Så kom de små E´er – og sikke en entre!

Det har været et hårdt forløb, som heldigvis endte godt.

Donna havde termin lørdag og allerede fredag kunne jeg se noget var i gang. Temp. havde endnu ikke været under de 37 – men kan man nu regne med det ? Sidst Donna fødte tog jeg temp. 3 gange dagligt, og registrerede aldrig et fald. Så jeg var “på” nu, da hun begyndte at gispe, gå fra maden osv.

Hun gispede ikke meget. Ville gerne med på tur – men tog ind imellem sådanne gispeture, og trak sig lidt ind i sig selv, hvilket indikerer opblokning.

Lørdag var det tiltaget lidt, og morgenmad var bare bvadr – så jeg stod stand by. Temp var nu på 37, 4. Om den så havde været nede under de 37 eller ej – jah, det vidste jeg så ikke.

Det havde den ikke – det kom den først kl. 14.00. Ned på 36,8 og så lå den lidt der, for så at stige igen. Super duper – så ved man de kommer indenfor 1 døgn. Så stor kande kaffe lavet, sengen redt op ( jah, for Donna havde lagt sig i min seng – ingen tvivl om der ville hun føde, og ok med mig, bare der er dækket godt af ).

Så lå hun der…………og lå, sov en del, hvilede endnu mere og af og til gispede hun også lidt. Men en noget “sløv” opblokning ift hvad jeg gerne ville se. Nå – men jeg havde intet at sammenligne med. Sidst var der ingen synlig opblokning – det sagde pludselig plask, og så gik vandet – så mere rolig omgang denne gang.

Det tiltog bare ikke rigtigt – hun lå i min seng med rigtige “hundeøjne” og jeg fik set 3-4 film sammen med hende, for hun ville have mig hos sig.

Jeannette og Karin overtog luftningen af den øvrige flok – TAK!! og så sad jeg ellers og ventede. Jah – det er jo normalt at vente, men jeg syntes det hele virkede lidt “svagt”.

Vendte det med et par venner, som beroligede – at sådan kunne det sagtens være, og jah – kan det helt sikkert også.

Så blev det søndag, og jeg havde nok forventet hun ville føde tidlig morgen – men næh. Samme billede…………..nu begyndte jeg at undre mig.

Ringede til dyrlæge Nina – som også mente det kunne være normalt, og jeg bare skulle slå koldt vand i blodet. Og ja – det er jo MORS Donna, så helt givet var jeg nok lidt på dupperne.

kl. 15.52 gik vandet endelig efter en lang, sløv opblokning. Fint, klart vand – og efter 10 min. kunne jeg se en lille ve hen langs ryggen på hende……..og så faldt hun i søvn. DYB søvn – men forude lå også meget lang omgang med opblokning og ingen mad.

Da der var gået lidt tid, tænkte jeg at nu måtte jeg havde gang i det, og tog hende med i haven og gik lidt rundt. Hun fik besørget og tisset, og rutinemæssigt tog jeg lige og tjekkede hendes flåd med en finger. Holdte fingeren op – og midt i sad 2 sorte “tråde” ligesom. SHIT!!!

Lidt nærmere inspektion viste en nu helt sort finger – og så var det ellers babu dyrlæge. Sort flåd er bare no go!! Så har en moderkage løsnet sig, fået ilt – og givet en hvalp er død/ ved at dø. Det undrede mig også, at da jeg stak fingeren ind i fødselsvejen ( jah, sådanne beskrivelser har jeg flere mandlige bekendte der ikke kan have – men sådan er det at være opdrætter – sorry!! ), så var fødselsgangen slet ikke udvidet nok. Kun lige plads til 1 stk. finger.

Søndag eftermiddag – godt Nina har tilkaldevagt, og både hende og jeg smed alt og så var det bare af sted til Køge. Jeannette og Karin havde lige hentet de andre hunde herhjemme, men jeg fik kaldt Jeannette tilbage, så hun kunne køre med – hvis nu der skulle ankomme hvalpe på turen.

