Så ankom D-kuldet!! Vanen tro her i huset, er det aldrig helt uden dramatik – men som det plejer, er det hele endt godt.

Donna havde en mærkelig dag i går – ikke rigtig opblokning, men noget skete. For det første faldt hendes temp slet ikke – den er blevet taget 3-4 gange dagligt den sidste tid. Et ellers sikkert tegn er jo, den falder med 1-1½ grad. Det skete så ikke – den faldt lidt, men slet ikke i den størrelsesorden.

Hun gispede heller ikke videre, eller virkede som om hun havde ondt. Hun gravede en del, havde dårlig mave – og ville ikke spise. Derudover havde hun neglet en tøjbamsecollie på min datters værelse, og den var hendes hvalp. Hun bar rundt på den og passede rigtig godt på den. Hmmmm – mystisk billede, men der var alligevel nogle tegn på, at “noget” skete.

Det gjorde der også – lige pludselig i aftes – helt uventet – BUM, så gik vandet. Wow – godt det hele var klart. Jeg ringede til Jeannette, som bor 200 m herfra, og skulle være med. Så skete der ikke så meget – hun havde et par småveer, men alligevel kunne jeg mærke der sad en hvalp i fødselsvejen, men så gik alt tilsyneladende i stå. Ud og gå tur, malke ud, provokere lidt i fødselsvejen – og flydende kalk blev givet. Næh – ingen rigtige veer, så mig ind med fingrene og få lirket hvalpen langsomt men sikkert ud. Det kunne lade sig gøre, da den var meget lille – 129 gram. En lille zobel han – stendød. Desværre – men der lå en enkelt hvalp langt nede i livmoderen, og scanningen viste han var den eneste tilbage dernede. Alle dem omkring var gået til og resorberet. Han har så heller ikke været helt god.

De resterende 3 lå rigtigt langt oppe i livmoderen, så de havde lang vej ned – det kom til at påvirke resten af fødslen. Der gik ca. 5 kvarter mellem hver hvalp. Alle 3 efterfølgende var sædefødsler. Først de 2 tæver – og så endnu en han, som faktisk også var død, da han kom ud. Han var lidt længe undervejs, men sad for langt inde, til jeg kunne få fat i ham. Vi stimulerede som tossede – og endelig kom han. Hovedet dinglede ned – han var hinsides. ARRRGHHH SGU, jeg lagde fingrene bag nakken på ham og “slog” nedaf et par gange for at tømme lunger for vand. 2. gang så det ud til tungen lavede en lille bevægelse ?? Meget lille – jeg var i tvivl om jeg så rigtigt, men udbrød : Der skete sgu noget – Jeannette stod klar med håndklæde, og så blev han frotteret godt og grundigt, og hovedet lidt nedad igen, og jeg sugede. Der kom MEGET vand ud – også ud næsen. Vi sugede også næseborene. Jeannette syntes hun så endnu en lille bevægelse, men han lå helt slap i hænderne på hende. VI GIVER SGU IKKE OP, sagde hun – og GU GØR VI EJ, og så fik han hele turen igen, og pludselig trak han benene op under sig. KÆFT mand, vi jublede, og så blev der kæmpet igennem.

Der kom langsomt – meget langsomt – mere liv i ham, men han fortsatte med at hive efter vejret, lidt som en fisk hevet på land. Hmmm – vi kiggede lige engang på hinanden, for hvad nu ? Men han kom sig – jeg har så bare måttet slås med gennem dagen i dag, at han da godt nok ikke ville sutte. Jeg overvejede faktisk om han skulle have en hjerneskade, grundet manglende ilt, men reflekserne var fine, hans lyde normale osv.

Fik både Donna og hvalpe tjekket hos verdens bedste dyrlæge Nina i dag – og han er tip top den lille, og efterfølgende har vi også fundet ud af, at mors patter faktisk er ret gode .

Donna blev så tiltagende dårlig i dag – gispede en del, og gik også fra kassen, selv om hun VIRKELIG er meget glad for dem. Åha – mindede mig om Andrea fra sidste kuld, som havde kalkchok. Tog hendes temp – og shit – 39,9. Hen og finde vandopløselige kalk-piller, og så knaldede jeg sådan en i hende, og så babu afsted til dyrlægen. Hun mente ikke det var kalkchok i tlf – men jeg var ikke i tvivl. Kunne også se musklerne i bagpartiet sitre let. Ja – og det var jo det, og vi nåede heldigvis hurtigt frem. 2 sprøjter – og så skal hun havde kalk kontinuerligt den næste tid. Mystisk at både Honey, Andrea og Donna har fået det. De har fået hver sin mad –
hhv Royal Canin, BARF og Orijen – og ingen ekstra-kalk eller lign. som jo frarådes stærkt. Nå – men nu kender jeg jo gangen i det………

Mor og børn har det super nu her til aften, og alle 3 sutter flot, og ser allerede rundere ud.

Det var også i dag Casey, Cloie og Dina skulle have taget HD-billeder. Dina og Cloie løber agility, så rart med en status. De sidste 4 i kuldet får taget senere på sommeren ( og TAK for I tager de billeder – SUPER godt!).

Cloie og Jeannette løber agility….

Dyrlægen må jo ikke sige noget, og nøjedes da også med at sige det så pænt ud – og pigernes hofter var meget ens. Så må vi se hvad DKK siger til det. Men dejligt at vide hofterne er gode! Så er det bare ud og løbe agility!!

Så en spændende dag på mange planer – måske endda lidt for spændende. TAK til Jeannette for at hjælpe med fødsel, og tage begge tøserne til HD foto. TAK til Karin for at holde øje med Donna + hvalpe, mens jeg luftede den øvrige flok ved stranden. Hvad dælen skulle jeg gøre uden jer ???