Blog Image

Lapinettes blog

Stikket hevet ud

Uncategorised Posted on Fri, March 20, 2020 21:29:45

Det er mærkelige tider, vi lever i – og det er kommet lige pludseligt.

Jeg indrømmer gerne, jeg synes det er utrygt med covid-19. Jeg er ikke så bange på egne vegne, men der er en del mennesker omkring mig, der helst ikke skulle have den. Jeg har så også nogle hunde, der er afhængige af jeg kan komme ud med dem hver dag osv – så en uge sengeliggende med feber vil jeg også gerne selv undgå.

Så vi lever en meget stille tilværelse herhjemme pt. Min søn har sabbatår, inden han starter på universitetet næste år, og arbejder pt for større tele-selskab. Han har fået udstyr hjem, og kan gøre det hjemmefra. Jeg har aflyst alt jeg ellers laver – hundetræning, hundevask osv

Vi vågner tidligt ( læs : hvalpene gør 😉 ) og ca. kl. 7 står vi på stranden til gåtur. Hvalpe, Fanny og Prima. Vi har det stort set for os selv derude – af og til ser vi lige en menneskeskikkelse 100 m væk, men that´s it. Så tuller vi rundt der – og så hjem og tage de gamle vovser i skoven. Der møder vi aldrig nogen. Så er det fodrings og kaffetid – og så står resten af dagen på praktiske gøremål i hjemmet. Evt lidt hundetræning hen på eftermiddagen – og så aftentur – og det var den dag. Dagene ligner hinanden – og det er rent ud sagt noget kedeligt, men det må til.

Jeg er glad for jeg har nået at være rundt og socialisere en masse med hvalpene – de skal nok klare sig. Jeg har endnu ikke fundet noget at udsætte dem for, som de syntes var overvældende – alt er bare party og spændende, så tænker de klarer nogle stille uger. Men JEG kunne nu godt tænke mig at lave flere forskellige ting med dem.

De blev re-vaccineret i fredags. 12 uger vaccine + rabies. Så skal der gå 3 uger, og så må Dobby flytte til Sverige. Som tidligere skrevet, har hans ejere ( og primært farmand ) været og besøge ham rigtigt meget. I perioder stort set hver dag. Anders og jeg kørte også til dyrlægen sammen og fik hvalpene vaccinerede ( og hvalpene var fine – masser af ros fra Nina <3 ).

Anders nåede lige at smutte over broen lørdag 11.30 – kl. 12.00 lukkede grænserne. Men han nåede hvalpetræning og nogle timer sammen med Dobby her – derefter er det simpelthen 3 uger uden samvær med Dobby.

Det skærer i hjertet :/ De er jo blevet SÅ glade for ham – og har været så meget sammen med ham som overhovedet muligt, og så er det bare “cut”. De kan ikke engang hente ham, når han bliver 15 uger. Jeg HÅBER jeg til den tid kan køre over broen, og så aflevere ham derovre, så de kan få deres hund. Der har været lidt forskellige meldinger de sidste dage – først at det kunne man godt. Så – at det kunne man i princippet godt, men skulle i 14 dages karantæne hjemme igen. Det er jo ingen option – jeg er nødt til at kunne komme ud og lufte mine hunde.

Fik en supersød besked fra svensk opdrætter, som arbejder på færgerne DK/Sverige – og tilbød nogle af “gutterne” kunne tage ham med over, hvis alt andet brændte på. Vi må se……….Super med en plan B – og plan C er der også. Kommer der et udgangsforbud i DK, er der nok ikke så meget at gøre :/ Det tror jeg desværre kunne blive en realitet. Tiden pt er en øvelse i at tage en dag ad gangen – ingen ved hvad morgendagen bringer………. Det er det eneste, man kan regne med pt.

Men det går godt med hundene her, og jeg har indledt havesæsonen 2020. Jeg har sået tomater, forskellige blomster, auberginer, peberfrugter osv . Et hjørne af stuen er fyldt med potter, spirer, varmekasser osv. Det ser ud til at blive en del mere omfattende end sidste år, som ellers var heftigt. Jeg ELSKER det <3

Der er også mange fine tilbagemeldinger på hvalpene. De har det godt og ejerne er SÅ glade. Der postes masser af billeder, videoer m.m. hele tiden. En del kommer i galleriet her hen ad vejen. Jeg synes Jayme udvikler sig hamrende godt – også arbejdsmæssigt. Hun har Donnas “hjerne” og vilje – og Primas tempo. Hun er ÛBER lækker, synes jeg – og synes ikke tidligere jeg har haft en hvalp, der i grad sparkede r….. I går kom så en video fra Finland – og HOLD da op, de er kommet langt. Det var lige en kæbe, der ramte gulvet her i førerbunkeren…….Jeg bøjer mig i støvet.

Jaymes elefant er på plads – og “rundt om pind”, Twist på kun verbal kommando, fremsendelse til hoolahopring og et super følge allerede. Hun elsker at arbejde. Også så meget der af og til lige kommer et glædeshop 😀

Se her : https://jkuld.lapinette.dk/#share?id=8818680b-4410-4607-bff8-d6da5bcfb96e

Det er spændende med en masse nye venner i Finland – og følge dem. MEGA lærerigt og inspirerende. Jah – og har en del tyske og svenske i forvejen. Det er sundt, mærker jeg – at komme lidt ud af andedammen her i DK.

I april starter jeg LP træning med Prima – vi mangler en færdselsprøve, og den tror jeg ret let vi få nuppet her i 2020. Alle problemer med dæk er nu helt væk, efter hendes tarm er kommet på plads og hun har fået hvalpe ( og tænkt på noget andet ). Så går vi i gang med at arbejde på at komme i LP3. Jo længere op i klasserne med Prima, desto lettere vil hun få det. Hun ELSKER løbeøvelser og alt med tempo, så tænker LP3 er lige hende 🙂

Havde satset på en LP2 her i forsommeren – men jeg tænker alt nok bliver lagt ned flere mdr frem :/

Her et billede af flokkens grand old Lady………..verdens bedste Donna, som bliver 12½ her primo april.




Torsdags-fri

Uncategorised Posted on Thu, March 05, 2020 12:39:16

Så er der frokostpause, efter fuldt drøn på siden kl. 7. Hvalpene sover stort set igennem nu – jeg er nogle nætter oppe ca. 5 og have dem ude. Andre gange sover de til kl.6 – 6.30 – og så står vi op der.

Morgenluftning kræver en plan. 2 hvalpe med partyyyyyy, som dog ikke må gå alt for langt. Prima og Fanny med drøn på – men Fanny nu i løbetid. Donna og Casey kan godt gå langt, men de snuser en masse og har bestemt ikke så travlt som de yngre. Så der skal laves en plan.

