Sidste indlæg handlede om, man skal nyde det når det går godt.
Allerede dagen efter væltede læsset igen. Jeg synes det er hårdt – MEGET hårdt – at have 2 kronisk syge hunde i husstanden. Evige bekymringer, analyser og “mærken efter” hvor de lige er i dag.
Gimli og hans spondylose, og og seneste melding om for slapt og stort spiserør, hvilket kan skyldes enten en speciel sygdom med dette – eller kræft i bughulen. Sammenholdt med han er sat op i dobbelt foder nu og alligevel er tyndere end nogen sinde, er det jo nok kræft han har. Nu har vi taget en dag ad gangen i 5 år – det fortsætter vi med, men jeg synes det slider. Bortset fra vægttabet ( og hey – tror han har taget ½ kilo på faktisk – med tæppebombning af kulhydrater også ) har han det fint. Ældre hund – det går ikke så stærkt, men han er glad og har ikke smerter.
Casey har hendes borrelia, som nok vældig sikkert er borrelia + anaplasmose. Hun har haft 4 tilbagefald tidl – de 3 taget tidligt og i opløbet. Forleden fik hun et nyt 🙁
Blev vækket tidligt om morgenen af min søn : ” Mor – Casey ligger oven på mig og ryster helt vildt”. Normalt ligger hun i fodenden af min seng, men så er hun kravlet ind til ham og lagt sig på ham simpelthen. Puh, hun havde det skidt. Der var helt panik i hendes øjne. Aftenen før havde vi gået god tur, og hun tilbød hele tiden plads for at få guffer – og vi havde trænet osv – med flot fokus og energi. Sikke et skift – meget pludseligt. Lange timer til dyrlægen åbnede…………….
Troede egentlig ikke det var borrelia – for der plejer hun at spise, som hun plejer – og hun nægtede pure at tage selv roastbeef. Hun kastede også op flere gange – også anormalt ift borrelia. Det plejer bestemt heller ikke at være så akut.
Temp sagde så 39,9 – så det var skidt.
Kl 8 havde dyrlægen mig i røret – og vi kørte med det samme. Hun havde jo noget med maven – det var min klare fornemmelse, og Nina scannede maven. Hun fandt en fortykkelse på noget af tarmen, hvilket kunne indikere tarmbetændelse. Det er så på meget tidligt stadium, for hendes mave har været helt normal.
Det giver så bare slet ikke så meget feber – og stadig rystede Casey over det hele og ændrede adfærd til noget mere jaget. Temp var steget yderligere inden jeg nåede til dyrlægen, så Nina var klokkeklar – det er borrelia igen oven i.
Så den lille ret banale tarmting, har kickstartet borreliaen igen. Det er vores livs kors – hver gang Casey får en lille ting der aktiverer hendes immunforsvar – så SMASK – kommer borreliaen farende som skudt ud af en kanon. Det gik dælme stærkt denne gang. Puha 🙁
Skulle man være i tvivl om diagnosen, så røg den, da hun efter ronaxan ( og prednisolon + anden antibiotika for tarmbetændelsen ) fluks fik det bedre. Det er nærmest mirakuløst hver gang så hurtigt det går.
Men hver gang ryger der også noget at Casey. Vi træner jo hos Johanna pt – dog med sygeorlov nu, hvor Donna så har pladsen. Cacsey træner flot og er “på” – og gør det faktisk hamrende godt. Når vi så går mod bilen falder hun sammen – og i bilen går der ikke 2 sek – så er hun helt væk. Sådan er det nu – før hun blev syg igen. Der er simpelthen ikke så mange ram på mere, som der har været………hun bliver hurtigt træt og sover generelt også en del mere end mine andre hunde.
Med nu 5 tilbagefald må hendes tilstand vist også betragtes som kronisk. Kun 4 mdr siden sidst………så hun skal ikke virke meget anderledes, før jeg bekymrer mig dybt. Problemet er det gør så stærkt – havde jeg nu ikke været hjemme her – hvad så ??? Det går jo på hjernen og frygten er jo det rammer åndedrætscenteret så hun simpelthen ophører med at trække vejret. Det er jo det, der kan ske.
Hun bliver 4 år om 2 dage – det føles bare så uretfærdigt pga sådan en skide lille flåt 🙁
Så er det ( trods alt ) nemmere at acceptere Gimlis tilstand – han bliver 9 lige om lidt – og har levet mange gode år. Det er jeg virkelig bange for Casey ikke kommer til 🙁
Så jo – man skal nyde de gode dage. Bøtten kan hurtigt vende!
