man skal heller ikke blande sig – og jah, har haft rigeligt om ørerne selv også 🙂
Nå – men jeg følger jo lidt med både fra ejer og opdrætter – og der tages blodprøver og leveres afføringsprøver – og alt er fint. Endelig finder man så, at hun har candidasvamp i tarmen – og alt for meget af den. Men ejer får ikke noget med hjem til at slå den ned – eller anvisning til “hvad så”. Inden da har dyrlægen først talt om en arvelig sygdom hos collie/schæfer, som det kunne være – som hverken jeg eller opdrætter nogen sinde har hørt om, og der er heller aldrig set lign. tilfælde i fam. før. Hm – ikke så sandsynligt, bliver vi enige om……..
Så afleveres der flere prøver, og en viser ganske let forhøjelse af hvide blodlegemer, kortison og en værdi mere, jeg ikke lige husker. Men det var så ganske lidt, dyrlægen sagde at det kunne være helt anderledes 1 time senere. Men hun aner ikke hvad der er med hunden – og opdrætterens henvendelser ønsker hun ikke at svare på. Det har jeg også oplevet en gang – og finder det meget mærkeligt, for som opdrætter besidder vi jo en vis viden om linier og familie, som måske kan hjælpe (?) Ejer ønskede opdrætter og dyrlæge talte sammen. Men nej – ville dyrlægen ikke.
Nå – men nu fiskes der og famles i blinde – og pludselig mener dyrlægen så, at den let forhøjede kortison nok betød hunden havde addisons ( sygdom i binyrerne ), og ville sætte den lille hundehvalp på prednisolon. WTF ???? Da jeg hørte det, kunne jeg ikke bare lytte mere. Det var jo totalt forrykt – og vidnede om der bare blev prøvet at ramme et eller andet, som kunne passe.
Jeg ringede til ejer, og spurgte lidt ind til kost m.m – og om jeg måtte få lov at lave en kur til hvalpen. Det måtte jeg godt – ejer var efterhånden ret opgivende omkring det hele.
Jeg er IKKE dyrlæge, men jeg har har alm. snusfornuft – og så troede jeg faktisk engang selv jeg havde candida, og huskede man kunne gøre meget selv.
Så mig ind og læse op – og så lavede jeg en kostplan m. diverse tilskud, som skulle sulte svampen ud, og hjælpe de gode mikroorganismer. Jeg var nemlig ret sikker på, at den svamp havde fået gode kår pga antibiotikaen – en alm. bivikrning ved antibiotika er f.eks svamp på tungen ( hos mennesker ) – så det synes jeg lød mest sandsynligt.
Jeg aftalte med hende, hun skulle få en tid hos mave/tarmekspert også – for den alm. dyrlæge famlede tydeligt i blinde – og så kunne vi prøve det her, til han havde tid.
Jeg lavede en kost totalt uden kulhydrater. Candida elsker kulhydrater – og lever af det. Hvalpen fik skånekost – som er fyldt med korn. Dvs – “not good” i min bog.
Dvs hjemmelavet mad – og tilskud af knuste æggeskaller for kalk – og udtræk af hvidløg. Svamp hader hvidløg.
I dag kom så en glædesstrålende besked – for første gang nogen sinde havde hvalpen haft normal afføring – og senere på dagen igen. Ikke ud 6 gange om natten med vand, der løb ud – nu var de slet ikke ude om natten. Sikke dog nogle fantastiske nyheder at få – happy happy!!
Det er 3 dages tid siden de startede på kuren – og allerede er der så fin effekt <3
Ejer meddelte hun nu åbnede en flaske vin – og tiden hos ekspert er nu udsat – og vigtigst af alt : hvalpen undgik at komme på prednisolon, som er noget at det værste møg.
Igen en enkel løsning – løst med husmoderfornuft og et par timer på google.
Mine dyrlæger er åbne og lytter til mig – vi har et super samarbejde. Jeg har verdens bedste dyrlæger.
Men jeg ved ikke hvad der sker nogle gange andre steder…………når husmoderfornuft og finfølelsen med dyret viger for maskiner, målinger og kasser alt skal passe ind i. Så går det lidt galt af og til. Frustrerende at opleve. En kombi ville være mest hensigtsmæssig.
Nu vil jeg glæde mig til at følge den lille hvalp fremover – for hun er en dejlig, livlig, glad og social pige – så nu skal hun bare have det godt!!
Så helt fri for syge hunde har jeg ikke været den sidste tid – men heldigvis stortrives mine egne. Også Donna som bliver 12 næste måned – og Silver,som bliver 13 i november.
Jeg nyder tilværelsen pt – masser af god træning, dygtige hunde, gode træningsvenner og så min have. I fredags havde vi en session igen hos Knud – Marieanne, Knud og jeg selv – og det er mega fedt. Det giver en masse – og hver gang har vi lektier for, som skal leveres til hinanden den efterfølgende gang.
Det er topsuper at have nogen at følges med. Jeg savner ofte gamle dage hos Hanne Hedegaard, hvor vi var de samme mennesker, som ligesom fulgtes ad. Anno 2019 zapper man rundt, og er lidt på hold det ene og det andet sted, og holdkammeraterne er ikke de samme 2 perioder i træk. Det er meget mere individuelt, end holdfølelse – og for mig bliver det en ensom og kedelig færd.
Det finder jeg også i schæferklubben. Prima og jeg er på hold med 3 ( dejlige ) schæferhunde, og jeg glæder mig hver lørdag til at skulle ud til træning. Vi kan i den grad sagtens være med – hun kan det samme som dem, med samme tempo og intensitet. Det er fedt at konstatere.
Jeg har arbejdet med stå og sit under gang seneste uge, med henblik på LP2. i IGP er det jo sit og dæk – vi fik så at vide, vi skulle tage øvelsen på IGP2 niveau – i løb. Jeg spurgte om det var ok med stå og sit i stedet, da jeg ikke ville forstyrre mit LP2 program lige pt. Det var helt ok. Spændende var det – og min lille sorte raket lavede bare en knaldstå og en knaldbangsit, mens jeg spænede rundt og stod ellers helt stille.
Sikke en hund, jeg har – hun er awesome <3 – og hvor hun rykker for vildt nu, hvor hun har det topsuper igen!!
Jeg har lavet et album med hvad der sker i haven også – hvis det skulle interessere nogen. Det er mest lavet til mig selv – for jeg synes det er hyggeligt at have at kigge på til vinter og i planlægningen af næste sæson :