Nogle gange kommer de små ud på egen tur rundt til steder med udfordringer ( bycenter, Dragør by osv ) – og så får de 4 store tur bagefter til stranden. Andre gange er det 2 hvalpe + Fanny/Prima til stranden – og så får de 2 gamle deres egen tur. Det har så også været til stranden de sidste dage, for nu er der kommet ramsløg i skoven lige op ad – og vi elsker ramsløgspesto herhjemme. Der ryger betragtelige mængder af det løbende. Det bliver plukket på tur med de gamle.

Dobbys svenske familie er en klasse for sig selv. De er og hente ham stort set hver dag – og lave ting med ham. Jeg er mega imponeret. Sidste uge var det 5 dage ud af 7. Eller det endte vist med 6 – for en af fridagene endte det alligevel med Anders kom og lånte ham + balje og pind, for at kunne træne til hvalpeholdet.

Tjek evt deres instagram-profil – der opdateres livligt med billeder og små videoer. En fornøjelse at følge – og ikke bare for mig. De har mange følgere. Dobby bliver en insta-hund 😀 Jeg er også imponeret af de billeder de kan tage med deres tlf – WOW. Søg på roughcollie_madness

Det er en fornøjelse at følge med over hele linien – super dedikerede ejere, og masser af updates hele tiden til kennelmor. Me like <3

Jeg hugger billeder sådan lidt hist og pist – og smider i deres foto-album i galleriet 🙂 Jeg har fået lov 😀

Hverdagen kører igen – og træningen er startet. Jeg har været af sted nogle gange med Jayme og også Prima. Det bliver et heftigt forår, hvor jeg er meldt på en del hold. Men det føles rart, efter at have holdt totalt pause gennem hele barselsperioden.

Jeg har været spændt på om det havde ændret noget i Prima at være blevet mor. Modnet hende måske……….eller (?) Hun er totalt den samme – ingen ændring der. Mega intens, alt foregår med 180 i timen – og er der fristelser på banen i form af f.eks gåselo.., så ryger hjernen totalt. Hun er SYG med alt spiseligt – og det har hvalpene arvet 🙂

Eneste ændring er, at nu har hun ingen problemer med at ligge i dæk. Den var ellers forhekset tidligere – hvor det så viste sig hun havde gået med en tarm i klemme rigtigt længe. Måske altid. Det blev opereret på plads – men stadig nølede hun ved at ligge i dæk. Klart nok – hun har oplevet det har gjort ondt rigtigt mange gange, og det husker kroppen. En god lang pause,hvor hun har lavet noget HELT andet, har fjernet den kodning – og nu er der ingen problemer. Det var, hvad jeg håbede på. Jeg har ofte erfaret, at hvis noget driller, eller hundene har nogle kedelige oplevelser – så er det bedste man kan gøre at hive stikket totalt i lang periode, og lave noget andet. Når man så vender retur, er situationen en helt anden.

Det var det samme efter vi havde indbrud og Fanny var udsat for overgreb af en eller anden slags. Derefter trak hun sig/reagerede på især høje mænd. Det oplevede jeg også til prøver – bl.a. reagerede hun på Knud, som hun har kendt og været glad for siden hun var helt lille. Men sådan er traumer jo – de er ikke rationelle. Jeg kender det fra mig selv.

Så stikket ud 1 lille års tid – og så startede vi igen, og nu var det gledet ud af bevidstheden.

Jeg tænker det er det samme med Prima og hendes oplevelse sikkert mange gange med at dæk gjorde ondt. Lang periode uden den oplevelse er selvhelende. Man ribber ikke op i “såret”. Gør man det, tager det langt længere tid.

Prima har en fest med sine 2 hvalpe – og man skulle tro der var tale om 3 hvalpe. De vælter hus og have mange gange dagligt. Det er godt for hende Jayme bliver her – for de kører totalt på samme level – nok sådan et særligt madness-et 😀

Dobby er lige afleveret af ejer,og nu tæsker de rundt og leger alle 3. De burde i den grad være trætte!!! Men nu venter jeg på de sover,og så skal dagens ærinder klares.


Z…………………..Z…………………Z……………….



Pfyh

Uncategorised Posted on Mon, February 24, 2020 22:24:31

Så må jeg hellere prøve at samle op her. Ikke den nemmeste opgave, for der er løbet meget vand i stranden siden sidst.

Well – 5 hvalpe er nu flyttede hjemmefra. Det bliver ikke nemmere, jo ældre jeg bliver. Det er knaldhårdt. Først er der al planlægningen, så forhåbning om tæven er drægtig. Så skal drægtigheden gå godt, den nervepirrende fødsel – og så 8 uger stort set uden søvn, og hvor jeg knokler i døgndrift. Jeg er meget på – fra de er 5 uger står jeg op flere gange om natten for at lukke dem ud. De er som regel renlige fra de er 5 uger – det er disse hvalpe også blevet. Mangel på søvn, mange gæster, esktremt meget rengøring – men det hele båret frem af omsorg og kærlighed for/til de små. Og vupti – så skal man give slip.

Jeg har igen været heldig, at der stod nogle super hjem klar til at tage imod.

I 11. time ventede øjenlysning og sundhedsundersøgelse. Også altid spændende. Sundheden var fin på dem alle, og alle hannernes sten var faldet ned. 3 var fri på øjnene, 1 havde let CRD, 3 let CRD grænsende mod middel. En af disse havde en “plet” – noget det lignede en niveauforskel i øjet, som MÅSKE kunne være et colobom. Det kunne også være pigment – han var ikke sikker. Diagnosen blev “muligvis colobom” – han var dog ganske sikker det ingen betydning havde for hvalpens syn. Dette fik dog imidlertidig den tiltænkte nye ejer til at springe fra. Jeg havde 3 hold skuffede mennesker, der var kede af der ingen hvalp var til dem – og det første hold af dem, blev så tilbudt hvalpen her. De var ikke bekymrede over den plet overhovedet, og sprang til. En rigtig dejlig familie, som jeg var ked af ikke at kunne tilbyde en hvalp – så det endte alligevel godt for dem.

Planen var at parre Icha, når hun kom i løb – men det kom hun allerede for nu ca. 14 dage siden, og dvs jeg skulle til Sverige og parre hende samtidig med jeg skulle have de her hvalpe sendt godt af det. Det duer ikke – og i hele taget tror jeg en pause er godt nu til at lave lidt andet. Så det er skubbet til næste løbetid til efteråret.

Galleriet med J kuldet bliver nu opdateret med billeder fra de nye hjem. Hver hvalp får en mappe. Det er et nyt lay-out, der er trukket ned over hovedet her – men vælger man “samlinger”i øverste venstre hjørne, kommer mapperne frem.

Jayme bliver her hos mig – og jeg er aldeles begejstret for hende. Jeg havde hende til træning i lørdags i schæferklubben. Absolut mindste og yngste på holdet, hvor de fleste andre er schæfere på 5-6 mdr. Hun var mega-sej. Vi slalom om de andre, om pinde, lavede indkald og tandvisning. Træneren var helt vild med hende. Satte sig hele tiden ned til hende ” Neeej, hvor er hun fin” – og så ” HOLD da op, hvor er hun dygtig – er hun ikke kun 8 uger ?? “Æh tjoh – 9 i morgen”. “Jamen altså – jeg er SÅ imponeret. Sikke et fokus og kontakt.”

