Man kan godt mærke vi går mod lysere tider. Dagene er blevet længere, lyset føles anderledes og den første snert af forår er i luften.

jeg kan også mærke det på aktivitetsniveuaet stiger med hundene 🙂 Nu venter der aktiviteter om hjørnet på mange planer og forberedelserne er i gang.

Jeg har haft nogle hunde i bad, og bunkerne med uld bugner 🙂 Utrolig mærkelig tid at fælde på, men det skyldes nok denne mærkelige vinter – som aldrig rigtigt er blevet vinter.

Fanny er udsat for stort set daglig LP1 træning – og i morgen starter vi på hold igen.

I dag stod den dog på selvtræning med en kursist, som er i gang med LP2 – og vi hjalp hinanden igennem vore programmer, for at se hvor formen var.

Fanny er klar – og simpelthen en super fornøjelse at træne med. Lige så glad og jodlende hun er ift alle mennesker og hunde, lige så koncentreret er hun, når det gælder. Dejlig kombi.

Vi har haft nogle legeaftaler på det sidste. Det er så vigtigt at hvalpe/unghunde, som bor i flok kommer en masse ud alene – og det synes jeg vi har været gode til hele vejen igennem. Stadig er Fanny og jeg af sted alene flere gange ugentligt – nogle gange bare til en tur op/ned af Amagerbrogade, men også til legeaftaler med søskende og andre hunde.

I søndags besøgte vi brormand Aslan & co – super hyggeligt og dejlig lang gåtur.

Vi mennesker gik – hundene løb og legede som tossede, så der var godt udsolgt bagefter 🙂

I går havde Fanny så en lege-aftale med en korthåret collie, som er flyttet til Amager fra Norge. Også super hyggeligt – de havde en fest. Der var desværre ret overskyet, så deres totale legeflip, hvor de tæskede rundt med 180 i timen 10 minutter – er der ingen skarpe billeder af.

Men helt klart super sjovt for dem begge :


I morgen flytter Bassie ind for en uges tid – så står den på feriepasning. Hyggeligt!

Årets Lapinettedag er nu planlagt til maj – og jeg glæder mig helt vildt. Juleaften – go home!!!

Vi kan låne DCH, Roskilde igen – og jeg har hyret tidl. kursist, som er proff. massør, adfærdsbehandler, instruktør m.m. – og generelt gør det meget i kurser om kropskontrol og lign.

Så Lapinetterne får en dag med kropskontrol og masser af øvelser med dette. Der er simpelthen så mange tilmeldt allerede, så der må deles op – så når halvdelen træner kropskontrol, skal den anden halvdel træne tricks og arbejde med motivation og leg. Måske når vi noget rally også…………..og afgjort når vi en masse kage og kaffe 😀

Slutter med super middag.

17 er tilmeldt pt – og både trixie og tesla fra hhv Norge og Sverige vil komme. NØJS, hvor jeg glæder mig.

Der er gang i en masse ned i rækkerne, og det er så spændende at følge med i.

Herhjemme trænes der også rimeligt meget pt med flere af hundene – og så er jeg spændt på hvad 2015 kommer til at byde på.

Hvalpekuldet i efteråret er også ved at være på plads. Hanhund er umiddelbart fundet til Summer. Jeg skal op og se ham her til foråret. Han bor i Sverige – så der venter jo så også nogle ture derover. Nu skal der lige være lidt bedre vejr – så tuller jeg af sted 🙂

Der er også en Jyllandstur forude – hvor Donna skal hædres for at være Årets hund i LP3 – og udstilles, når vi alligevel er der. Vi glæder os meget til at møde de andre Lapinetter som også deltager!!!

Hele tiden modtager jeg skønne billeder – og jeg elsker det!!

Her er det Gaia i sneen.

Og min egen Fanny – godt nok i gråvejr, men sød er hun <3

Saphira er også ved at være en stor pige……….uhhh, det går så stærkt altså!!!