Her kommer lige endnu en video ( fra i går ) af hvalpene.
De vokser og det går stærkt det hele. De leger – og der er ofte godt med lyd på, masser af knurren, “frydeskrig” og da også lidt brok aht balancen i regnskabet 🙂
De har fået tænder de sidste par dage – de er simpelthen væltet frem, og der har været lidt brok over det. Men en skål mad, en tår hos mor – eller vild leg – så er tænderne totalt glemt.
Donna har haft et lidt skørt døgn. Startede i går, med hun igen adopterede tøjbamser. Agerede, som var de hvalpe – og rendte rundt med dem i munden. Virkede frustreret og pludselig var hun væk – HELT væk!!
Min have er grundigt indhegnet – hun kan ikke komme ud, så der gik større eftersøgning i gang. Fandt hende under udhuset, hvor der er 15 cm gab mellem jord og hus. Der var hun kravlet ind og havde lavet sig en hule. Ud med hende igen – og så glemte hun det tilsyneladende igen – indtil jeg greb hende i gang med at flytte alle tøjdyrene derned. Hun ER altså en kreativ hund, hold da op……!!
Hvalpegården var stort set ryddet for tøjdyr – og da jeg så kravlede ned og kiggede ind i “reden” så tronede en tøj-collie lige så flot på kanten helt inde under skuret – sad faktisk og stirrede mig lige ind i hovedet. Ved siden af lå tøj-schæfer og så en reb-ting, som rasler. Det var lidt spooky – jeg VED jeg har en livlig fantasi, men det var lige før der gik Toy-story i den ( levende legetøj ), og det føltes faktisk ret ondt at hive det ud med en rive. Donnas blik var da også noget bebrejdende, som om jeg mishandlede hendes hvalpe. NÅ – men det kan ikke hjælpe noget – nu er de gemt væk, og skuret er spærret af. Tog 1 time – så gav hun slip, og har været normal siden.
Hun havde også mindre temp- forhøjelse i går, og fluks knaldede jeg kalk i hende, men det kan sagtens havde været frustrationen over at have 2 “kuld” at passe. Hun passede nemlig stadig de 3 IRL hvalpe forbilledligt. Hun har virkelig haft travlt.
De små har haft gæster de sidste par dage. Hhv Birgitte med fam. som skal have en af pigerne – og Ellyn, som skal have den anden. De to tøser ( hvalpene altså ) får nogle fantastisk dejlige hjem. Skønt!!!
Den ene kommer så til at bo på Amager – den anden i Ringsted, og begge skal gå til træning hos……..mig. Weeeeeeee – hvor heldig kan man være ??? Så gør det ikke så ondt når de flytter. Heldig er jeg!!
Nå – her kommer videoen. Den er fra i går – hvor de fyldte 3 uger. Mormor Honey indgår i pasningsordningen nu. Det er hende, der er hos dem det meste af tiden her på videoen. Donna kigger bare lige forbi af og til :