Jep – hun er sgu go´! Hun har Primas byttedrift og tempo – og måske endda mere end det. Også hendes stærke mentalitet og totalt cool adfærd. Der ligger 200 m skydebaner lige op ad – Jayme var iskold – eller døv. Hun ligner Donna af udseende – og har hendes ekstreme fokus. Jeg må indrømme jeg havde en klump i halsen, da jeg kørte hjem – Donna er 12½ år nu, og vores tid sammen går den gale vej. Tænk, så at få sådan en lille kopi her – i en opdateret version med nogle ekstra pakker lagt i.

Joy bor hos Marieanne, som også er meget begejstret – både omkring indlæring og mentalt. Derfel hos Lone – som har samme lovord.

Jackie er flyttet til Gørlev, til gode venner af Sheebas ejere. De har lært Sheeba godt at kende – og ville også gerne have “sådan en”. Det har de nu – og bor 5 km fra Joy, så første playdate har allerede været en realitet. Sikke en gave for sådan et par søskende.

Laddie i Hørsholm hos et par, som altid har haft collie/collieblandinger. De har altid trænet i politihundeforeningen, da Kim er politimand. Det glæder jeg mig til at følge – og han kommer også til træning hos mig! <3 . Det gør Joy i øvrigt også – og Dobby.

Dobby skal flytte til Sverige. Han skal bare være 15 uger først. Men når bjerget ikke kan komme til Mohammad, såeh……… kan hans nye familie komme rigtigt meget til DK og låne ham inden da.

Dobby skal bo hos Anders og Helen. Anders er komponist/musiker og arbejder meget i hele Norden – og også i DK rundt på teatrene. Lige pt er han f.eks i København – så i dag kom han forbi og lånte Dobby et par timer. Så var de ude og besøge en ven, som også har 2 hunde – og familiens anden collie Neville på 8 var også med. Han er meget tit med, når Anders rejser rundt på teatrene. Han har skrevet ind i kontrakterne han skal have hotelværelse, hvor man må have hund med. Det synes jeg er cool 😀 Der arbejdes pt på at låne en lejlighed her i Kbh, hvor de kan bo med Dobby i nogle uger inden de skelsættende 15 uger.

Hvis man er på instagram, kan deres collieliv følges på roughcollie_madness . Hele familien opdaterer den profil – også deres voksne børn, som af og til passer collierne. Et fælles projekt.

Jazzmin fløj til Finland i går. Hendes ejer Britta ankom med fly ved 8 tiden om morgenen, og kl. 16 fløj de retur. Vi havde en hyggelig dag sammen med gåture med både hvalpe og voksne, træning og masser af snak. Britta og hendes søster er blandt den hårde kerne af finske hundeførere, der træner bruks med deres collie. Meget dygtige begge to – og jeg glæder mig til at følge med. Det var hårdt at vinke farvel til lille Jazzmin ved rulletrappen i lufthavnen. Fantastisk at få billeder og videoer i dag af en glad lille hoppebold, der bare tæsker rundt og har en fest i sit nye hjem og land. Også video fra lufthavnen, hvor hun glad render i forvejen i fleksline mellem vogne, kufferter og alm. kaos.

Så nu er Jayme, de 4 “gamle” – og Dobby tilbage her. Hvalpegården er fjernet, og hverdagen begynder at ligne noget normalt igen. Men hvor vil jeg glæde mig til at følge de små – det her kuld har været en drøm af lave i mange år, og de mere end lever op til forventningerne indtil nu.

Som altid er vi i gang med socialiserings-skemaet – og konkurrencen om flest krydser. I love it! Hvalpekøbere med humor – me like! Der er gået inflation i punktet “gravko” 😀 Den er også sjov, når man skimmer skemaet – at der ståren grav ko og blomstrer der 🙂 For år tilbage satte en hvalpekøber kryds og postede et billede, hvor hvalpen STOD på gravkoen.

Den er overgået nu. Lone overtalte en stakkels sagsløs gravkofører til at tage Derfel på skødet – og så var der video, hvor han kørte gravko. Jeg smågriner stadig i skægget over det. Næste dag var Marieanne ude og finde en gravko – og video af det.

I dag postede en 3.så video af en vicevært taget som gidsel i vores socialiseringsshow. Han fik en hvalp på skødet i sin havetraktor.

Jamen altså – sikke en fest. Og hvordan skal Jayme og jeg overgå det ??

Hvis nogen derude har noget sjovt og vildt på hjul, som hun kan få lov at styre – så sig venligst til! Tak!

Herunder playdate mellem Jackie og Joy. Foto : Marieanne Larsen – tak for det <3





8. uge

Uncategorised Posted on Tue, February 11, 2020 06:46:02

Så er vi gået ind i 8. leveuge her. Dvs det er den sidste, inden hvalpene må flytte. De bliver 8 uger på søndag. Det er altid en hektisk uge. De nye ejere kommer på besøg, for at nå at bonde med deres hvalp. Der er stadig også kommende evt. ejere, der gerne vil forbi og kigge – for at se hunde og hvalpe af huset her. Jeg mener det er vigtigt at vise frem, så det prioriteres også højt.

Her til formiddag kommer Iris og chipper dem. DKKs chippe-dame her i området er en god ven fra schæfer-klubben. Hende som jeg har også har gået spor med privat, så det bliver også hyggeligt at vise hende de små pus og hvad Prima også kan levere udover spor.

Apropos schæferklubben, så var jeg til indskrivning søndag. Nu banker hverdagen på igen – for når hvalpene bliver 8 uger på søndag, så gør min egen Jayme det også, og hun skal på hvalpehold. Jeg er så glad for at træne i schæferklubben – folk har det rigtig rart med hinanden derude, og da schæfere er mere robust race, er der ikke så meget “pyller”. Man forventer implicit at “selvfølgelig kan hunden da det”, fremfor at tænke collie-sarthed eller lign indover. Det har helt konkret flyttet mig til ikke at pylre helt så meget omkring højden på spring f.eks og lign.

Og ja – så kan collien da selvfølgelig også!

Jayme kom på hvalpehold – og Prima har fået lov at rykke op på B holdet. Dvs IPO lydighed for voksne schæfere. Normalt må der ikke være andre racer på det hold, det er kun for schæfere. De andre racer må træne til og med færdselsprøve/Begynder B niveau, men så er det kun for egen race. Vi har fået disp. – og det er jeg meget taknemmelig over.

