Så fløj der lige en masse dage af sted igen.
Der er sket en del her i huset. For det første er Aslan kommet retur, og er ejerskiftet til mig. Dette efter er lidt længere proces, hvor hans ejere i stigende omfang fik mindre og mindre tid. Derudover ved de at de skal flytte til Kbh indre by i lejlighed inden så længe.
Sidstnævnte kunne Aslan nok godt vænne sig til – det er mest det med tiden, der har været et problem. Vi har haft mange samtaler – og fokus har været på Aslan. Som de sagde : Hvis vi var egoistiske, ville vi beholde ham – men vi synes han fortjener mere end det”. Hatten af for det.
Aslan har haft en fantastisk opvækst hos hans ejere – socialiseringen været helt i top, og han er trænet lige fra han var lille til nu. Han kan en bunke ting. Senest er det agility han har dyrket.
Så nu er han rykket hjem til mig – og her bliver han til han har gået den UHM ( unghundementalbeskrivelse ), som han er tilmeldt 27.sep. Han har set mig nærmest en gang om ugen hele hans liv, er blevet passet her – og er meget glad for mig. Men nu har vi lidt over en måned til at styrke relationen og så kan han fint gå op med mig i den anden ende af snoren.
Bagefter skal han så finde et nyt hjem. Et aktivt, kærligt hjem, hvor man har lyst til at bygge videre på alt det meget han kan.
Her en video, hvor han løber agility – han er vist omkring 15 mdr.
https://youtube.com/watch?v=Ke_l4PNa1rc
Jah – UHM. 7 Lapinetter er meldt til – og det bliver spændende. Jeg synes det er et fantastisk stykke avlsværktøj, og kan ikke helt forstå det ikke bruges mere end tilfældet er. At få set sin hund “udefra” ( eller opdræt ), spotte svaghederne/styrkesiderne og evt. røde tråde og kunne sætte aktivt ind der ved kommende generationer. Mentalitet er SUPER arveligt, og opstår der “problemer/svagheder” er det sjældent tilfældigt.
Der har ikke været slået nogen UHM i Dansk Collie Klub i år – og der er heller ikke varslet nogen, mig bekendt. Så hvad gør man så ?? Hiver 7 stk til Sverige til MH ? Kunne have været en løsning.
MEN : arbejdede lidt med det, og så viste der sig en løsning. Jeg kunne da bare selv lave en. Det må man godt. Det blev ret hurtigt i samarbejde med en god hundeven, som opdrætter hvid schweiziske hyrdehund, og som også have 5-6 hvalpe der skulle igennem.
Så vi har hjulpet hinanden – og nu er det hele klar. Den første går i luften på søndag. Jeg har kæmpe mappe liggende her med papirer, lister, blanketter m.m. – og vi er bare SÅ klar 😀 Det har været et sjovt stk. arbejde – jeg kan godt lide at lave sådan noget.
I weekenden toppede Summer – og skulle parres lørdag/søndag ifølge dyrlægens progesterontest. Jeg nuppede lige en lydighedsprøve tidligt lørdag morgen ( skulle jeg nok ikke have gjort ), og så gik turen ellers til Sverige. Pfyh – det var virkelig en lidt for hektisk dag, men vi overlevede da.
Parringen drillede. Synes ellers jeg kan en del små tricks/fif efterhånden – og jeg endte også med at stå med dem alene, for sådan arbejder jeg bedst. Der skal være rooooooooo på. Der kom også mange super fine forsøg – og begge hunde var vældig tændte. Men hver gang – i sidste sekund – så tabte hannen modet. Derefter løb han op til døren ind til huset og “tjekkede ud”. Han var splittet på en eller anden mærkelig måde.
Det snakker vi så om – og jeg tror vi finder en forklaring. Vi var jo i hans have. I huset var familiens 2 andre hanhunde. Begge ældre end ham her. Den ene har domineret Nexus i ekstrem grad – og da Nexus blev kønsmoden fløj han på ham flere gange i ekstrem voldsom grad. Så voldsomt fam. overvejede at aflive den ældre. De kastrerede så – og nu har tingene fundet sit leje. Men Nexus er meget underdanig over for den ældre – stadigvæk. Han er kun en ung gut på 2 år.
Selvfølgelig tør han ikke give helt slip og parre i den situation. Begge hunde var trætte efter de mange forsøg, men havde der været tid at give af burde vi være kørt hen i hundeklubben eller andet neutralt sted. Så tror jeg parringen havde været der. Summer havde lørdag + søndag formiddag at løbe på, så livrem og seler! Vil man have hvalpe – eller vil man have hvalpe (?) Vi aftalte Nexus kom til DK søndag morgen til min fantastiske dyrlæge – og så inseminerede vi. Så har vi gjort hvad vi kunne.
Så kan Nexus ejer bruge disse erfaringer til at gribe det anderledes an en evt. næste gang. Man siger jo man skal parre hjemme hos hannen – det skal man ikke her. Kønsdriften fejler ikke noget – han var virkelig tændt, men modet svigtede i sidste sekund.
Ja – og lydighedsprøve. Det var ingen succes denne gang. 28 grader – og så måske lidt mere, da vi var nede i bunden af området i en slags *”gryde”. Græsset var fugtigt, og det var så lummert det næsten ikke var til at holde ud at være der. Deltageren før os måtte stoppe og gå hen og få vand, da hun følte sig dårlig.
Jeg var også fyldt op i hovedet af varme og kommende Sverigestur. Fanny virkede sløv og gjorde hvad hun skulle, men uden det der YES, hun plejer at have. Vi fik 5 10-taller, hvilket jo er meget fint. Til gengæld også et 0. En ellers sikker øvelse fik vi 0 i. Hun plejer at elske stillingsskift – hopper op i sit, eller folder lige op i stå ………Nu lå hun i dæk, og da jeg gik ud kunne jeg se hun vendte hovedet væk fra mig. Intet forventnngsfuldt udtryk, som der plejer at være. Ørerne lidt tilbage – signalerede : Lad mig nu være i fred, mor!!!
Og ja – hun satte sig ikke op. Da øvelsen var slut gik jeg mod ringbåndet – hun blev bare liggende 😀 😀 😀 Jeg måtte hoppe 2 gange og sige jubiii – så kom hun luskende. Virkeligt spooky adfærd – og så alligevel ikke. Det var varmt af pommern til OG hun har også lige været i løbetid, hvor jeg ved både mor og mormor i de unge år havde ca. 6 uger, hvor de går en del ned i tempo. Det har jeg også kunnet konstatere ved Fanny herhjemme + til træning. Så en kombi af det + varme………
Jah – og mister man 30 points i LP1 – så ligger man lige på grænsen mellem 1. og 2. præmie. Der var et par andre småting også ( hun ville heller ikke sætte sig op i plads efter dækøvelsen ), så vi endte med 2. præmie.
Sådan er det – det skal der også være plads til. Hun har træningsfri nu et par uger – til vi er på den anden side af det her efterløb. Det gå så lidt ud over Aslan + mormor Donna træner rally.
Men spændende tider er det!!!
Herunder Aslan, der leger med min søn.
