Jeg synes der er “knald på” pt. F.eks er der rigtigt mange collier, der fælder pt, og så skal de jo i bad…..og det gør jeg jo så gerne, så i denne uge har jeg haft 4 stk til badning og uld-afhivning. Sidste uge også en 4 stk.
Der er masser af træning at passe, især andres…….og fødselsdage, og……..alt det andet, så her til aften måtte jeg hive stikke ud og nærmest pjække fra ugens træning hos Johanna. Huer mig bestemt ikke, men jeg er lidt flad.
Jeg kan dog have god samvittighed ift hundene, for i går havde jeg hvalpehold, hvor Marianne går med sin lille SeeMe. Jah………og så er jeg jo røget med på selvtræningshold derefter, hvilket dog kun bestod af Marianne og jeg selv i går. Men vi gav den gas……det var super!! Donna blev smidt i fællesdæk mellem Vomba og Yatzy, og så lå hun ellers der som et lille søm, mens Marianne trænede “hoved ned” med Yatsy, smed lidt rundt med et trækketov osv. Fælles sit sad hun også bare flot i, trods indlagte forstyrrelser og arbejdede i hele taget kanon.
Felt skal trænes uden ringbånd, var en ny indfaldsvinkel…………og yes, den udfordring er købt! Tror der er meget rigtigt i det………og også at keglerne kan erstattes af f.eks 4 ½-liters sodanvandsflasker. Hundene skal genkende billedet af 4 ens ting……….så ringbåndet er ikke det vigtigste. Jep………tror det er en god udfordring for samtlige kræ herhjemme!
Casey og jeg har trænet en anelse rally, men var jeg fornuftig var jeg begyndt at køre hende mentalt træt allerede i starten af ugen, og næh………har jeg ikke lige fået gjort. Håber lørdagen kan gøre det :o))
Jeg har fået taget en del billeder af de hunde, som har været til vask………..de ryger ind efterhånden. Honey er på forsiden………hun har fået hevet en kæmpe pose uld af. Helt vildt, hvad der kunne hives af der.
Chico ditto………..der kunne man også bare blive ved og ved og ved og ved………..indtil en frysepose var tætpakket med uld.
Ham kan I godt få et billede af her………..han havde party bagefter :
Breeeeeeeeeeeeeeeeeeeeems……………………….
Chico flytter ind her d. 1 juli. Hans familie har været udsat for, hvad jeg vil mene er et groft overgreb!!
De skal genhuses ifm med renovation af den lejlighed de bor i, og de har fået tilbudt 2 steder, de kan bo. Begge steder må man ikke have hund!! De har klaget osv, men der er intet at gøre. De skal genhuses et helt år, og der er mange hensyn at tage. Også til nogle børn, der helst ikke skal skifte skole m.m.
Derfor flytter Chico herhjem. Han har jo boet her tidligere, og fungerer super i flokken, så det er løsningen. Jeg er ved at kigge rundt og finde noget træning, for så skal han også ud og lave noget.
Næste stop er dog Årets første Lapinettedag, som finder sted i overmorgen. I morgen skal huset have en sidste omgang, og der skal købes ind, laves kage m.m. Ihhhh, hvor skal vi hygge……….og en rigtig god nyhed er, at vore alles Tante Turbo Tina også kommer med! Herligt!