Prima er ved at være træningsklar også – foderstanden er allerede ved at være tilbage til normal, efter hun var blevet noget tynd af at bære 7 så store hvalpe + give mælk. Hvalpene har ikke fået mælk en lille uge nu,og jeg er fortsat med samme mængde hvalpemad. Det har givet noget, og jeg vil sige hun kun mangler ½ kg nu,så er hun perfekt. Hun tæsker rundt med legetøj igen nu og vil gerne en hel masse. Hun leger også rigtigt meget med hvalpene – og det kan man bare sidde og se på i timevis <3

Som skrevet er her gæster hele tiden og de seneste dage har budt på nogle mere spændende af slagsen. Et svensk par, som mistede deres ene collie i januar, og i første omgang gerne ville have haft en af hvalpene her. De var så desværre solgt, men de ville gerne kigge alligevel. Manden oplyste han ofte arbejdede i Odense nogle uger af gangen – og altid havde hundene med. Nå, er du musiker ? spurgte jeg – for lige det mønster der kender jeg fra tidl. svenske kolleger. Ja, det var han – han var komponist og havde skrevet musik til Skønheden og Udyret, der kørte på Odense Teater. Han rejse rundt på teater i DK/Sverige og arbejdede – og et krav var altid, at hundene skulle med.

Jeg har aldrig mødt ham, kvag mit tidl arbejde – men det er totalt min gamle verden, og det var SÅ hyggeligt med et lille link tilbage til det. De var her i går – trodsede voldsom blæst og nuppede en grim tur over Øresundsbroen, for at se hvalpene. De havde også deres collie med. Den er altid med.

Mega hyggeligt, og de var solgt til stanglakrids. Manden mente det var de smukkeste colliehvalpe, han nogen sinde havde set. Skønt at høre, selv om de ikke er lavet til at skulle være smukke. De ville også gerne have en hvalp fra næste kuld.

I går havde jeg så besøg af Pia Veikkolainen og hendes veninde Hanna, som også er collie-freak, og har hvalp fra Pia – og igen en hvalp fra denne. Pia er alias kennel Lumipilven og det er brugsarbejdet, hun brænder for,samt mentalt stærke collier. Hun har opnået imponerende resultater med hendes hunde og er i den grad et “navn”, indenfor collierne som arbejdshunde.

Hun var ejer af Primas mormor kuldbror – Eros vom Bopparder Hamm og har nu Rudi vom Bopparder Hamm på 2 år, udover sine andre hunde. Jeg har lært hende at kende i kennelgruppen for Boppierne. Vidoerne af hende og Eros ( som hed Eineri som kaldenavn ), var en af grundene til jeg endte med at hende en lille Prima. De indgik i det lange, lange arbejde omkring at finde en tæve udefra, som kunne arbejde BEDRE end Donna.

En af de videoer er bl.a. denne : https://www.youtube.com/watch?v=Ist7gW-4tdo

Det som jeg faldt for her, er hans tempo og intensitet. Han sætter i galop, fluks han sendes af sted – og ved gentagelser holder han tempoet. Man siger jo ofte man ikke skal gentage ting med collier – så gider de ikke/ bliver sløvere eller lign. Nope – han holder den. Og så er han jo mega glad og arbejdsivrig også 🙂 Jeg har fået præcis det i Prima også – hun kan gentage mange gange, uden at ændre intensitet. Det er jeg ret vild med – den intensitet.

Jazzmin skal op og bo i Finland hos en af Pias collievenner. Hun havde tidl en hvalp efter Eineri her – og har nået meget arbejdsmæssigt med den også. Pia har så sendt Britta i retning af mig. Nu var det så spændende at se, om forventningerne holdte stik og hun syntes de var gode nok. Det havde jeg ikke behøvet at bekymre mig om – de var begge meget begejstrede, og hendes følgesvend var helt ked af ikke at kunne købe en af dem 🙂

Jeg er også meget begejstret for dem, men jeg ER kennelblind. Man kan ikke være andet, når man render med sådan en flok små pus. Men hun så det samme som mig : mega sociale med rigtigt meget leg og fed byttedrift. “Virkelig gode hvalpe” sagde de begge – mange gange. Meget, meget dejlig dag sammen med dem. En af de kommende købere kom også forbi – og så havde vi hyggelig stund alle 4, mens hvalpene tæskede rundt om benene på os med bideskind og var ved at vælte hytten. Lykken er!!!

I skal lige se en gave jeg fik – det er lavet af Heini Seppä – hende vil nogen kende som hende finnen, der laver cirkusopvisning med hendes collier. Hun er åbenbart dygtig til at arbejde i træ også! MEGA smukt, når man nu er collienørd. Den er jeg godt nok glad for.



Nu strandtur, inden de små skal chippes – og så venter endnu 2 hold gæster i dag. Det er lige før de små nok bliver sendt af sted med pelsen helt slidt ned af alt det nusseri 😀

Jeg lægger i øvrigt hele tiden ny billeder op – jeg er i gang med en ny mappe nu, der hedder 6-8 uger. Der kan man følge dem kontinuerligt, ligesom der er skrevet navn ved billederne : http://jkuld.lapinette.dk/#!album-125

Men lige et af min lille kommende hund. Jeg er allerede totalt forelsket i hende, og glæder mig til alt det vi skal de næste mange år :



Morgenkaffe

Uncategorised Posted on Tue, February 04, 2020 08:53:05

Jeg sidder her med morgenkaffen, og venter på 7 små vovser får leget færdigt. Så putter de sig nemlig til formiddagslur, og jeg kan komme på stranden med de store.

Vi har været igennem en drøj omgang – nok mest for mig. Det startede den weekend de blev 5 uger ( lidt over 1 uge siden ).

2 stk fik dårlig mave. Det var ikke DÅRLIGT-dårlig, men grødet – og de skulle ofte ud. De var allerede helt renlige v. 5 uger, men det betød så ofte de stod ved døren og piv piv, og så måtte de ud.

Dvs – farvel, nattesøvn. Jeg var oppe en gang hver 1½- time ca – natten igen. Så var jeg vågen ½ time – og så gik der 1-1½ time igen, og så forfra.

Det var 2½ døgn på den måde – så havde de det godt igen. Men så kom de næste 2……Og sådan har det kørt slag i slag en uge. De har været friske,glade og spist flot. Jeg har brugt ca 600 kr på zoolac – som vist ikke gjorde den store forskel, men sådan nogle små nogen skal ikke have det sådan jo.

Jeg lurede på om det var noget de havde spist, men mønstret tyder på noget virus – når detsådan vandrer. Alle gæster har fået håndsprit ved indgangen, og skoene har stået udenfor. Mine lufteture med de store er lagt ud øde steder. Men det er nok svært at garantere sig 100 %. De store har intet fejlet.

Men nu er alle friske – og sikke noget party de kan lave. De går over alt her – hvalpegården står åben nu. Alle de store hunde er søde og rare og så kan hvalpene lige så godt få lov at være hvor de vil. I aftes havde de det vildeste party. Jeg har 2 tunneller i haven – og de tæskede rundt i dem og bare rundt og rundt og rundt…………Jeg har aldrig haft hvalpe, der løb så meget og så elegant i den alder.

