Det er længe siden, jeg har fået opdateret. Tiden render lidt fra mig. Der har været meget at se til et godt stk. tid.

Hvad er tiden så gået med ?

Joh, der har været flere hvalpe af huset forbi på ferie. Og så er det jo, som når børnebørnene kommer på besøg. Vi skal ud på ture og se verden og opleve en masse. Dels for de bliver kørt lidt trætte, men også så jeg oplever DEM, og lærer at dem at kende – og ser hvordan de har udviklet sig.

Som skrevet sidst har Casey fået konstateret cancer. Hun er her endnu -heldigvis!! Og intet at mærke på hende. Jeg googlede diagnosen – og median-levetiden efter sådan en diagnose, er 3 mdr. Det er ca. 3 mdr siden hun blev scannet og fik diagnosen nu, så hun er så på den “gode” side at statistikken.

Jeg må indrømme det sidder meget i baghovedet, at hun pludselig kan blive rigtigt dårlig, og vi må akut af sted og sige farvel. Mange andre “småproblemer” hist og pist føles ret ligegyldige på den konto. Man får sat tingene i kontekst.

Donna er her også endnu – og hun er mega glad, leger med de andre og hopper selv ud/ind af bilen. Hun bliver 13 år på torsdag. Hun får ingen former for smertestillende – hun har det rigtig godt. Det er virkelig en glæde med sådan en gammel pige, der bare er fit og glad.

Efteråret er på vej, med regn, rusk og kulde – og jeg er i gang med nogle ting i huset også. Jeg skal have lagt ny varme ind denne måned. Min søn er flyttet hjemmefra 1. sep, hvor jeg var flyttemand. Så nu er her et tomt rum, jeg har sat i stand. Årstiden kalder på redebygning og “hygge” og det nære. Jeg elsker det. Jeg høster stadig en masse i haven – og fryseren er fyldt godt op. Jeg har rundet 120 kg frugt/grønt ( mest grønt ) af egen avl.

Men der har ikke været helt så meget tid til at dimse rundt og hygge her i huset – for nu er hundeverdenen lukket op igen, efter nedlukning ifm corona, og så er det med at få meldt til prøve. Flere jeg var meldt til, blev aflyst – og nu aflyses der igen hist og pist. I går blev der dog gennemført LP/rallyprøver i collie-klubben, og som altid var vi med.

Prima var meldt til LP2 – og Fanny i rally champ.

Primas hvalpe er nu 9 mdr,og de første 4 mdr fik jeg ikke trænet. Der havde jeg Dobby boende,til han kunne flytte til Sverige – og også min egen lille hvalp, Jayme. Det var svært at komme en masse af sted alene med mutti. Men SÅ skulle den have en over nakken. Målet var LP, hvor hun jo siden lille er trænet i brugslydighed. Det gik op for mig, de to ting hiver i hver sin retning i hende. Hvor brugslydigheden er meget lange stræk, stor udholdenhed osv – er LP mere korte stræk med flere detaljer. Det første kræver et højere modus end det andet. Jeg har trænet et høje modus op,som giver hende fantastisk intensitet og tempo – men sjusk og frustration, når der så hele tiden “brydes af” for skridtøvelser og lign.

Så jeg har arbejdet med modus og detaljer. Ændret en masse – på jah 5 mdr 😀 Jeg synes vi har nået en masse og knoklet, men 5 mdr er faktisk ikke lang tid, når sådanne ting skal ændres.

Hun gik en fantastisk prøve – og det hele lykkedes. Ingen vov vov på noget tidspunkt og ingen frustration. Jeg har simpelthen kodet adfærd om på 5 mdr, og det tager jeg lige en ekstra kop kaffe over i dag. Det er DET, jeg synes er allermest spændende at arbejde med – adfærden,modus og det at “ramme” hunden lige DER,hvor den arbejder bedst.

KÆFT, en prøve hun gik – og en meget glad dommer. Hun fik 0 i søget, da der var meget kraftig blæst. Man kunne se hun var i tvivl – søgte længe, og tog så endelig en. Det var ikke den rigtige. Hun har ellers var rigtig sikker altid, men de lå på række, det var kraftig sidevind – og hun tog den næste i rækken. Så færten har blæst hen på den.

