Så er hverdagen på banen igen……..og efterår ditto.
Det har været nogle våde dage, så det har været lidt en udfordring at få vasket diverse hunde herhjemme 😀
Rigtigt mange af mine hvalpe kommer løbende forbi til vask – ca. hver 3 måned – hvilket jeg nyder stort!! De er meget nemmere at holde i pelsen bagefter, og de får hele turen med negleklip, tandsten fjernes – poter klippet i facon,ører ordnet osv.
Diva var her mandag – og det var så til den helt store uld-afhivning. Hold da op, hun fældede!
Smilla var her i dag – hun har til gengæld aldrig haft så meget pels som nu, men da det øsregnede kunne jeg ikke tage billeder i dag.
Der kommer også løbende billeder af hvalpe – og jeg sætter enorm pris på det. Tusinde tak!!
Således er der langt nogle i galleriet af Bess, som lige har været på Samsø.
De “små” er nu blevet 10 mdr – og det er vildt som tiden går. Et rigtigt dejligt kuld, synes jeg………..livlige, glade, nysgerrige – og smukke! Meget træningsvillige også!
Søndag skal jeg være sammen med Madonna- hun er nemlig meldt til udstilling i Ballerup, sagde hendes ejer………..
Så jeg tilbød at gå i ringen med hende – hvilket vist faldt i god jord. Besluttede at smide Donna i puljen også – længe siden hun har været udstillet, og hun er mega flot i pels lige pt. Så det er weekendens aktiviteter.
Lørdag skal nogle af mine hundeskole-hunde op i rally – så det tager jeg nok ud og ser. Smilla skal også op – og hun mangler 1 pind for RØM-titel. Krydsede fingre herfra!
Jeg er stadig jodlende glad for Donnas DKLPCH titel. Vi er tilmeldt et par prøver mere – og når det er overstået skal vi i gang med rally champion klassen. Donna elsker især fri v. fod og at arbejde tæt…………så det bliver fedt.
Jeg må sige, jeg synes de nye øvelser er vældigt udfordrende – særligt synes jeg måske nok den har fået lidt rigelig gas i de små klasser. Men for Donna/mig bliver det skægt. Måske mor Honey også skal med i puljen – hun kan faktisk meget af det. Højrehandling kører ret godt med hende faktisk.
Caseys træning står på LP3, og hun arbejder virkelig godt pt. Glæder mig til 2014 med hende i den klasse.
Næste store projekt her, er dog hvalpe. På fredag skal Summer øjenlyses – som voksen – og så er vi klar. Venter bare på løbetid, som kan komme når det skal være.
Hannen er også valgt. Har haft 3 stk. oppe og vende………lækre, smukke, mentalt super, nogle med flotte arbejdsresultater, nogle med flotte udstillings ditto…..
Men når man graver, finder man småting…..arrrgghhhhh – lige DET der vil jeg ikke så gerne have ind……….osv
Så jeg har besluttet mig for Bassie. Ikke altid man skal over åen efter vand. Jeg elsker den hund – eksteriøret har han. Mentaliteten har han. Sundheden er god – o jeg ved han er god til at parre/ få hvalpe. En anden mulighed er også toplækker – men der er gået mange tæver tomme……..næh, så har jeg ikke lyst til at rejse 1000 km for det.
Jeg har fulgt Bassies hvalpe her hos mig……….og hos Iben. Og jeg synes godt nok de er lækre – i mange henseender. Fortryder stadig lidt jeg ikke beholdte en sidst…………men det må jeg så råde bod på nu.
Glæder mig til hele det projekt.