Her har været mange gæster forbi – dagligt er her besøg. Det er rigtig fint og de små eeeeeelsker gæster. Det gør de store også 😀

Deres kaldenavne er i øvrigt på plads – det bliver : Jayme, Joy, Jazzmin/Jasmin, Laddie, Jackie, Derfel og Yankee. Der er nogle mennesker der synes tiden går langsomt pt 🙂

Som skrevet tidl. er jeg blevet kimet ned af mennesker, der ønskede en hvalp efter mentalbeskrevne forældre. Der har også været en masse forbi og kigge – også selv om hvalpene var solgt. Jeg viser gerne frem her. Jeg hører jo ofte “i byen” at nogen har travlt med at snakke om, at hundene her kravler på væggene – så det er jo fantastisk dejligt at vise venlige, imødekommende hunde frem – som lægger sig og sover, straks folk har sat sig hos enten hvalpe eller med kaffen. Mange har hørt den “snak” – og er meget imponerede over den ro hundene har her – og igen må jeg forklare, at stress er ganske uønsket, når man vil træne med sin hund. De MÅ have en god slukknap. For hvis de hele tiden bruger energi på alt muligt ligegyldigt, så kan de ikke arbejde, når de skal.

Ofte er “kritikken” – eller de mindre venlige ord – også fremsat af folk, der aldrig har mødt hundene her.

Konkret har det betydet nok hele mit næste kuld også er forudbestilt. Der er et stort behov for collier efter mentalbeskrevne forældre, hvor der er vis form for tryghed omkring der bliver arbejdet med mentaliteten -og nervøse, reserverede, bange collier ikke er ønsket.

Der er mangel på sådanne colliehvalpe – efter forældre der ikke nødvendigvis har det arbejdsdrive, jeg også går efter her. Jeg håber nogen kaster sig over opgaven!

Mentalitet er en varm kartoffel. Der er i går udkommet en kæmpe rapport ( 74 sider ) i Sverige. Jeg har tygget mig igennem første tredjedel nu. Der har længe været fokus derovre, og mentalbeskrivelser været et krav, for at hundene kunne komme i avl. Så skulle en sådan være gennemført. Det betyder at gennem årene har mere end 5000 collier være igennem. Herhjemme er samme tal knap 100.

De har dermed en masse statistisk materiale at arbejde med, og det er ikke opløftende. Collien er den mentalt ringeste race af alle racerne under Svensk Brugshunde Klub. Mest bange, dårligste afreaktioner, mest reserveret og mest skudræd – og meget tilbage at ønske, had angår nysgerrighed.

Det har ført til Svensk Kennel Klub har lavet en række tiltag – bl.a. et mentalindeks for collierne, så man kan se hele slægtsbilledet i en potentiel avlshund. Over 100 er bedre end gennemsnittet – lige som vi har med HD herhjemme.

I 2018 blev der lavet 5 kuld ( KUN 5 ), hvor hvalpene lå med indeks over 100. Fra et af de kuld importerede jeg i fællesskab med gode venner Kayleigh – som skal i avl her i huset næste år.

Der har været store problemer med opdrætterne var ligeglade med de værktøjer de fik ( eller en stor del af opdrætterne ), og fortsatte som de selv ville ud fra egne kriterier. Derfor blev der nedsat en arbejdsgruppe for at søge at gøre noget ved det – med et mål om mentalt bedre collier – og den rapport er et skridt på vejen. Ligesom indeks var.

Jeg elsker den grundighed – og stræben efter fakta. Det er seriøst!!

Den er ikke just opløftende – flere ting går stadig gale vej – men det er positivt man får taget fat om den varme kartoffel.

Der er indhentet udtalelser fra andre lande, hvordan de ser colliens mentalitet – herunder også DK. Det er i særdelshed ikke særligt opløftende.

Der står følgende : ” I Danmark beskrivs en splittring, där en del uppfödare anser att det inte finns några problem, medan andra menar att det finns problem med bristande avreaktioner och brist på nyfikenhet. Rasklubben i Danmark avvisar dock tanken att mentaliteten är ett särskilt
problemområde inom rasen, och vill ha bort fokus på mentalitet ur SRD “

Det er korrekt det ( ligesom i Sverige ) er meget splittet i DK. Jeg tilhører den del, der mener der er brist på nysgerrighed og afreaktioner. Men det er ikke noget jeg bare mener – det er simpelthen info fra de ca. 100 MB vi har haft i DK. Det er fakta!! Vi er et par stykker der er dykket meget ned i det her – og holder man hundenes resultater op mod ønskeprofilen, så er nysgerrigheden det som ligger længst væk det ønskede fra overhovedet. Der er meget lidt af den generelt.

Når nu svenskerne har lavet sådan et stk flot arbejde med statistikker, og info hentet ud fra de over 5000 af mentalbeskrivelser de har at arbejde med – og ud fra det danner sig billeder, så er det jo seriøst at kigge på det samme i DK. Vi har meget lidt info at arbejde med – men der er dog noget.

Men den officielle melding retur til dette flotte arbejde, er at klubben afviser at mentaliteten skulle være et særligt fokusområde – og så vil de i øvrigt gerne have taget den del væk i dommervejledingen til udstillinger, hvor dommeren bedes holde særligt øje med temperamentet.

Flot! Helt tydeligt baseret på hvad man lige synes og føler for ( og ikke med baggrund i noget objektiv fakta ), og ja – det er da sikkert også træls dommerne på udstillingerne kigger for meget på temperamentet.

Det var så lige en dag, hvor jeg syntes det var pinligt at være dansker.

De andre klubber i de andre lande nævnte forskellige ting, de synes man kunne arbejde med – men i DK har vi ingen problemer, og det der skærpede opsyn skulle væk.

Så sender jeg en kærlig tanke til de ejere af nogle collier jeg har mødt de seneste år – også ifm mit arbejde som hundetræner. Hvor hunden var så bange den ikke kunne være på pladsen. Hvor ejerne sagde de elskede hunden, men var så kede af de havde købt den – for det begrænsede deres liv voldsomt. Et sted måtte hunden være i haven, når der var gæster – for den var så presset af det, at den bed dem osv

Vi er så bange for varme kartofler i DK – og fejer dem væk og gemmer dem bort,og håber det grimme går væk. Men det gør det ikke – det ulmer hele tiden rundt omkring. Det ville være så befriende at få det på bordet – og få arbejdet med det.

Men man kan ikke ændre andre – kun sig selv, og her i huset er arbejdet for at lave bedre mentalitet mere passioneret end nogensinde!!!

– og jeg kan slet ikke følge med alle de mennesker, der gerne vil have hund på de præmisser. Jeg vil ydmygt håbe nogen flere ser mulighederne i dette derude – allermest for hundenes skyld.



5 uger

Uncategorised Posted on Mon, January 27, 2020 21:05:29

Så blev de små 5 uger i går. Jeg fyldte selv år d. 20 januar ( 47 ) og skal love for 47 ikke er 29 mere.

Det er hårdt at have hvalpe. Jeg tænker mange nok tænker, at det er SÅ hyggeligt. Så kan man rende og nusse og pusse lidt, tage nogle fede billeder, og så eller bare være lykkelig.