GODT, vi ikke mødte politiet – min gamle spand kan alligevel godt køre hurtigt.

Donna blev scannet straks fremme, og Nina kunne ikke finde puls på nederste hvalp, og så gik det stækt – kejsersnit!

Pfyh – 2 døgn uden søvn, og lille Donsen under kniven – åha, det var hårdt. Måtte lige gå afsides og tude af – godt, Jeannette lige kunne følge Donna hen på operations-stuen. Hun fik lidt at sove på – og så stødte jeg til og stod ved hende til hun sov.

Så sidder man der………..og kan bare vente. Der kom besked ud efter 1 times tid – at Donna havde det fint, og der var 4 hvalpe……..1 død.

Åha – jeg hørte kun Donna havde det fint. Det var i første omgang lige det vigtigste. Men da jeg lige fik tænkt lidt, var det sørme også fint, der kom hvalpe med hjem – for Donna elsker hvalpe. Ville være SÅ synd at skulle alt det igennem, og vænne hjem uden sine børn 🙁

Det var så en hurtig besked – og forkert, for da vi så kom op, var der 5 hvalpe. Der havde været 6 i Donna, men den sidste var dels vældig lille, men havde også ganespalte, så den var aflivet. Men 5 fine, MEGET livskraftige hvalpe – vi kunne høre dem helt ud på gangen derhen. Sikke de møffede rundt!

Jeg sad hos Donna mens hun vågnede op, og hun puttede sig ind – men da hun hørte første hvalpelyd, så var hun ligeglad med mig 🙂 Som sagt…………hendes moderinstinkter er fantastiske!!

Donnas livmoder havde været meget “stram”. Tæverne har jo 2 horn, som hvalpene ligger i – og hvalpene havde ligget totalt klemt sammen. Som som hornene manglede “elasticitet” – og det er forklaringen på der ikke kunne blokkes op. Muligvis det også kan skyldes cyster på æggestokkene, som giver ubalance i de hormoner der spiller sammen, for at få en hel fødsel til at køre. Så om hornene er “stramme”/ “for små” grundet hormoner – eller bare “er det” – vides ikke.

Men det er nok også forklaringen på at 4 hvalpe blev resorberet sidst – der var ikke plads til dem, og dermed fik jeg svar på et spørgsmål, som jeg godt nok har tænkt meget over. Jeg reg. jo bare dårlig mave dengang – og har ofte hældt til, at foderskifte under drægtighed medførte dårlig mave, og bakterier derfra så har lavet ravage. Men måske den dårlige mave skyldtes netop resorbationen ??? Lyder sådan nu.

Donna har haft en super fin drægtighed, men hun var besværet ( måske af det ikke kunne udvide sig som det skulle ?) og allerede der besluttede jeg hun ikke skal have flere hvalpe. Hende og jeg har været igennem så meget sammen – og hun er først og fremmest min meget højt elskede superhund/træningshund/ bedste ven – så jeg synes hun har gjort det godt. Nu skal hun ikke mere igennem – og Ninas diagnose bekræfter jo bare dette.

Dejligt, hun har fået 5 fine hvalpe – og hun er så glad for dem. Det er så rørende at se, hvordan hun passer på dem. Hun er simpelthen en fantastisk mor!

Så det endte godt – men sikke en omgang.

Nu er de alle installeret i hvalpekassen og allerede her efter ½ døgn, kan jeg se maverne er blevet mere runde. Alle suttede stort set med det samme, og det er livlige hvalpe.

Nåh ja – og hov, vægten…………Der var en “lille-pige” fik vi at vide – og hun vejede 206 gram, så det er da ikke det mindste jeg har haft. Den største vejer 312 gram og resten ligger imellem – men tættest på de 300. Så fine hvalpe!!


Her har Donna lige været ude og tisse en tur – og de små er lagt i håndklæde under varmelampe imens. Se hende lige………..putter sig helt op ad håndklædet og lægger så forsigtigt hovedet over dem – lidt som en høne, der varmer sine kyllinger. Det er bare så rørende at se!!!