Jeg synes tiden flyver af sted pt. Der er også gang i mange projekter, så det er nok sådan det er…………….
E kuldet har lige passeret deres ½ års fødselsdag her d. 11. maj – og C kuldet blev 3 år i går – 13. maj.
Ja – og det forstår man jo så ikke. Tiden flyver VIRKELIG af sted. Casey er jo stadig min “lille” pige ( trods langt den største tæve herhjemme rent fysisk 😉 ).
Til gengæld er C´erne så nu officielt voksne – nu kan jeg ikke mere sige ” Nåååh, men hun er jo heller ikke så gammel ” 😀 😀 Ingen undskyldninger nu for ikke at opføre sig modent og fornuftigt. HÆ – tror de er sent modne 😀
Gimli skranter noget – har lige haft et par ok dage, men andre dage kniber det virkelig for ham at følge med flokken på tur. Så jeg er begyndt at dele turene lidt op og gå med ham alene først. Det er ikke sådan at blive gammel 🙁 Han bliver 8 her i juni – så gammel er han ikke, men hele rygsøjlen er fyldt med spondylose, og han er nu tydeligt besværet af det. Virker dog ikke til at have smerter- han kommer med ting og vil lege osv – men er helt klart ikke så fleksibel i ryggen mere. Leddene gror jo sammen………. 🙁 Lorte-sygdom!
En anden lorte-sygdom er borrelia og erlichia ( anasplasmose ), som Casey har. Om 2 dage er hun færdig med sin 28 dages kur – efter det viste sit grimme, hæslige hoved igen efter vaccine. Hun har det fint nu – men de første 14 dages tid på kuren var hun godt nok træt. Kan også være antibiotikaen selvfølgelig.
En anden collie-ejer har også haft syg collie – med nogle af de samme symptomer – og det peger nu i retning af erlichia. Da jeg læste om det, tænkte jeg også på erlichia – og skrev det til hende, men det kan være svært til tider – for de forskellige hunde kan have forskellige symptomer.
Men det er helt klart noget vi hunde-ejere skal være opmærksomme på. Hørte om hun sidste måned her på Amager – der også fik påvist erlichia – så de flåtbårne sygdomme kommer nok desværre til at poppe oftere op fremadrettet. Flåterne bliver flere og flere, og disse ting spreder sig jo nok hos dem. Æv, noget godylt hø at have hængende over hovedet 🙁
I Sverige er disse sygdomme langt mere alm. forekommende, og jeg kender desværre til mange hunde deroppe som er ramt 🙁
For Casey har det jo konkret betydet ( udover jeg var ved at miste hende ved et akut voldsomt tilbagefald ), at hun ikke kommer til at få hvalpe. Det kan hendes “system” ikke klare – for drægtighed = lavere immnforsvar – og BUM, så bryder borreliaen/ erlichiaen ud. En drægtig tæve på 28 dages antibiotika-kur duer ikke. Så egoistisik har jeg ikke lov at være “blot” for at få hvalpe. Så valget var nemt – men dog rigtig trist 🙁
Casey har begge sygdomme – ofte følges de ad, men hundene kan også godt kun få den ene.
Så vær opmærksomme derude – ligesom hjerte/lungeorm er det en “sniger” – udefinerbare symptomer, som tager til……….Casey halsede ( pustede ) og havde let forhøjet feber. Men spiste fint og var aktiv. Blev så mærkelig i hovedet – veg fra mig, kiggede ind i væggen – og fik tydelige smerter i hele kroppen. Begyndte at slingre når hun gik.
Den anden collie ville ikke spise, drak og tissede meget – og slingrede. Let forhøjet feber.
En tæve i sverige havde blot hævede kirtler ved halsen. En hanhund fik voldsom, meget højt feber – og kunne ikke stå på benene. Det kan være forskellige billeder………..
Ved mindst tvivl – så få taget blodprøve fluks! Nogle gange er det virkelig vigtigt at få sat dem på medicin hurtigt!!!
Donna kom til sin første LP3 prøve et stk. tid og trods de bedste intentioner fik jeg slet ikke trænet nok de sidste 14 dage op til. Lapinette-dag + flere andre projekter betød, at jeg var nødt til at sørge for ikke at få lavet for mange ting på en dag, og derfor så sprang egen træning over.
Men prøven var super som test. Donna var SÅ glad – hold da op, hun nærmest strålede og havde halen helt oppe i nakken af bare glæde. Hun fik flere 10-taller – og var bare “på”. Superfed oplevelse.