Jeg ER lykkelig – men her gøres rent 24/7, for det første. Det her evindelige grå pladdervejr er dårligt foreneligt med at have 7 små uldklumper, der er ude 12 gange i døgnet og samle alt det nams de kan i pelsen.

De store skal luftes – hvilket sker, når de små ENDELIG sover. De er meget mere vågne nu – og så skal der findes på ting. Nye ting – helst noget nyt hver dag. For at udfordre dem, men også for at lære dem at kende – så de kan lande i det hjem, der lige passer perfekt til dem.

Om natten har jeg længe været oppe kl. 4 ca ( og gået i seng 23.30 ), for der vil de gerne ud og tisse.

ifm ormekur her i weekenden er det så både kl. 1 og kl. 4 – for sådan en ormekur sætter gang i nogle små maver.

Og ja – de er renlige nu. Jeg har ikke haft uheld inde i over 1 uge. Kun enkelte tissetåre på en dag ( der skal man være ninja, det kan de ikke helt holde på endnu ), men de har ikke besørget inde. Faktisk render de helt ned i den anden ende af haven. Selv ret små hvalpe vil væk fra reden, hvor de sover og spiser – og understøtter man det bliver de lynhurtigt renlige. Men det kræver så man står op kl. 1 og 4 hver nat, når første hvalp vågner og giver lyd.

I nat væltede jeg søvndrukkent ud af sengen kl. 1 ( der er en grund til det hedder drukkent – sådan føles det at være mega træt ), og i bare panik fik jeg stukket en finger ind i det ene øje. Reflekserne var en 3. dages brandert værdige – så jeg fik ikke blinket ned. BUM – nå, nu er jeg blind, tænkte jeg så – og skyndte mig at få noget tøj på og de små ud ( og HEY – jeg nåede det. Ingen tissetår!! ).

Så står man der, svajer lidt fra side til side, med et lukket øje, hvor vandet vælter ud – og er ret stolt af de små pus. Der er også lige en snert af, at forhåbentlig er der ingen fornuftige mennesker der ser det 😀 Det føles lettere crazy.

Jeg er så ikke blind – kun meget øm, og i morges kunne øjet åbnes igen. Så det var godt sluppet.

Åha, der sker meget ellers. Søndag d. 19 havde jeg åbent hus for eksisterende hvalpekøbere ( alle de gamle ) til at komme og gramse hvalpe, og få kaffe, kage og fødselsdagsboller. Der kom 12 stk – og de små blev dullet godt og grundigt.

Der har været en lind strøm af gæster i øvrigt.

Alle hvalpe har nu fundet hjem – og fantastisk fine hjem. Det bliver meget spændende at følge dem alle. Jazzmin er den, som skal rejse længst – hun skal til Finland og bo, og være brugshund.

Kuldet er meget jævnt,og det har været noget af en opgave at fordele dem. Uanset hvad jeg har udsat dem for, har alle været überseje. Mega miljøestærke, nysgerrige og helt ligeglade med rabalder, bimlen, bamlen og skud.

Den endelige prøve var byttedriftstest. 5 mega stærke – og 1 enkelt skilte sig ud som totalt maniac. 2 moderat byttedrift ( det kan nå at komme endnu ).

Jeg har været SÅ fristet af at beholde den lille maniac – hun er lige mig. Men for hendes skyld kommer hun til Finland til en super fører og træne brugs. Det vil hun være mega velegnet til med den drift, power og tempo hun holder sig.

Hun ligner Fanny af udseende – og sådan en har jeg allerede. Jeg har også en maniac i mor Prima, hvad angår byttedrift.

Den zoble pige har også meget byttedrift og knald på. Mega stærk i alt – og så ligner partiet omkring hendes øjne farmor Donna. Hun bliver her <3 Jeg ved ikke hvor længe jeg har Donna endnu,og det føles rigtigt et barnebarn, som ligner hende – bliver her. Hun hedder Jawsome Jacintha ( Jacinth var oldemor Honeys stamtavlenavn ), så der er også en rød tråd til mit eget. Men hun har mor Primas madness, og jeg er dybt forelsket. Hun bliver så meget mørkt shaded – ligesom far. Me like! Hedder man Jacintha i USA – kaldes man Jay. Så hun skal hedde Jayme ( udtales Jaimie ). Jayme er gammel skotsk stavemåde for Jaimie.

Resten ryger også til garvede træningshjem – og til et par nye, som dog er mega passionerede omkring deres hund. Alle hvalpe er landet lige hvor de passer allerbedst,og jeg glæder mig sådan til at følge det.

Jeg kunne have solgt kuldet 4 gange. Jeg har fået SÅ mange henvendelser. Dels fra arbejdsnørder fra det meste af Europa ( hvoraf det blev pænt nej tak til alle de lande, hvor hvalpen skal være 15 uger for indførsel ). Jeg har måtte skuffe flere svenskere, hvilket er træls. Men jeg vil gerne være egoistisk denne gang, og bruge al min tid på Jayme – og mor Prima, som også trænger til at komme ud og lave andet end passe hvalpe. At skulle have ansvaret for 1-2 hvalpe mere i yderligere 7 uger havde jeg ikke lyst eller overskud til denne gang.

Rigtigt mange har også ringet og ønsket hvalp. De er godt nok ikke til al den træning, jeg skriver om eller at skulle være specielt aktive med hundene – men kan gode lide alt det jeg skriver om mentalbeskrivelser. For deres forrige collie var så nervøs, bange for dit – eller dat – eller naboens var. De vil gerne sikre sig de ikke får en nervøs hund.

De seneste dage har jeg fået 2-3 af den slags henvendelser dagligt.

Jeg synes det er fair man ikke gider træne, eller være specielt aktiv med sin hund, men bare have en ganske alm hygge-collie, til små ture og nus bag ørerne – men som er mentalt robust. Folk er meget ofte meget bekymrede for at skulle risikere at få en usikker/nervøs hund igen – og finder tryghed i forældrene er mentalbeskrevne.

Jeg håber flere collier vil blive beskrevet rundt omkring – for der er tilsyneladende et kæmpe “marked” for colliehvalpe efter sådanne forældre.

Det bekræfter mig i alle de ting jeg har tænkt de sidste år. Skal racen have fremgang, skal der strammes op på mentaliteten!

Og her så en lille Jazzmin på hendes 5 ugers fødselsdag – I´m in love……..

https://www.youtube.com/watch?v=TQ4kYiI02L0

Primas opdrætter tester hvalpene sådan her, og jeg skal love for det giver meget info om byttedrift, mod og udholdenhed.

Det er fedt at være kommet med i et mere worldwide colliemiljø – jeg lærer SÅ meget hele tiden.




J kuldet

Uncategorised Posted on Fri, January 17, 2020 11:55:40

I går oprettede jeg J kuldet til registrering hos DKK – og allerede her til morgen er de kommet på. Det var godt nok hurtig ekspedition!

Dermed er vi nu i næste fase – det er der hvor alle de praktiske ting omkring kuldet skal gøres ift de skal videre i livet.

