Som man måske fornemmer, er det hektiske tider her i huset 🙂 Hvis man scroller “News-siden” kan man se der vælter nyheder ind hele tiden.

Og jeg har ikke været god til at opdatere – sorry :/ Dagene er fløjet af sted.

Men NU er vi ved at være igennem, tror jeg. Om ikke så længe flytter Summer ind – og så står den på barselsorlov. Hun blev scannet til at have ( mindst ) 7 hvalpe – så her kommer liv og glade dage. Jeg glæder mig meget til dette kuld. Jah – og i hele taget til at have hvalpe i huset. Forrige kuld er ca. 15 mdr nu – og det er egentlig lidt svært at forstå de allerede er det.

Der er gang i “udredningen” at tidligere kuld. Helt konkret har den stået på en masse HD foto – og 7 ud af 8 F hvalpe er fotograferet ( alle med A ), og nu også 3 ud af 6 G hvalpe ( også alle med A ).

Det er en statistik jeg er ret stolt af. De sidste 3 G hvalpe vil også blive fotograferet. Jeg er simpelthen så SUPER lykkelig for at mine hvalpekøbere gør dette stykke arbejde – for det er uvurdelig info.

Ginny blev fotograferet forrige fredag – og jeg kørte hende og hendes ejer til Næstved og fik det gjort der. Fanny og søster Molly var også med og blev voksen-øjenlyst. Så er det klaret. Fanny skal i avl – og så er den voksenlysning god at have fået lavet. Molly havde en lille nethindeløsning 7½ uger gammel – som kunne være spændende at følge op på. Den har hun stadig – ca. 30 %, sagde dyrlægen. Den er ikke genetisk betinget – for så havde der været noget på begge øjne, sagde han. Rent og skært “uheld” – og ja, det sker jo. Naturen er man kun herre over til et vist punkt. Når det er sagt, er det ikke noget der generer Molly overhovedet. Fanny var fri på øjnene – ligesom da hun var lille.

Lørdag stod den på færdighedsprøver i Ringsted – hvor Dixie fra G kuldet og ejer Trine stødte til. De bor på Fyn. De træner primært agility – men har også kastet sig over disse tricks. Jeg havde Fanny med. Begge pigerne lavede nogle flotte prøver. Bagefter tog Trine og Dixie med herhjem og overnattede. Vi havde nemlig et helt weekend-program 🙂

Søndag var det op kl. 5 – og lufte hundene herhjemme i hold. Så stod den på mentalbeskrivelser i DKK-regi. Jeg var medarrangør, så der var mange bolde i luften. Alt klappede – og beskriverne var glade og ville gerne komme en anden gang. Der deltog 6 Lapinetter, fordelt på 3 kuld – og Bassies søn Cato. Så 7 collier. De gjorde det generelt rigtig godt – og testleder sagde det var en flot statistik på collierne. Alle 7 fik 4,4,4 på håndtering m.m. – flugte glade med tester, logre, logre og der blev delt kys ud 🙂 5 fik 1.1 på afreaktionerne – og var helt ligeglade. Ingen blev særligt bange for kedeldragten – og 2 løb direkte hen til lyden og tjekkede den ud uden hjælp. 2 gik direkte til spøgelserne og tjekkede dem ud.

Faktisk var det generelt rigtig fine reaktioner og afreaktioner over hele linien. Fanny blev dog noget bange for lyden – til min store overraskelse. Hun blev udvalgt i sin tid, da jeg så hende som den stærkeste i kuldet. Jeg har aldrig oplevet noget på lyd/skud herhjemme – og der fyres en del raketter af kontinuerligt og skud af i lufthavnen lige ved siden af. Så det var en overraskelse – og dem er der næsten altid, synes jeg. Derfor er det så fint et redskab. Til gengæld var hun en af de seje på spøgelserne – og løb direkte ud og tjekkede det ene ud – kort efter hun var blevet bange for lyden.

Hun var den eneste i kuldet med den reaktion – og man sidder med mange spørgsmål bagefter. Hvor meget gør det, at hun er blevet så super meget trænet lige fra helt lille ? Jeg har været meget kontant og konsekvent omkring hendes “jagt” – som lille hoppee hun ud efter biler, cykler m.m. – hvilket kan være farligt, så hun har været i benhård træningslejr, for at lære impulskontrol. Det er lykkedes – hun kan nu være løs alle vegne – men betyder det at man også fjerne noget initiativ til at løse ting selv (?)

Hvad betyder det hun bor med 6-7 andre hunde og er en flok (?)

Jeg synes der er en generel tendens til at utrænede familiehunde, der bor alene – ofte er bedst på mentalbeskrivelserne. Som testleder sagde inden vi startede – vi skal se en rå, usleben diamant. Fanny er alt andet end det. Hun er formet og trænet hele sit liv.

Hun var i løb i juli – og har lidt meget af falsk drægtighed denne gang. Sågar samlet tøjdyr. Vi nærmer os en “fødsel”, hvis hun havde været parret. Betyder det noget (?)

Så man sidder med nogle spørgsmål, MEN er også blevet klogere. Uanset alle mulige omstændigheder havde hun en reaktion på lyddelen, så jeg skal gøre mig umage på det punkt mht kommende avlspartnere. De skal være stærke der.

Jeg kan så glæde mig over ikke at mærke noget til det i hverdagen – men er så også nødt til at forholde mig til det.

En spændende, lærerig dag.

I dag var der så LP/rallyprøver i collie-klubben, hvor der var forbavsende få collier tilmeldt. Donna havde sin debut i championklassen – og Fanny var tilmeldt rally og LP1 bare for at støtte op. Hun har begge titler – og den seneste tid har primært stået på at træne til færdighedsprøven sidste weekend.

Donna arbejde flot og Fanny var ukoncenteret. Jeg går med lidt småfeber og følelsen af at trænge til ferie 🙂 – så jeg trak Fanny efter 2 skilte på rallybanen. Hun var ikke ordentligt “på” og det gad jeg bare ikke bøvle med i dag. Jeg meldte hende også fra LP – trængte mest til bare at komme hjem og slappe af.

Jeg tror vi trænger til lidt trænings-ferie alle sammen. Når jeg tænker over det har der længe været mange bolde i luften. Donna som har skullet lære hele championklassen at kende ( og jeg selv ) Fanny og færdighedsprøven – og så kommer der lige LP1 og rally ind over der også. Derudover er Casey også kommet i spil igen 😀 Og det går bare SÅ godt!!

Næste år satser Casey og jeg på at være tilbage på banerne igen! Sandsynligvis lægger vi ud med LP2 med de nye regler.

Donna skal fortsætte i championklassen i rally.

Fanny skal have hvalpe – og en LP2 måske også, hvis vi når det. Men nu må vi se………men nu skal vi i al fald have lidt træningsferie 🙂

Og HOV – Aslan flyttede i mandags hjem til sin nye familie. De har været klar i kulissen et stk. tid – og har besøgt ham og gået ture med ham kontinuerligt. Så han kender dem og er SÅ glad for dem. Det går så fint – og det ser ud til det er den rene win/win! SÅ dejligt!!