Som skrevet, er her travlt pt – og jeg er ikke så flittig på min blog. Til gengæld sker der så meget- så når der skal opdateres, er der ca. 100 ting jeg tænker- åha, det skal jeg da også have med 🙂
Jeg har sat D- pigernes UHM skemaer ind på hvalpesiden. Jeg har også opdateret “news”.
Der er masser af “news” – men ikke alt kan præsenteres der endnu. En ting der dog er helt sikkert, er at Alba blev scannet tirsdag, og der er helt sikkert små Bassie-børn på vej. Det er en alm. praktiserende dyrlæge, som med sikkerhed så 4 fostre, og mente der sagtens kunne være flere. Det er nok de færreste dyrlæger, som kan sige et antal helt sikkert – det er slet ikke så let at scanne. Min dyrlæge er fertilitets-dyrlæge, og hun har altid haft ret mht antal – men ellers bruger man “blot” at påvise om der er hvalpe. Iben får taget røntgen på dag 50, for at vide nøjagtigt hvor mange der er.
Spændende, spændende – og jeg er super lykkelig over vi fik sådan en fin parring og at den har båret frugt. Det glæder jeg mig meget til at følge. Helt ny rolle at være “farmor” til et kuld……….. 🙂
Jeg synes det er rigtigt skægt, at Iben har fået reserveret en hvalp fra Lynge………:) Et ægtepar, hvis venner/( noget familie ?) bor i Jylland, og de var sammen hos Iben og kigge – og begge par bestilte en hvalp. Denne familie har en collie i forvejen også.
Så var det jo lidt sjovt, at farmand faktisk er ham den flotte tricolour, de jævnligt har set stå på hjørnet i sin have og kigge efter dem 🙂 De har sågar været henne og hilse på ham – ja, for Bassie bor jo i Lynge 🙂 Så nu kommer en af hans hvalpe hjem og bor i samme by som ham. Verden ER bare lille 😀
Mht hvalpe – så har jeg nu bestilt min næste hvalp!! Jeg har fået lov at “kreere” den selv – det er total luksus og kæmpe tak til Siri/Tom for det!! Jeg har fået ja fra hanhunde-ejeren, som er totalt “arbejdsnørd” med sine hunde – og hun syntes C´erne er et spændende kuld og der er grønt lys fra hende.
Så må vi se, hvornår Trixie går i løb – et godt gæt er august/september – og inden da skal jeg et smut til Stockholm og se farmand. Siri kommer også med. Det bliver totalt samarbejde, og der bliver en tid der hvor jeg kommer til at være meget i Norge. Vi har endda talt om hun kunne leje/låne et hus heromkring – og så kunne vi passe dem sammen, men nu må vi se…………….Det bliver nok Norge, men jeg kommer til at følge dem TÆT. Jeg er fuldstændig skruk……….:)
Der bliver en mild linieavl på de svenske linier der ligger bag Casey/Trixie og som jeg er så vild med. Derudover er farmand ½ amerikansk, KORAD og fra et HD frit kuld, hvor alle er skudfaste og har lavet super UHM.
Birgitte ( ejer til Smilla ) , som havde reserveret efter Casey skal også have hvalp derfra, og det bliver super hyggeligt at følges med vore små pus.
Totalt nordisk projekt 🙂 Mor hunde i Norge, far i Sverige – og 2 pus skal bo i Danmark 🙂
Jeg har allerede besluttet den lille skal træne i DCH. Jeg vil ud og lave noget mere “brugsorienteret” – trænger til at lære noget nyt og udfordres lidt. Regner med der sagtens kan suppleres med noget LP træning og rally også, men jeg er ikke god til at lave det samme i årevis – så kommer jeg til at kede mig. Casey bliver også meldt til DCH inden så længe.
Apropos DCH var jeg hyret til at holde et Fri ved fod kursus i Roskilde DCH i søndags. Flot vejr, super arealer – og det fedeste klubhus. 8 meget motiverede, engagerede kursister, der viste at at være DCH-trænere. Den detalje havde jeg ikke fået med, da jeg blev hyret 🙂 Men det var en super dag og de var meget glade og begejstrede. Da jeg tog derfra, var jeg hyret til 3 kurser mere 😀
Rigtig hyggelig stemning, søde mennesker – og absolut medvirkende til, at jeg også vil prøve at træne i DCH fremadrettet. Jeg ved godt der er forskel på afdelinger, men tror nu også den nærmeste er god. Der træner Cloie jo. Hun skal til C prøve i år – jeg vil se om jeg kan komme ud og se det.
På søndag er der Lapinette-dag – og jeg glæder mig helt vildt. 14 hvalpe af huset deltager. Det synes jeg er imponerede – der findes 22, så procentsatsen for deltagelse er høj!
Vi skal ud og gå spor i skoven, hvor Maria Godolakis kommer ned fra Sverige og er instruktør. Samtidig tager jeg et hold i tricks-træning og alment brug af klikker – for 14 hunde til at gå spor samtidig er nok i overkanten 🙂 Så er der frokost – og så byttes der hold.
Timmy kommer helt fra Nordjylland – super sejt, og jeg glæder mig sådan til at se ham – og alle de andre!!
Når vi er færdige, har alle taget en ret med – og så er der middag i Emilies store, lange stue i Dragør. På facebook har vi koordineret i en gruppe, hvad tages med – og det lugter virkelig af fest 😀 Der loves også godt vejr, og jeg GLÆDER mig. For dælen, hvor bliver det godt!
Måske grundet det kommende arrangement, har der været virkelig mange hunde, der har bestilt vask, klip og gøres lækker de sidste par uger. Mozart, Smilla, Harley, Bianca og Donna har været under bruseren. Jeg har taget en del billeder af dem ( bortset fra Bianca – glemte kamera- FY ) – de ryger ind på deres sider.
Tænk Mozart-kuldet bliver 6 år snart ??? Hvor bliver tiden af ??
Jeg får hevet en masse uld af dem – og får også spundet en masse garn. Faktisk laver jeg hele tiden alt det jeg elsker allermest – og så kan man jo ikke bede om mere!!
Dette sjal herunder blev færdig for kort tid siden. Det er lavet af den uld jeg har samlet sammen fra Casey i hendes snart 3-årige liv. Hun har aldrig haft den store fældetur, så der er nidkært gemt alt fra når hun blev børstet.
Herunder Mozart efter vask – hvor jeg lige ville tage et billede. Min søn var i gang med at spille bold på pladsen og det tog et 1/4 sekund – så var bolden hugget 🙂 Der er godt nok knald på ham Mozart 😀 😀 😀
Sjovt at se, hvordan han hyrder på bolden. Helt nede i knæ og står og “fryser” og stirrer – hver fiber i kroppen er spændt, så når muligheden er der hopper han frem – og bliver den lykkelige ejer af en bold 🙂 Der gik lidt sport i det for Andreas – men Mozart vandt hver gang 🙂