Jeg fik også i går bestilt tid til øjenlysning og sundhedsundersøgelse – så nu er det bare at hygge igennem de næste 4 ugers tid, og så er projekt J kuld umiddelbart afsluttet her, og ryger videre ud og bliver små individuelle projekter i deres hjem. På søndag har de været her halvdelen af tiden – hold da op, det er gået stærkt.

Der er begyndt kontinuerligt at være en lind strøm af gæster – så de små kan få oplevet en masse forskellige personer. Som jeg også har oplevet med deres mor er begrebet “socialisering” ikke eksisterende. Det indbefatter ligesom hundene skal “vænne sig til noget”, lære ting er ok. Det gik jeg i gang med, med Prima – da jeg fik hende. Vi tog ud i bycentre, i elevatorer osv – og det hele var bare med høj hale og hun syntes det var mega sjovt. Så hun kunne ikke socialiseres – hun hviler i alt vi gør, og jeg har aldrig set en uha-reaktion, hvor tilvænning må til.

Det samme ser jeg i hendes hvalpe – uanset hvad jeg pt udsætter dem for, er det bare spændende. Nyt legetøj, ting der bevæger sig, usikkert underlag, nye mennesker, de store hunde – og skudtræning. Skudtræning består så af de store luftfyldte plasticdimser, som er med i pakkerne fra zooplus. Dem har jeg samlet det seneste ½ år, og har rigeligt så jeg kan fyre et par af om dagen. Det giver en lyd,som når man puster en papirspose op fra bageren, og så klapper den en. Det siger BANG. Jeg må konstatere de enten er døve eller ligeglade – men nu kører vi det lidt hver dag.

De er glade for mad – så glade at det er for meget. Jeg har gjort det efter bogen ( som jeg plejer ) og langsomt kørt op på 4 måltider om dagen, hvor de spiser hvad de kan – og så burde de have en tår hos mor bagefter. HØ. “Spiser hvad de kan”. De er UHYGGELIGE. ALT er totalt støvsuget – og de leder bøvsende efter mere. Tår hos mor gider de ikke – hvilket også er noget hø, for hun skal altså tømmes ud kontinuerligt, for ikke at ende i noget brystbetændelse. Så efter jeg i går kunne se det udviklede sig i den retning, er de nu under streng administration.

De ligner mor, hvad mad angår – hun er også uhyggelig. En af de ting, der narrede dyrlægerne, da hendes tarm var i klemme – var jo bl.a hun i høj grad spiste som hun plejede. Dermed mente de hun havde det for godt, til det kunne være så slemt. Tjah………..

Der ryger hele tiden en masse billeder i deres galleri – kan findes under menupunktet “galleri” – og så J-kuldet.

I søndags var jeg ude og fejre min datters 24 år fødselsdag – og hundene skulle være alene hjemme 3 timers tid. Det kan jeg ikke – så derfor spurgte jeg rundt efter babysitter. Det ville Marieanne gerne – og hun havde også sit kamera med. Det er langt bedre end mit indendøre på korte afstande, så nu ligger der et helt album i galleriet med hendes lækre billeder. Tusinde tak for både dem + pasning!!

Jeg er en åben opdrætter. Jeg skriver om alt der sker her – både stort og småt. Med andre ord kan man ikke grave hemmelige ting frem 🙂 For de findes ikke. Det kan også være sårbart at være åben – for så må man af og til fortælle om ting, der måske ikke er så gode, men jeg synes nu det er en kæmpe styrke. Dels kan jeg stå ved mig selv, og ikke gå og være bange for noget skulle sive ud – dels ved hvalpekøberne her, at der ingen skeletter er i skabene. Det de kan se og læse sig til, det er hvad man får. Jeg har selv prioriteret at købe hund ( Prima ) hos opdrætter der er tilsvarende åben, for jeg vil heller kende evt svagheder end evt få ubehagelige overraskelser.

Så for at foregribe evt snak – så har jeg jo også været åben med, at Prima og Bobby havde 2 fine parringer. MEN at jeg også har insemineret, idet en sædtest viste hans sæd var tiptop, men han dannede meget lidt prostatavæske. Dyrlægen anbefalede at jeg inseminerede, hvis jeg ville gå med livrem og seler. For prostatavæske er næring for sæden – og med meget lidt af den, ville sæden muligvis ikke leve så længe.

Jeg er til livrem og seler – og Bobby ikke så ung mere, så hvem ved om der er en chance igen, inden sæden måske også lider under alm. alderdomssvækkelse ?

Så hundene fik 2 fine parringer herhjemme, og så fik jeg insemineret ved siden af sidst på eftermiddagen.

Ifm registrering af kuldet, skal man vælge om det er naturlig parring, inseminering med frisk sæd eller inseminering med frostsæd. Man kan kun vælge 1 mulighed – og så kom jeg jo i klemme. Jeg havde brug for 2. What to do ??

Det har jeg tænkt meget over, uden at komme det nærmere. Jeg skrev til DKK, som svarede at det måtte jeg selv om, for man vidste jo ikke om hvalpene var resultat af det ene eller andet. Næh, det er jo rigtigt nok……..

Jeg valgte naturlig parring efter nøje overvejelse. For jeg TROR det DKK ønsker at undersøge, er om hundene kan parre sig naturligt,og have fingeren på pulsen der. Det kunne hundene. Men i og med jeg havde den viden, at der var sparsom prostatavæske, valgte jeg at tilføje insemination for at gøre alt for et godt resultat. Men hundene har udvist rette drift, og jeg tænker det må være det vigtige (?)

Jeg kunne jo bare have holdt det hele for mig selv – men sådan er jeg bare ikke 😀 Jeg mener virkelig åbenhed er vejen frem. Dermed kan man så også udsætte sig selv for kritiske røster, og en masse slidder-sladder. Men den pris betaler jeg gerne for åbenhed.

Nu er hvalpene ved at vågne – og jeg har vilde planer for hvad vi skal lave af nye ting i dag. Jeg ELSKER den her alder – hvor man bare kan fylde på og på, og virkelig lære dem at kende, ved at se hvordan de går til opgaverne!

Så i gang med dagens sjov!!

Herunder zobel tæven.



180 i timen

Uncategorised Posted on Fri, January 10, 2020 19:51:50

Der sker mange ting lige nu, og jeg hænger på så godt jeg kan.

Forleden morgen gik jeg på stranden med mine 4 hunde. Jah – det er jo også nyt. At kunne have hele flokken med på en tur. De sidste mange år har de været delt op i hold 1 og hold 2. Men det behøver jeg ikke mere. Donna er stadig super frisk, og går gerne med på de lange ture – så nu kommer alle 4 med på morgenturen.

Pt går den til stranden – det er et lidt øde område, og med kæmpe smittepres pt med kennelhoste og noget udefinerbar virus med diare blandt hunde, håber jeg at undgå det, ved at gå tur hvor vi ikke møder andre – eller meget få. Jeg vil ikke have sådan noget stads hjem til hvalpene.

