Sidder her med kaffen – som så mange andre formiddage, men i dag er den om muligt ENDNU bedre end vanligt.
Omkring mig sover 7 hunde – og ude i køkkenet ligger Bassie. Han sover ikke helt – har et halvt øje på Donna, som er hans kæreste disse dage!
Dagen i dag er DAGEN. Selv om jeg har hanhunden tæt på denne gang og til fri afbenyttelse, har jeg alligevel fået taget blodprøver. For hvis parringerne ikke kører……….er det så fordi hun ikke er klar ? Eller er det pludselig for sent så ?
I fredags viste blodprøven, at det nok blev mandag, og søndag aften stod Donna så pludselig for Gimli, som hun altid vælger som far til sine hvalpe. Havde tid til blodprøve mandag, men tog alligevel et smut op til Bassie der søndag aften. Donna flirtede og gjorde sig til, og han snuste, var interesseret – men gjorde kun et par halvhjertet forsøg på at springe op. Oki så………hun var nok ikke helt klar.
Mandag morgen var vi der igen ( havde Jeannette med ), og han var lidt mere tændt, og et par gange var det rigtig tæt på, men næh – stadig ikke så målrettet, som man kunne ønske sig. Så jeg tog ham med hjem!!
Blodprøven senere på dagen viste tallene 6,2 – dvs hun først ville være klar tirsdag/onsdag ( klar er lige med at æggene er modne til befrugtning ). Da Bassie ikke har parret før var jeg noget spændt på, om hans lidt mindre målrettede indsats skyldtes han vidste hun ikke var klar…………..eller noget andet ?
Det fandt jeg ud af allerede i venteværelset – for havde taget ham med, og mens vi ventede på svar fra blodprøven, var han nærmest ved at voldtage Donna der i butikken :o)))
” Der er nogle hanner, der helst skal væk hjemmefra”, sagde Nina – da hun så det. Især hanner der bor alene med en mand. Hm – tjah, det gør Bassie jo, såeh (?)
Jeg tog ham med hjem, og aftalte med Christian jeg beholdte ham til dagen efter. Efter aftensmaden lod jeg så Bassie og Donna rende sammen i haven, og hallo mand……….helt anderledes målrettet Bassie. Jeg fandt hurtigt ud af, han var mest sikker, hvis jeg lige holdte Donnas hoved – og bum, så sad han der pludselig. Donna, som ellers havde haft den værste skøge-agtige adfærd stivnede 2 sek efter, og så knurrede hun. Havde jeg ikke haft fat i hovedet, ville hun nok have hakket ham. DEt gør jo ondt……..lige der i starten. Hun reagerede så ved at prøve at få ham væk……….Nå, men det fik hun jo ikke, og han hang 10 min. på ryggen af hende, og så fik jeg vendt ham ned. Efter yderligere et par minutter slap de. Sådan……..super godt!
Snakkede med Nina, som sagde at det ville være godt de også parrede i dag/ i morgen – for at få befrugtet så mange æg som muligt, så Bassie sov så her i nat, som også var aftalen. SÅ hyggeligt – han sov under min ene arm – Chico under den anden :o)
Så skægt med sådan et par hanner – halvbrødre – som i øvrigt ligner hinanden meget. De kender ikke hinanden i forvejen, her er højløbsk tæve, men alligevel accepterer de hinanden fint, og har sågat stået og nusset hinanden i hovedet. Chico er interesseret i Donna, men ved godt det ikke er “hans dame”. Et lille “slut” fra mig – så går han væk fra hende ( og har aldrig nået længere end lige snuse til hende ).
Her til formiddag kom Jeannette så og var med……..og jeg lukkede hende og hunde ud i haven samtidig. Bassie ville helst have os lidt væk – men accepterede jeg sad og holdte Donnas hoved, så Jeannette satte sig op bag mine havemøbler. 3 forsøg – så sad han der igen. Jeannette sad ellers og rodede med kamera og ville tage billede – det nåede hun ikke. Det tog ham under 2 minutter – så hang de sammen :o) Vi havde aftalt hun lige skulle tage Donnas hoved, når han sad der – så jeg kunne komme til at lige at kravle under maven på Donna og støtte hende.
Super duper – og denne gang hang de sammen 16 minutter.
Rigtig rart også at konstatere Bassie er god til den afdeling, for der er også bestilt parringer “udefra” – så nu ved vi han kan og vil :o)
Såeh – det går super duper, og jeg glæder mig vildt til små vinter-hvalpe. Det er så spændende denne gang……….med 2 hunde af egen avl, og hvor jeg i den grad kender, hvad der ligger bag dem begge. Både mormor, farmor og mor bor her……..!!
Så mine 2 linier krydses også for første gang! Virkelig, virkelig spændende!!!!
Træning………tjah, der er fokus ikke lige nu :o) Chico skal til rally i aften, og vi skal til prøve på søndag. Det må vist tages på talentet :o)) Jeg tror ikke vi får trænet så meget inden.
Brugsprøven med Casey glæder jeg mig dog vildt til – vi er bare SÅ klar!!!!!
Lige nu er der dog gået redebygning i øverste etage – og samtidig med jeg spekulerer over “e” navne, så hygger jeg mig bare vildt!! Gråvejr og blæst – der må vist bages kage til Andreas kommer fra skole!! Yearh!!