Fine fællesøvelser – sad og lå som et søm. Flot fri ved fod – og super indkald med stå, springapport – Fik 2 ekstrakommandoer i stillingsskift, men huskede “bevægemønstret” som vi har trænet en del på – flyttede sig ikke frem. Vi havde heller ikke så meget som en eneste skæv plads – hvad vi havde sidste år. Også succes.
Vi fik 2 nuller – og det er hamrende ærgeligt. Havde vi haft feltet – så havde 1. præmien været der – nu blev det til en 3. præmie i stedet. Egentlig fine points med 0 i felt og udlagte apporter.
Udlagte apporter har vi trænet en del på – og løbemønstret var perfekt. Jeg pegede til højre – hun vendte rigtigt rundt og løb mod den højre. 3/4 ude tager hun lige et vue ( gør hun altid – æv ) og kigger rundt og ser den venstre. Stopper op, og traver så mod den. Hovedet fremme – sådan nysgerrigt. Jeg tror faktisk at hvis jeg havde holdt mund, havde hun selv tjekket den ud et par m fra – og så var hun vendt tilbage og taget den højre – men nu råbte jeg DONNA i stedet – og sagde “HØJRE” – så kiggede hun på mig – vendte hovedet mod den venstre – NEJ – HØJRE. OK – så løb hun hen og tog den højre = 1 kommando for meget = 0.
Det er dødtræls. Hun er ikke i tvivl om opgaven – hun VED det er den højre hun skal hente – herhjemme har der været 100 % succesrate længe – men det er en form for nysgerrighed/behov for lige at få tjekket det hele ud. Har oplevet det før – og lige nu må jeg få lavet en strategi således apport 2 IKKE skal tjekkes ud for hvilken hund den nu lugter af eller lign. – men vælges fra!!!
Hun er generelt sindssygt nysgerrig – stiller man en rygsæk 3-4 m fra et indløb til et felt – så skal hun også forbi og tjekke det ud. Det er sådanne forstyrrelser jeg ikke har fået trænet siden vi startede op for 6 uger siden 🙂 Jeg har nørdet detaljer i stedet omkring lige pladser og stillingsskift – hvilket også har givet pote.
0 i felt – det var ærgeligt, men ramte mere end 50 % af de deltagende hunde. Lidt samme sag – jeg skal have generaliseret mere på underlag.
Så det hos nogle af de andre også – Fremad – og så løb hunden skråt til venstre. Det gjorde Donna også……….Dommer Palle sagde, at det er sjovt – det gør de næsten alle i dag, og så pegede han en gul firkantet ting ud i græsset – græsset havde helt anden farve – noget han mente hundene troede var feltet. Det tror jeg havde ret i – men det kan man jo komme ud for. Det var en mark vi var på – fyldt med mælkebøtter og lidt halvhøjt græs. Har jeg trænet det ? Næh……….Har trænet felt ude på min sportsplads, med totalt friseret græs. Har jeg lært af det ? Jep 😀
Så de sidste dage har jeg kørt i skoven om aftenen, hvor der er en græsmark fyldt med mælkebøtter – og så har vi trænet felt. Casey jodler lige ind – totalt stærk i felt. Første gange så Donna det heller ikke – og så prøvede vi igen, hvor jeg uden at tænke også satte håndtegn på – volia – helt andet tempo og målrettethed – og lige ind i feltet. What ???
Så slog det mig – Donna har jeg ikke trænet med siden juli ca. – men Casey er trænet gennem vinteren. Casey skal IKKE have håndtegn – så bliver det alt for vildt. Det går rigeligt stærkt i forvejen 😉
Jeg tror faktisk, ved nærmere eftertanke, Donna også fik håndtegn sidste år – men at jeg har glemt det over vinteren. For dælen da………
Havde vi haft feltet – havde vi haft en pæn 1. præmie. Det fik vi så ikke, men det var super lærerigt – og det er godt. Jeg har været super tændt på træning siden, for fik virkelig lært meget af det – og det er dejligt.
Jeg synes så også det er udfordrende at have 2 piger i LP3 – som er så forskellige. Den ene med næsten for meget turbo – både i øvelserne og i hovedet ( som også kan give fejl ), den anden skal have noget mere support.
Men udover de 2 nuller lavede hun sgu en flot prøve. Nøjs, hun gik godt. 9 i helhed – og fører støtter sin hund rigtig godt. Dejlig arbejdsivrig hund. Kun sidste sikkerhed og præcision mangler.
Fedt nok – hun kan godt, og nu skal vi bare have generaliseret de 2 øvelser en hel masse. Forstærket dem også – dvs træner kun dem i en periode, så de bliver rigtigt attraktive at gøre rigtigt.
Ret fedt at være i de processer igen!