Nå – men vi gik der. Donna har aldrig snor på – og Prima fik også lov at løbe. Prima løber frem/tilbage og ronderer meget, og hun skal jo i form igen,efter at have været drægtig og med nedsat tempo gennem noget tid. Som sagt, ronderer hun altid og afsøger området foran. Pludselig stopper hun så meget brat op, og ser ud som om hun vil knalde ned i en dæk, men løfter så rumpen op og bliver stående med hovedet sænket – lidt a la hyrdemode. Min første tanke er at hun er kommet til skade – så jeg kalder på hende. Hun vender sig og kigger på mig – med forventningsfulde øjne, og bliver stående. Sænker hovedet igen – så er jeg klar over der må ligge noget der. Lidt samme adfærd hun viser på sporet, når hun påviser genstande – bortset fra hun der dækker. Men vi går jo ikke spor – så måske derfor hun bliver stående ? Eller også er det regnvejret ( det vælter ned ) – og en bar mave med 5-6 cm langt yver er nok ikke fristende at få ned i vådt græs.

Jeg går hen til hende – og mellem hendes forben ligger en pung. Jeg samler den op – og den er intakt med kørekort, rejsekort, sygesikringsbevis og alskens andre vigtige ting. Prima stråler af glæde – hun skal have en godbid. Og JA, det får hun!!!!

Mors lille brugshund – som slet ikke er bedt om noget, og det er udenfor “søgekontekst”. Vi har også lavet en del feltsøg, og her hun har så koblet 2 ting sammen – finder genstand, og vælger at påvise som ved sporet, fremfor at indbringe det. Hun er sulten pt – og tilbyder hele tiden alt muligt. Hoppe op på ting, bakke osv – så jeg tror hun også her tilbød adfærd hun kender, for at få en guf.

Det var godt nok vildt at opleve. Jeg gik på nettet, da jeg kom hjem og fandt ejer – og sendte ham en besked over msn. Han kom 1 time senere og hentede sin pung, og var MEGA glad. Han havde en masse godbidder og gode sager med til Prima som tak. Det var en rigtig fin oplevelse.



Hvalpene er kommet ind i stuen – og nu er der plads, så jeg kan tage ordentlige billeder. I soveværelset har mit kamera slet ikke kunnet arbejde,så jeg har måttet bruge mobiltlf. Det huer mig ikke helt. Men der vil løbende nu komme en masse billeder i galleriet for J-kuldet, så det er muligt at lære de enkelte hvalpe at kende på udseeendet og detaljerne.

De har fået fine øjne, de kan høre – og tænderne er også brudt frem. De kom i stuen i går, og i går aftes røg rampen ned, så de kunne komme ud i hvalpegården. Det var bare fuld fart frem og så ud og undersøge det hele. De er godt nok MEGA seje. De er også bare så glade – hver gang jeg går derind, kommer de farende med logrende haler – og det samme med min søn. De er mega sociale.

Jeg havde en sjov oplevelse i dag, hvor jeg klippede negle på dem – for 2. gang. Nøjs, de gror, de negle! Men jeg havde så den største han på skødet, og sad og holdte hans ene forpote i hånden, mens jeg klippede neglene. Jeg blev opmærksom på han stirrede mig lidt op i ansigtet. “nååårh, dygtige dreng, hvor er du go! sagde jeg til ham – og små sludrede videre. Og så begyndte den lille hale bare at logre hele vildt. KÆFT, hvor var det sød – han er 2½ uge, tobak for en skilling – og han responderede på min tale med stor glæde. Jeg holdte så op – så holdte halen også op, men han stirrede fortsat op. Så roste jeg igen – og så startede halen igen. Jamen altså………..det var rørende. Lille ven dog <3

I går blev Årets Hunde, 2019 annonceret fra Dansk Collie Klubs side. 7 Lydighed og rally-lydighedsklasser er repræsenteret, og Årets hund ( og evt 2. og 3. vinder ) findes i hver klasse.

Mine 3 hunde, er alle blev Årets hunde i deres klasser. Hhv Rally Ekspert, Rally Senior og LP2. Fanny, Donna og Prima.

Derudover er Isabella blevet Årets hund i Rally begynder. Hendes søskende Icha og Easy ligger også godt til i den bedste halvdel – Icha er nr. 4 så lige præcis efter vinderrækken.

Derudover er Hera og Rammstein jo blevet Dansk Rally Champions i 2019, så det er et super flot år, vi har haft – igen. Sidste år var også godt – og året inden da…….mener jeg. Generelt går det bare ret godt. Det er 8. gang Donna opnår at blive Årets Hund i sin klasse – hun er virkelig og har altid været – helt fantastisk <3

Det er vemodigt at den tid er slut – efter så mange år på banerne, men nu vil der så blive mere tid til Fanny og Prima. Jeg har aldrig kunnet springe Donna over eller have hende på reservebænken – hun elsker jo at arbejde. Men nu må vi finde andre ting at lave sammen – og ungdommen skal få plads.

Det er fantastisk at have hende lækre børnebørn liggende her – og Primas børn. Den kombi tror jeg rigtig meget på, og planen er også en af tæverne bliver her. Der venter også nogle spændende hjem til flere af hvalpene allerede, og andre spændende er i indledende fase.

En finsk collie-dame var skrevet op ( det var 2 faktisk ), men ombestemte sig, og ville hellere prioritere at få sin tæve parret af Bobby. Den er lige gået i løb i går, så nu kommer der snart spændende besøg fra Finland.

9. februar kommer endnu et spændende besøg fra Finland – det er Pia, som kommer ned og kigger hvalpe. Hun er alias Kennel Lumipilven, og var ejer af en kuldbror til Primas mormor. Nu har hun endnu en han nede fra BH + sine andre collier. Som vist skrevet tidligere er bl.a videoer af hende og hendes Eineri en af grundene til jeg hentede Prima. Pia skal ikke have hvalp, men er nysgerrig og vil gerne se dem. En god veninde og hvalpekøber til Pia mistede sin hund i dec – og hun har nu lagt billet ind på hvalp her, efter Pias anbefaling. Det bliver spændende om det flasker sig således – så kommer der finsk brugshund ud af det i al fald 🙂 Rigtigt spændende er det også nu at lære et finske arbejdscollie-miljø/personer at kende. Det er altid super spændende at lære nyt – og det gør man, når man kommer ind i nyt miljø.

I dag kom der henvendelse fra Polen på hvalp. Jeg skal love for det store udland har fået øje på Lapinetterne. Helst vil jeg jo de bliver i Danmark, så jeg kan følge dem, møde dem og nusse dem lidt en gang imellem. Men det er livlige hunde, så de vil også have godt af at komme ud, hvor de bliver trænet og får brugt hjernen. Så det er en balancegang – og puslespillet går vel op til sidst. Men indtil da vil jeg nyde MINE små pus for vildt. Tiden går alt alt for hurtigt. Nu bliver de 3 uger på søndag.



Next »