Sidder her med kaffen, efter en omgang tomatsuppe med hjemmeavlede tomater :o) Det er bare GUF og livskvalitet. Helt alene hjemme………..ingen børn, og så alligeve varm mad, og fra haven! YES!
Havde så mange tomater i år, at jeg kunne flå og nedfryse ca. 10 kilo. Men nu er de ved at være brugt, og i morgen skal såes en ny omgang til haven til sommer.
Ugen har ( som beskrevet ) budt på en del træning…..Alene med Donna/Casey, men også en “selvtræningsomgang” med Jeannette/Karin og Erik. Super fedt at kunne hjælpe hinanden og få fokus på de ting, som driller.
Fællesdæk har drillet Jeannette og Cloie, og den fik vi da vist løst i torsdags :o) Det endte i al fald med Cloie lå et minut som et søm. Der kan være 500 grunde til en hund rejser sig, men i Cloies tilfælde var det bestemt ikke usikkerhed eller lign. Hun kedede sig bravt……og skred så. Det var vi andre helt enige om, da vi så det…….og så blev der lagt plan. Hahaha……har sjældent grint så meget ( holdte resten af dagen ), da Jeannette blev præsenteret for en “faldeteknik”. Dæk hunden af, gå et par meter væk og fald så!! Det blev demonstreret og BUM mand, der blev godt nok faldet igennem. Så fuldstændig ud, som om der blev faldet rigtigt………og knald bang. Jeannette er ikke bleg for at gå linen ud, så hun gjorde det samme :o) Totale stuntmen på holdet………..og ski… skør træning. Folk pottede i jorden om ørerne på mig :o)) Jeg er MEGET glad for at have to dækfaste hunde, for det havde jeg sgu ikke holdt til :O))))
Men det virkede + MEGET konsekvent irettesættelse, når Cloie synes hun ikke gad ligge mere. Super!!
Donna gik en super fri v. fod, og lavede flot udlagte apporter/ felt m.m. Det går ret godt med hende, men vi skal have stå/sit under lup i stillingsskift. Der kommer hun altså lidt frem.
Casey gik også godt uden de store probs. Hun fik dog tabt en apport over tæerne i løbet af ugen, så det er blevet til, når hun sidder i plads og jeg tager den, ryger hun op som sad hun på gloende sten,og hopper 2 skridt bagud. Nå, den har jeg fået nakket i dag. Der skulle lige omkodes en gang………
Men,men,men………..i dag var så dagen for Erik og Pippi. Sidstnævnte kun 10½ måned gammel, men har udviklet sig helt forrygende de 2 mdr. hun har trænet her. De var til off. prøve i LP1 i dag og fik 167 points i LP1 og dermed titel. SÅDAN!!!
Til den uoff. sidste uge fik hun 166, så det vidner jo også om flot stabilitet.
Pfyh, det var så den første kursist. Mangler 3, der er meldt til prøver…….og det er altså lidt nervepirrende at gå og vente på besked om udfaldet.
Apropos kursister, så oplever jeg at det vælter ind med sådanne. Det er helt vildt!! 5 hold er nu stort set fyldt op, og konkret er der godt nok mange collies, der er meldt til. 11 er vi oppe på nu!! Jeg glæder mig HELT vildt!!
Der er såmænd meldt collies til, jeg slet ikke kender. Og med ambitioner…….YES! Håber på collieboom på prøvebanerne i år.
Jeg kan også mærke at jeg jodler ud og træner med stor begejstring hver dag……..tror foråret er ved at være her med god energi!!
I hele taget sker mange gode ting pt. Jeg har lige fået tilsagn fra verdens bedste træner, som gerne vil komme og lave rallykursus for Lapinettehunde.
Det bliver dermed årets Lapinettedag……..den årlige “gave” fra kennelmor. En rallydag, hvor der virkelig nørdes igennem og hvor jeg forestiller mig, vi slutter med at spise/grille sammen. Der vil komme mere herom senere.