Fedt tempo, fed FVF med total intens hund, og flotte points i alt det andet. Helhed : Skønt og ivrigt par. Tilpas afbalanceret F arb. Og fin ivrighed hos lille hund. Mangler kun de allersidste detaljer. Bare klø på I er godt på vej”

Ordet “ivrig” er brugt 2 gange – og dækker nok Prima meget godt. Jeg elsker den hund og hvad hun er <3 Meget taknemmelig over at måtte købe hende, og imponeret over opdrætters avlsarbejde!!!

Fanny debuterede i Rally champ-klassen. Vi har til gengæld ikke fået trænet meget eller nok. Vi har trænet de nye øvelser i klasse – rundt om kegler f.eks – men jeg har kun sat en eneste hel bane op og gået for øvelse. Det er jo alt for lidt rutine at have. Men hun blev meldt til for at være med – og som booster for at komme i gang med klassen 😀

Det gik også godt – startede med at bakke foran, hvilket altid får hende til at ryge op i modus – så næste øvelse (dæk ) krævede en ommer, da hun var lidt crazy i hovedet der 😀 Så fik vi endnu en 3´er for meget ude af pos og 5 1 ére. Resten gik godt, vi havde godt flow – og det lykkedes mig at få hende ned i rette modus efter første omgang stress-bakken 😀 Fed oplevelse – og 3. vinder på dagen med 89 points.

Jayme var med og træne forstyrrelser – og hun er bare übersej <3 Jeg er så glad for hende.

Det er ellers en hård periode, og jeg kører på pumperne. Sidste weekend stod den på udstilling, hvor 5 hvalpe af huset var med + Kayleigh. De 4 vaskede jeg og gjorde klar de 2 dage op til ( pfyh ).

Så hjem efter en lang dag, sove 2 timer – stå op 23.45 – og køre til Örebro i Sverige. Det tager ca. 8 timer. Marieanne kom og kørte med – og TAK for det. Jeg havde ikke klaret at køre så langt alene.

Icha skulle parres,og hurra for progesterontest – hun var klar allerede dag 8 og 9 😀 Det er dælme tidligt – man regner som tommelfingerregel med dag 12/14 – så det var akut afgang, da dyrlægen ved første test sagde “Du skal køre i morgen”.

En lille hilsen fra oldemor Andrea – der også toppede dag 8/9 <3

Jeg har skrevet mere om hannen osv under hvalpe, men må sige han var en oplevelse ud over det sædvanlige. Lækker lækker hund, med totalt rette balance, super ro også – og et mega intelligent blik. Han er vokset op på amr hundekennel – som rigtig kennelhund – og boet sådanne 3 år. Nu lever han i alm familie, elsker børnebørnene og er en mega lækker, livlig hanhund.

Særligt imponeret var jeg over at han kom hen på kennel Springmist, hvor der bor en anden hanhund ( Jimmi – Kayleighs far ) – og hanhund fra kennellen ( Tobbe – tiltænkt avlspartner ) var der også. Tobbe havde forsøgt 2 gange at parre Icha, hvor det ikke lykkedes. Nu kom Casey så – og gjorde det med det samme. Før, under og efter, gik alle 3 hanner ( og et par tæver ) roligt rundt mellem hinanden. Stod side ved side og tiggede ved kaffebordet osv.

3 virile hanner, med løbetidstæve-duft over alt – og parringer – gik bare og hyggede side ved side. Det havde jeg ikke troet kunne lade sig gøre, men siger meget om de hundes temperament.

Jeg ser meget frem til det kuld. Icha er en fantastisk tæve – jeg har været vild med hende fra helt lille. Lækker intensitet, super social – og bare gennemsød <3 Casey har meget af det samme, og typemæssigt ligner de også hinanden. Han er ikke en stor amr hanhund – han er let og elegant, lang i kroppen – og ligner en der kan løbe en hel dag. Hans mor er korthåret collie. Den elegance de ofte har, bærer han også.

Meget spændende – nu er det bare at vente og se om det bar frugt.

Vi var hjemme igen søndag aften – og jeg kørte derefter rundt og hentede mine andre hunde, som blev passet 3 forskellige steder. Jayme ( og søster Joy ) var også med i Sverige.

Jeg har stadig ikke fået indhentet den manglende søvn det døgn – håber der bliver tid til det de næste dage.