Så kom meddelelsen om Årets collies, 2014. Donna er Årets collie i LP3 – for 2. år i træk, og det er da super dejligt.

Rosetten skal hentes i feb i Jylland – og den udstilling er jeg alligevel tilmeldt for længst, så der kan slåes nogle fluer med et smæk.

Der er også tilmeldt nogle jyske Lapinetter, og dem glæder jeg mig meget til at se.

Men man skal jo ikke hvile på laurbærrene, og træningsbussen er i fuld fart. Jeg er i fuld gang med at gøre Fanny klar til LP1, og det er super skægt og tilfredsstillende. Hun er jo et mix af de hunde jeg har herhjemme (+ lidt ekstra ), og det er sjovt at se hvem hun ligner mest arbejdsmæssigt. Hun ligner mormor Donna – helt utroligt meget, og så lige med 3 ekstra gear. Hun er vildt brainy – lærer lynende hurtigt og er stabil i det hun lærer. Utroligt fokuseret på mig og elsker samarbejdet.

FVF – jamen altså – love it. Hun følger så flot og præcist, arbejder en masse med bagparten, venstrevendinger – smut, så er bagdelen bakket ind i plads. Det er lækkert. Stille og roligt arbejder vi os ind på stoffet og adskillige flueben kan sættes nu.

Forleden aften kom jeg i tanke om tricket med “ashamed”, hvor hunden skal sætte hovedet under poten. Man bruger at sætte et stk tape på snuden, og når hunden så gnider poten imod – klik, godbid. De prøvede jeg – og pote op, klik godbid og jublende mor. En gang til – og så røg tapen af. Æv – nå, hvor blev det af ?? HOV – så satte hun selv poten op igen – hun havde allerede fanget den. Hun er bare så skarp altså. 10 klik – så var aftensmaden færdig, og jeg lod det hvile. 3 timer senere skulle jeg lige prøve igen – uden tape – det klarede hun sådan her.

//www.youtube.com/embed/8HcV_cyZbqQI dag har vi prøvet igen – og hun kan nu fra sig og stå også. Den er om hjørnet som færdig øvelse.

Der er gået en hel hær af Lapinetter i gang med den også – så om lidt sidder der en masse collies rundt i DK og skammer sig 😀 😀 😀

Den kommende tid byder på mere træning – og i weekenden skal jeg et smut til Sverige. Jeg er jo altid nysgerrig på en hel masse, såeh – mig op og kigge. Fanny skal med og jeg glæder mig til en hyggelig tur.

Programmet står på både en masse hygge, træning og helt 100 fika. Verdens fedeste svenske ord – som betyder noget i retning af kaffe og kage 😀 😀